{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.217 visninger | Oprettet:

Brug og smid væk - aldersgrænse? {{forumTopicSubject}}

Kunne godt lige tænke mig, at høre jeres mening om noget...

Har lige siddet og diskuteret med en veninde, der også avler kaniner... (kunne være hvilket som helst dyr her fra siden)

Vi snakker så om "brug og smid væk kulturen"...
Jeg synes man ser det tit... også herinde, at folk anskaffer sig det ene dyr efter det andet, for at komme af med det kort efter... (undskyldningerne er mange) Og ganske kort tid efter, dukker der et nyt dyr op hos samme bruger....

Gentagne gange har det så vist sig, at undskyldningerne for at komme af med dyret har været fuldstændigt ubegrundede, når dyret så kommer retur til opdrætter eller videre i et nyt hjem...

Mister folk bare interessen? er det bare fordi, at de ser et mere spændende dyr - fx i en anden farve?
hvad er det der gør det?
Og hvorfor er det helt okay? er det bare fordi det er gnavere (og kaniner) ?

Veninden og jeg talte om, om man skulle til at indføre *sælger kun til folk over 18* af samme årsag... Da vi begge har oplevet, at det ofte er de yngre, der laver det "brug og smid væk - stunt" ..
hvad er jeres holdning til det?
og sælger i selv til folk under 18?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Brug og smid væk - aldersgrænse?
  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #1   11. aug 2013 Det har intet med alderen at gøre. smiley

  • #2   11. aug 2013 Enig med Simone, det har intet med alder at gøre smiley

  • #3   11. aug 2013 Simse - men hvad er det så?

  • #4   11. aug 2013 Enig med Susse. smiley

    Altså jeg er under 18 og syntes personligt det er frastødende at folk laver det 'stunt'- Især når man gør det for et andet dyr.
    Hvis der opstår en situation så jeg ikke kan beholde mine dyr til de går bort af alder, så vil jeg sige at jeg ville aflive de dyr som jeg ikke kunne beholde. De har haft det godt og de skal ihvertfald ikke ende som kastebolde- Det elsker jeg dem for meget til.


  • #5   11. aug 2013 jeg oplever flest under 18 som laver useriøse henvendelser på de dyr jeg har tilsalg, men selvfølgelig hvis personen er ansvarlig nok må denne jo drøfte det med sine forældre som så skal være velkommen til at tage kontakt,

  • #6   11. aug 2013 Og hvorfor ser man så oftere lidt yngre folk gøre det?

  • #7   11. aug 2013 Har man anskaffet sig et dyr synes jeg også man har ansvaret for det.. Men synes også at anskaffer man sig en kanin, og bare lader den står i sit lille inde bur fordi man har mistet interessen. Synes jeg det er okay den kommer videre til en ny ejer som vil lukke den ud i løbegård og hygge om den.. Men anskaffer man sig så bare en ny kanin, så kan jeg ikke se grunden til at sælge..

    Jeg anskaffer mig ikke et dyr før jeg kender dens levealder, pasning osv. jeg har ikke lyst til at anskaffe mig et dyr som jeg vil miste interessen for.. Typisk vil min interesse forsvinde hvis der er alt for meget arbejde i dyret, (alm rengøring er ikke så slemt)


  • #8   11. aug 2013 Susse - kan godt se hvad du mener... men man mister vel ikke interessen for et dyr man har anskaffet sig indenfor 1 md?

  • #9   11. aug 2013 Nogle mennesker vil gerne "avle efter moden" og anskaffer sig dermed dyr i en ny og spændende farve eller lignende, som der på et tidspunkt er stor efterspørgsel på.

    Der var dengang alle skulle have satinkaniner...

    Jeg synes simpelthen det er sådan en kedelig tendens. Det er simpelthen så uansvarligt, at dyr udskiftes som normale mennesker skifter sokker.


  • #10   11. aug 2013 Men det har intet med alderen at gøre.. Min søsters svigerinde, der er omkring 35 (ved det ikke præcis), har inden for det sidste år haft, fisk (de bor nu hos min søster), Kanin (den blev solgt efter en uge), skildpadder (de flyttede efter 2 uger over til hendes forældre, som nu har solgt dem, fordi de blev for store).

    Der ud over købte hun en hund, som hun havde i 4 uger, så flyttede den også hjem til hendes forældre, som så havde den resten af dens liv..

    Jeg sælger selv ørkenrotter, her står der i mine annoncer at børn under 18 skal have mor og fars tilladelse, netop fordi de skal vide at man ikke anskaffer sig et dyr for at komme af med det igen..


