Livet bag den lukkede dør (historie) {{forumTopicSubject}}

Hej GG.

Jeg har skrevet en lille historie, som jeg håber i syns er god
Er ikke vant til at skrive stile eller noget.
Heller ikke den bedste til stavning i klassen -.-'
Men her er den;)

Ja jeg hedder Caroline og jeg er 32 år gammel.
Jeg har en del ting der ligger og roder rundt i mit hoved, og har besluttet mig for at skrive en dokommentar om mit liv.

Det hele startede da jeg blev født.
Jeg har 1 søster og 5 brødre.
Mine brødre lavet altid lort i den.
Mine forældre skændes hele tiden.
Jeg har også set min far slå min mor mange gange.
Selvom jeg var så lille, så kan jeg huske hvordan min mor stod lænet ind over håndvasken og grad.
Hun havde tit blå mærker over det hele.
2 gange har hun haft et stort blåt/lilla øje.
Jeg fik allermest lyst til at hjælpe hende, eller holde om hende, men det kunne jeg ikke.
Derfor sagde jeg nogle (ikke menneskelige lyde) så hun ville kigge på mig.
Og når jeg så fik øjenkontakt med hende, så smilede jeg.
Problemet var, at nogen gange så blev min far vred over ingenting og slog min mor.
Han tog tit fat i hendes lange flotte hår, og træk hende ind i soveværelset.
Men det var altid når jeg skulle have min eftermiddags mad.
Og så sad jeg bare der i min stol, jeg kunne ikke nå gulvet, så jeg måtte bare sidde og vente, nogle gange i en time.
Mine søskende tog sig aldrig af mig.
Til aften var det altid min mor der stod og lavede mad til os alle sammen.
I alt rodet på køkkenboret stod min mor i mellem, ingen hjalp hende.
Tværtimod, mine brødre kom ind med deres beskidte sko.
Og der var fodspor af mudder over det hele.
Hvis min mor blev sur på dem, så kom min far bare løbende og sagde til hende: for helvede Ida, de er drenge, de skal have lov til at have sko på indendørs.
Min far var altid ligeglad, det var aldrig ham der gjorde rent, det var også min mor.
For resten så hedder min far Bent.
Han arbejde altid om natten på et kontor.
For så kunne min mor stå op om natten og passe mig, hvis jeg grad.
Min mor Ida, arbejdede ikke, hun skulle gøre rent, vaske tøj og lave mad.
Mine brødre hjalp kun til med at købe mad ind, hvis de fik penge til at købe slik for.
4 af mine brødre er tvillinger.
Niklas og Oliver er 8 år.
Tobias og David er 10 år.
Og den sidste bror hedder Mikkel og han er 4 år.
Og min søster er 6 år.
Og så lille mig, den yngste i familien 2 år gammel.
Jeg gik ikke i børnehave eller noget, jeg brugte tiden på at sidde og lege med mine dukker og nogle biler, som er Mikkels.
Min far sagde hej til mig en gang om dagen, og det var om morgnen.
Det var sådan et totalt ligegyldigt hej.
For hver dag der gik, fik min mor bare større og større poser under øjnene.
Nogle gange så faldt hun i søvn under aftensmaden, så bankede min far i boret og råbte: Nu det kræftedeme nok kælling.
Spis din forpulet mad.
Øv hvor smager det klamt, fy for pokker, sagde han.
Og så smed han sin tallerken af h til.
En gang ramte den Tobias på kinden, men det var han ligeglad med.
Nu er jeg heldigvis blevet lidt ældre.
Jeg fejret min 7 års fødselsdag for to dage siden sammen med de andre, undtagen min far, han var taget på tidlig arbejde.
Nok fordi han ikke gider det der fødselsdags noget.
Det var faktisk rigtigt hyggeligt.
Og dog, Oliver tog sit stykke lagkage og smed i hovedet på Niklas, fordi Niklas sagde for sjov, at hans mor var pænere end hans.
Men de har jo samme mor?
Ida rustede bare på hovedet.
Faktisk så er alle min søskende og jeg, begyndt at kalde vores forældre ved fornavne.
Men en tidlig lørdag morgen, vågnede vi alle af at de gamle som råbte og skreg.
Lige pludselig høre jeg mine brødre skrige på stribe.
Så hyllede min søster, og ind brasede bent ind af min dør.
Han nærmest løb over til min seng, tog meget hårdt fat i min arm og råbte mig ind i hovedet: løb så ind i stuen
din udulige satan.
Jeg gjorde som jeg fik besked på og løb ind i stuen, hvor ALLE grad, selv mine ældrer brødre.
Tobias havde fået næseblod, så han sad med et stykke køkkenrulle, og holde under sin næse.
Det lignede at den var brækket.

Hva syns i