{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.142 visninger | Oprettet:

Aflivning af kanin {{forumTopicSubject}}

I morgen skal min aggressive kanin Joey aflives. Det er bare svært fordi jeg bliver ked af det når jeg tænker på det eller kigger på ham i buret. Min kæreste ordner alt for mig, men derfor tænker jeg stadig meget på det. Dyrlægen tror han har fået en brist oven i hovedet.

Nå men jeg ville bare høre hvordan i tager det når i får et aggressivt dyr aflivet. Er i med ved dyrlægen eller ude for at gå eller noget helt tredje?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aflivning af kanin
  • TNJ
    TNJ Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 3 Følgere: 14 Svar: 103
    #1   25. aug 2013 Vi har fået to aflivet på den konto, og min kæreste har ordnet det begge gange herhjemme.

    Den første vi aflivede var blevet syg, og da jeg var den eneste der kunne håndtere den, ville jeg ikke byde den en tur til dyrlægen. Den var omkommet af stress inden vi overhovedet var kommet afsted, det var den slags kanin, der så spøgelser OVERALT. Derfor valgte jeg, at den skulle aflives hjemme. Det foregik ved, at vi gik ud sammen og hjalp hinanden med at få hende ud af buret uden så vidt muligt at stresse hende. Min kæreste tog hende med om bagved og så var det ret hurtigt overstået. En meget mærkelig følelse, men det var det rigtige at gøre i det tilfælde.

    Sidst havde jeg vævet frem og tilbage, fordi kaninen egentlig havde gode perioder og dårlige perioder, og når det var godt, gik det jo fint. Men så havde hun en dårlig periode. Som blev hængende. Det gik okay, men en aften jeg skulle fodre, angreb hun min hånd. Så var det slut. Jeg tog hende ud i den lille udendørs løbegård dagen efter i dejligt solskinsvejr, gjorde buret rent, og så fik min kæreste at vide, at han kunne hente hende og få det overstået når han havde tid. Hun nød sin sidste dag på græs i solen, så det har jeg det ret godt med. For mig at se kunne det ikke have været meget bedre for hende, selvom det aldrig er sjovt.

    Jeg synes, man skal afgøre med sig selv, om man kan magte at være til stede eller ej. Jeg har intet imod aflivning af dyr, men er det mine egne, så kan jeg ikke være der. Men det betyder meget for mig, at jeg kan stole 110% på den der skal sørge for aflivningen, så har du det godt med at din kæreste står for det hele, så gør det sådan smiley
    Personligt har jeg ikke brug for at se mine kæledyr komme herfra, jeg vil hellere huske dem for alt det gode vi har haft sammen.


  • #2   25. aug 2013 Tak for svaret Lykkevang. Joey har også haft de gode og dårlige perioder, men det er konstant en dårlig periode han har nu. Han angriber, bider og kradser ud efter mig.

    Hvad laver du så resten af dagen efter du har fået dyrene aflivet?


  • TNJ
    TNJ Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 3 Følgere: 14 Svar: 103
    #3   25. aug 2013 Jamen så fortsætter dagen såmænd smiley Begge gange har jeg heldigvis haft den der fornemmelse af, at det var det rigtige vi gjorde, men jeg har da sådan en lidt mærkelig følelse indeni ved at vide, at den kanin ikke er der mere.

    Vi har jo hovedsageligt dyrene for vores skyld, og hvis de ikke trives med at være her, så synes jeg heller ikke, at man skal holde liv i hvad som helst. Det er ikke sjovt at have en kanin man ikke kan komme til, og det er med garanti heller ikke sjovt for kaninen. Nogen gange skylder vi dem at tage den slags beslutninger, selvom det ikke er sjovt.
    Så ved jeg, at nogen siger at det skyldes stress/forkert håndtering osv. Det KAN det være i nogen tilfælde, men der er altså også situationer, hvor alt er afprøvet, og så er der bare ikke mere at gøre.
    En død kanin lider ikke -hverken pga. stress fordi den ikke kan håndteres, eller pga. evt. "brister" på øverste etage.


  • #5   25. aug 2013 Jeg har fået aflivet en hun, som havde er underligt temperament, hun var hunderæd for os, når vi tog hende op, og fandt også ud af, at hun havde brok. Jeg var der hele tiden hos dyrlægen, og selvom jeg egentlig ikke var særlig knyttet til hende, så har det jo været meget man har været igennem med det lille pus, når man har kæmpet sådan for at ændre temperamentet.