  • #12   11. aug 2013 Herhjemme går det ikke.
    Når man har anskaffet sig et dyr så beholder man det sgu til det dør:)


    Da der opstod allergi, herhjemme og marsvine boede indenfor.. Nej vi solgte dem ikke. Vi fandt en løsning og isolerede et marsvinerum i skuret:)
    Det eneste dyr jeg har " solgt" var mit hunmarsvin Bella, som hverken kunne med en kastrat, eller nogle andre hunner.
    Hun kom ud et sted hvor hun kunne gå i en stooor voliere hvor hun ikke kunne føle sig hersker:)


  • #13   11. aug 2013 Stumpen - når nu du selv sætter dig i "stolen" bliver jeg nød til at spørge....
    Du er lige kommet af med en pga aggressivitet (som åbenbart ikke var det alligevel? )
    du har en til salg...pga stress..
    Og du har en tråd med en kanin, der ryger retur 1/9 hvis ikke den ændrer adfærd...

    men du køber nye right?
    Hvorfor skulle den næste ikke stresse over hunden? Måske det har været det samme med den første du solgte....
    hvis alle dine dyr stresser, er der måske noget galt? (at væve kan også være stress)

    Det er såmænd ikke skrevet i en ond mening... mere undrende...


  • #14   11. aug 2013 Jens - jeg sælger skam også dyr..... indtil videre dog kun unger....
    har haft 2 kaniner med seriøse adfærdsproblemer.... og de måtte jo så "i gryden" ... (den ene var ikke min men blev overtaget netop til slagt)


  • #15   11. aug 2013 Der kan være mange ting - man skal passe på med ikke at dømme på alderen.
    Jeg sælger ikke unger til personer under 18 år, uden forældrenes sammentykke - af den grund, at jeg flere gange har oplevet børn der skriver til mig om at se en unge, kommer og ser på den (uden forældrene er med) for så at fortælle mig at vedkommende alligevel ikke skal have hamster, fordi forældrene faktisk ikke havde sagt ja.

    nogle gange er der også blevet modtaget beskeder hvor de skrev at de gerne ville købe ungen uden at have set den, hvor det så er kørt samme ræs i sidste ende.

    Derfor sælges der ikke unger fra os til personer under 18 år, medmindre jeg har snakket med forældrene selv.

    Det sker ikke for mig, at jeg får hamstere retur efter kort tid, eller at de bliver solgt videre, fordi jeg forbeholder mig retten til at vælge mine købere ud fra hvad jeg synes er bedst for ungen. Dem der i mine øjne bare ikke egner sig som hamster-ejere, eller dem som virker til at have "korttids-interesse" i dyret, får ikke lov til at købe ungen.

    Er jeg forkert på den med min fornemmelse omkring køberen, og det måske alligevel er en der egner sig som hamster-ejer, så er det sådan det er. Jeg er hellere for forsigtig, end ligeglad.

    Dog er det forholdvis nemt at kende forskel.
    Dem der interesserer sig for at have hamster, sætter sig ind i tingene. Jeg har haft ejere til mine unger, som har ringet til mig 30 gange dagligt både før og efter ungen er flyttet, for at væresikre på at de gør alt rigtigt.

    Og så er der dem, der skriver "Hej, jeg vil gerne købe din hamster. Kan jeg hente den på onsdag??? Følger der bur med??"
    ...



  • #16   11. aug 2013 selvfølgelig kan man vælge forkert når man sælger et dyr... man kan jo ikke se folk længere end til tænderne... desværre...
    jeg forstår bare ikke den mentalitet... at det er helt okay, at et dyr er kastebold og ryger fra hjem til hjem... uanset om det er hund, hest eller hamster smiley


  • #17   11. aug 2013 Jeg har selv oplevet på egen krop at tage en "dybt aggressiv" kanin retur (en hanunge på 12 uger - ja, TOLV UGER) som ifølge køber både skulle bide og knurre. Da hun ringede, kørte jeg ud og hentede ham dagen efter, der skulle han bare ikke bo! Jeg vidste med det samme, at det var det helt forkerte hjem for ham. Jeg gav hende desuden alle pengene retur, hvilket jeg ellers under ingen omstædigheder gør, hvis køber fortryder, jeg skulle bare have fyren med hjem igen, den var stensikker. Om hun havde fortrudt kan jeg ikke svare på, men jeg havde hele vejen igennem haft en god fornemmelse for køberen, en voksen kvinde i 40'erne, der flere gange havde besøgt kaninen inden han var salgsklar. Er det mon nødvendigt at skrive, at han er den skønneste, rareste, tammeste kanin i dag? Han er 2 år, og bor stadig hos mig og skal aldrig nogensinde have nyt hjem smiley

    Jeg ved ikke om han rent faktisk bed hende fordi hun (eller hendes søn) var ond ved ham, eller om hun fortrød (jeg ved at hun købte en ny kanin bagefter som hun stadig har) og det vil jeg faktisk skide højt og helligt på, det vigtigste er, at Willy har det godt hos mig nu smiley Jeg vil langt hellere hente ham igen, end jeg vil risikere et dårligt liv for ham. Jeg har aldrig solgt kaniner til børn, for sælger jeg kaniner til personer under 18, er det forældrene der underskriver attesten og ikke barnet smiley Jeg har aldrig oplevet børn fortryde kaninkøb hos mig.


