{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.069 visninger | Oprettet:

ny kanin {{forumTopicSubject}}

Vi har hentet Sorteper. Han blev annonceret her på forum og har ikke haft det nemt. Gik med en anden fertil hankanin og blev bidt og mobbet på det groveste. Opdrætter fik ham hjem og efter sårene helede skulle han videre, eller tilbage til der hvor han havde været!!! Jeg kunne ikke rigtig ignorere dette og annoncerede på FB efter noget transport og fik kontakt til et sødt par der hjalp mig med kørelejlighed, og han er så her nu.
Jeg har aldrig haft en kanin der har været udsat for sådan en grim start i livet, jeg spekulerer lidt på om det kan være derfor jeg oplever ham som utryg i buret?
Det her er hvad jeg oplever:
Han sidder i hjørnet længest inde, så langt fra åbningen som muligt. Jeg åbner buret og taler til ham og stikker en hånd frem så han kan snuse til den. Han hopper så hurtigt frem og kommer med en brummelyd. Det ligner lidt en skin-angreb. Min fornemmelse er at han gør det pga utryghed så jeg forsøger at lokke ham hen til lågen med noget lækkert grønt og det lykkedes til sidst, så jeg kan få fat i ham, når først han er ude sidder han roligt og lader mig røre ham. Men han laver en del af disse skin-angreb inden han lader mig tage ham. Han har ikke fået fat i mig, men om det er fordi jeg er for hurtig eller fordi han ikke rigtig VIL bide ved jeg ikke helt;) Men jeg lader mig ikke så nemt skræmme og min fornemmelse er også at det er sådan jeg skal tackle ham: ignorere han skin-angreb og blive ved med at forsøge med venlighed?
Jeg hører så meget om det med burterritorial, men kan det ikke være muligt at det han laver "bare" er fordi han stadig er utryg og angreb er det bedste forsvar? Det har han vel lært efterhånden mht til kontakt med andre kaniner i hvert fald...
Findes der ikke "skræk-bidere" blandt kaniner ligesom ved hunde fx? Jeg har altid stolet meget på min fornemmelse og den siger mig altså at bag dette afvisende ydre er en bange kanin der egentligt gerne vil snakke men er blevet mødt for meget med tænder førhen... Ved ikke helt hvad jeg vil med dette, nok bare gerne høre om andre erfaringer med om kaniner der er blevet behandlet dårligt ikke godt kan virke "bur-territoriale", men at de i virkeligheden bare er bange...?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ny kanin
  • #1   13. maj 2013 Nu har jeg jo Felix som er en redningsdreng så at sige. Han var også virkelig svær lige at greje til at starte med. Ud over at være meget utryg ved kontakt i buret, så var han også en utrolig stresset kanin. Han løb forvildet frem og tilbage i buret 24/7, og det samme gjorde sig gældende når han kom ud i løbegård. Jeg skiftede ham til et større bur, og det gjorde bare tingene værre. Det er dog blevet meget bedre nu efter at han er blevet vant til at komme ud nogle timer hver dag på et stort areal og får lov at løbe rundt og brænde krudtet ordentligt af, på lige fod med de andre kaniner herhjemme. Han er også blevet så tryg at han kommer hen til mig når jeg sætter mig på hug og kalder på ham.

    Hvis du gerne vil skabe en positiv relation til kaninen, så vil jeg råde dig til at lade ham tage kontakt til dig og ikke omvendt. Nu ved jeg ikke hvor dit bur står, men herhjemme har jeg buret i min ''stald'' (isoleret værksted), som er lukket hele vejen rundt. Jeg brugte en del tid på ham hver dag. Måden jeg gjorde det på var at åbne hans bur, og så ellers sætte mig på et tæppe på gulvet af stalden, mens jeg bare sad og læst. Jeg havde lagt noget grønt henne ved siden af mig, som skulle bruges til at lokke ham lidt. De første par dage, blev han bare siddende i buret og kom ikke ud, på trods af godterne, men efter nogle dage tog han første gang mod til sig og kom tættere på.

    Da han endelig kom helt hen til mig, sørgede jeg for bare at sidde stille og lade ham snuse til mig de første par gange, og derefter begyndte jeg langsomt at nusse lidt, men trak han sig væk, så stoppede jeg, og lod ham være i fred.

    Der er ingen tvivl om at den kanin du har med at gøre er utryg, men han bliver ikke tryg hurtigere ved at blive ''tvunget'' til kontakt. Det skal komme i hans eget tempo. Det er i hvert fald min erfaring med alle de kaniner jeg har haft inde i pleje.


  • mikkel
    mikkel Tilmeldt:
    mar 2013

    Følger: 1 Svar: 177
    #2   13. maj 2013 Jeg er enig med hønissen i at den bedste og mest effektive måde, er at lade det forgå i kaninens tempo og på kaninens præmisser.

    Vi snakker om en kanin der formentligt både er stresset, bange og som har en generel mangel på tillid og den eneste og bedste måde at få fjernet det på er at opbygge et tillidsforhold op langsomt, det gør man nu engang bedst ved at lade kaninen komme til en end den anden vej rundt.

    Jeg har til dato ikke oplevet en kanin der ikke selv opsøgte kontakten, uanset hvor mentalt skadet den så end måtte være, vi har selv en han der var total mistøgtet, her hjalp det at give ham masser af plads og tid, samt nogle "snack" til at hjælpe det hele lidt på vej.


  • #3   13. maj 2013 ja jeg ved jo ikke lige hvad "den elsker" da jeg ikke har fået andet at vide om den end beskrevet:) men må jo prøve mig frem så.

Kommentér på:
ny kanin

Annonce