    Men jeg synes altid, at det er vildt sørgeligt at se en kanin blive aflivet.


  • #6   25. aug 2013 Tak for svarene. Det er dyrlægen der skal aflive ham. Tror bare ikke rigtig jeg har lyst til at se ham hvor han ikke trækker vejret. Det er mærkeligt at han har gjort sådan et indtryk på mig når han har været aggressiv siden jeg fik ham. 1,5 år siden.

  • #8   25. aug 2013 Jeg har fået aflivet to dyr hos dyrlægen, og havde to vidt forskellige oplevelser.

    Første gang var det min lillebrors kanin, som jeg virkelig var træt af, for han gad ikke at passe hende så jeg skulle muge ud ved hende, lufte hende osv, og det gad jeg virkelig ikke, ikke fordi hun ikke var sød, men fordi jeg var træt af at tage al ansvaret hos dyrene, når det ikke kun var mine smiley Hun fik så gigt på sine ældre dage og skulle aflives, og jeg tudede og tudede og tudede derinde. Jeg havde min moster med som ikke engang kendte kaninen, og hun tudede ligeså meget haha. Så måske var jeg ikke heeeelt så træt af hende alligevel.

    2. gang var det min dejlige flaskebaby Kokus, som havde fået en hjerneblødning og derfor blev aflivet. Vi tog han til dyrlægen og han fik noget at sove på, og så fik vi lov til at køre hjem med ham igen så han kunne blive begravet. Jeg ved vitterligt ikke hvorfor vi fik lov at tage ham med før han var erklæret død, men det gjorde vi nu engang. Da jeg så kom hjem med ham, lå han i en transportkasse i stuen, han blev ved med at bevæge sig lidt, men vi blev enige om at det måtte være reflekser siden ingen af os kunne mærke en puls. Det var efterhånden blevet for mørkt til en begravelse, så jeg stillede transportkassen ud i hans bur, så kunne vi gøre det morgenen efter. Satme ikke om så kræet sad og gloede på os da vi kom ud om morgenen, han havde drukket en hel flaske vand i løbet af natten smiley Han må virkelig have haft det vildeste trip. Afsted til dyrlægen igen (en anden, naturligvis!!) og så blev han heldigvis aflivet på ordentlig vis. Er stadig virkelig glad for, at vi ikke begravede ham om aftenen, så var han jo blevet begravet levende smiley


  • #9   25. aug 2013 Lykkeline. Ej det lyder ikke særlig rart omkring det med Kokus. Godt i ikke havde begravet ham.
    Jeg synes bare det er skørt at en så aggressiv kanin som Joey har gjort et indtryk på mig. Jeg ved det er det rette for ham at han får fred fordi han er som han er. Men jeg tror ikke jeg skal med ind til dyrlægen og se det. Jeg tror bare jeg skal gå en lang tur og lade kæresten tage ham ind til dyrlægen og fjerne hans bur


  • TNJ
    TNJ Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 3 Følgere: 14 Svar: 103
    #10   25. aug 2013 Chess er også en af de kaniner, der har gjort det største indtryk på mig, selvom hun var møg besværlig. Men ja, der er bare nogen ting der ikke altid er så logiske som de burde være, og var hun ikke blevet syg, havde hun nok været her endnu smiley
    Det er fantastisk, hvad sådan et lille kræ kan lære en smiley


  • #11   25. aug 2013 Lykkevang. Ja det må man sige

  • #12   25. aug 2013 Når jeg i egenskab af dyrlæge skal aflive folks kæledyr - herunder kaniner - vil jeg helst have, at ejeren er til stede ud fra den betragtning, at det må v ære uudholdeligt at tænke på hvad der sker, når man ikke selv kan se det.

    Jørgen


  • #13   26. aug 2013 Jørgen. Det kan jeg også godt følge. Men jeg vil bare ikke have det godt med at jeg skal stå og se på at dyrlægen stikker kaninen og så kan jeg stå og tænke. Så nu dør han. Så hellere skubbe det lidt til side og tage afsked med ham her hjemme så jeg ikke har nogle trælse / triste minder

  • #14   26. aug 2013 Så blev han aflivet. Det blev han 14.15. Han sov stille ind. Rip lille Joey

Kommentér på:
Aflivning af kanin

Annonce