  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #18   11. aug 2013 Der er selvfølgelig forskel på folk i de forskellige aldre, men fx jeg har haft mine to kaniner i snart 4½ og 5 år og har ALDRIG haft lyst eller tænkt på at sælge dem. De bliver her, og det samme siger min far (som de bor hos).

    Mine deguer har jeg lige givet til en person, der kan give dem den opmærksomhed og aktivering de kræver. Det kunne jeg ikke. Jeg vidste ikke at lige netop de to ville kræve så meget - det gjorde mine tidligere deguer ikke. Så det var bestemt ikke fordi jeg ikke ville have dem, savner dem enormt og ville ønske jeg havde overskud til dem.

    Min kusine på nu 13 år har ikke længere overskud til sin ellers søde og dejlige kanin. Hun har haft ham i 4½ år (bror til den ene af mine) og hun har aldrig før mistet interessen eller ikke haft lyst til at passe ham - men nu er hun blevet ældre og har altså ikke overskud til at passe ham, når der er så mange andre ting der fylder i hverdagen. Hvilket jeg synes er helt i orden - hellere skille sig af med dyret end at den skal føles som en byrde. (hvis den gør det)
    Hun ønsker at han får sig et godt hjem med mere opmærksomhed.

    Jeg sælger heller ikke dyr til personer under 18 med mindre det er forældrene, der kontakter mig og er med når dyret hentes.


  • #19   11. aug 2013 Grunden til at vi som udgangspunkt kun sælger til folk over 18 er, at så er de juridisk ansvarlige.

    Men kommer der en under 18 der kan argumentere for hvorfor denne skal have et dyr fra os, jamen så er vi da helt med på den.

    Jeg ville nok også være mere tilbøjelig til at sælge til yngre mennesker, hvis det var dyr der var mere kæledyrs egnede. Det er chinchillaer ikke ligefrem.

    Men rent faktisk må man slet ikke sælge dyr til børn og unge under 16, uden forældrenes samtykke...

    Køb og smid væk er kommet før krisen. Der var simpelthen for mange penge, og folk var for forkælede. Det er en generation der er vokset op med ikke at mangle noget (ja, jeg generalisere).
    Det hænger så fast endnu...

    Men det hjælper heller ikke på det, at du kan få smidt et dyr i nakken med alt tilbehør, uden du behøver smide en rød reje for dyret.
    Hvorfor skulle folk så tage ansvar, når de ikke har noget at miste?
    Jojo, der er skam folk der får dyr gratis, der fint kan tage vare på dem, og har dyrene til de dør, men det er altså et fåtal...

    Før krisen, var det faktisk så grelt, at dyrlægerne op til sommerferier og vinterferie kunne se en stigning i dyr der skulle aflives. Det var ganske enkelt nemmere og billigere at aflive kæledyret, og så anskaffe et nyt når man kom hjem, end det var at få det passet.

    Det er en mentalitet der er kommet til landet. Jeg er mig selv nærmest, og hvad jeg har af ønsker er de vigtigste. Konsekvenser for mine handlinger er ikke noget jeg skal tage stilling til. Så når jeg anskaffer et dyr, kan jeg gøre hvad pokker der passer mig med det dyr, jeg skal heller ikke stå til ansvar over for dyret.


  • > Simse <
    > Simse < Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 96 Følgere: 139 Gnavere: 24 Emner: 145 Svar: 6.125
    #20   11. aug 2013 Men oplever at det tit er børnene der melder tilbage mht. hvordan det går, og/eller at det er børnene der glædeligt viser dyrene frem på billeder og siger at jeg gerne må komme og besøge dem.
    "jeg" har fx en 9 årig dreng, der kontaktede mig og sagde at hans hamster var løbet væk, og om han måtte købe en ny. Han ville gerne vente de 6 uger det tog før jeg havde nogen salgsklare (den SKULLE være fra mit opdræt mente han). Første gang var det forældrene der kontaktede mig og sagde at fremover ville det være drengen der kontaktede mig, men at de selvfølgelig er med indeover. Han skrev fra hans mors telefon. Synes det er vildt sødt og en fed følelse når man får bekræftet (via billeder og tilbagemeldinger) at det er de perfekte hamsterejere. smiley


  • #21   11. aug 2013 Tilføjelse:
    Jeg fik min første chinchilla da jeg var 11. Det er 16 år siden, og jeg har stadig chinchillaer (ikke lige ham, for han døde for et par år siden).

    Men jeg ved også at jeg er et særtilfælde.
    Der sidder rigtig mange på fora som disse, der kan komme med nogen lunde samme historie. Men det er måske nogle tusinde vi snakker om. Vi er 5,5 mill mennesker i DK. Det er virkelig kun særtilfælde hvor interessen for dyret er der hele dyrets levetid.

    Især når man rammer teenage årene, er det mest normale at man kan holde interessen ret længe af gangen. Sådan har jeg til dels også haft det. Der har været perioder hvor dyrene har været mere interessante end andre, men jeg har bare ikke haft lyst til at gå af med dem.

    Men igen, det er ikke normen inden for smådyr.
    Jeg kan jo se det, bare inden for min egen familie (der er af en god størrelse). Der er andre med dyr, men jeg er faktisk den eneste der har holdt interessen på denne måde. De fleste har dog beholdt dyrene til de selv er døde... Jeg tror faktisk at samtlige af mine fætre og kusiner har mistet interessen for de dyr de har haft som små. Nogle af dem har så egne dyr nu, men det er mere katte o.l. Marsvin og kaniner har de totalt mistet interessen for, så forældrene har stået med dem.


  • #23   11. aug 2013 Har aldrig set min Yvonne væve, og hun er russerkanin og rødøjet:P

  • #27   11. aug 2013 tjoh... jeg ville smiley

    Jeg er ikke nogen helgen... slet ikke... og i manges øjne er jeg ond.... Ja jeg slagter... Men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke tager ansvar for de dyr jeg anskaffer mig,,,, og jeg har faktisk en hel del.....

    Jeg siger ikke at jeg tror noget om dig Stumpen... det var bare lige et eksempel der faldt mig i øjnene....
    1 dyr kan det gå galt med bevares... men JEG tænker ekstra over det, når der hele tiden kommer nye ind og "gamle" ud...


  • #29   11. aug 2013 Hehe stumpen tror det er de færreste der kan li tomme bure ;D

  • #30   11. aug 2013 Nu har jeg været ret meget inde over med Cecilies udskiftning af kaniner. Jeg ser mig selv som ret vidende indenfor kaninhold, og har guidet Cecilie ret meget den seneste tid, og er enig i alle hendes valg. Cecilie har været RIGTIG uheldig med Noelle der bed hende, Daisy der havde en skjult genetisk fejl (som jeg gjorde hende opmærksom på, efter hun havde købt hende, da jeg kendte til en tråd tidligere ejer havde skrevet om pågældende kanin) og så Hugo, der er rigtig svær at gøre tam. Cecilie har ikke haft det nemt med kaninerne, og jeg synes det er sejt af hende, at hun bliver ved med at prøve, og jeg har opmuntret hende til at blive ved med at prøve. At holde kaniner er jordens bedste hobby, og man skal ikke lade sig slå ud af et par rådne æbler ind imellem. Jeg synes dælme det er ærgerligt, hvis man ikke får lov til at prøve.

  • #32   11. aug 2013 Jeg sælger ikke til unge/børn under 18 uden forældrene er med inde over det.

    Jeg må indrømme at jeg kan blive ret så sur over at se folk udskifter sine dyr. Og jeg synes der skal være en virkelig god grund til det inden jeg synes det er okay.


    Om det har noget med alderen at gøre, tja kan jeg da godt tro nogen gange:)


  • Lucca L
    Lucca L Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 8
    #33   11. aug 2013 Jeg har aldrig udskiftet et dyr bare fordi jeg fandt et mere nuttet et smiley Når jeg anskaffer mig et dyr bliver det hos mig indtil det dør. Sådanhar jeg haft det hele livet smiley
    Det kan godt være det har noget med alderen at gøre men det er altså ikke alle under 18 der gør det smiley


  • #34   11. aug 2013 Jeg har oplevet at blive kontaktet af en pige, på omkring de 13-14 år som var meget interesseret i en unge jeg havde til salg, hun måtte bare ikke få den før hun havde skaffet sig af med den gamle kanin hun havde, Hun ville hellere have en unge, da den var meget mere nuttede osv -.-. Jeg fortalte hende pænt at jeg ikke ønskede at sælge til hende, da jeg fortrækker blivende hjem til mine dyr.

    Der er alt for useriøse og impuls købere desværre, og lige meget hvor meget man tjekker folk ud, kan man aldrig sikre sig 100 % at dyret kommer et godt sted hen. Det er også en af grundene til jeg ikke avler mere. Jeg er så ked af, at så mange behandler dyrene som kastebolde. Hov nu er det ikke længere en sød unge mere, ud. Så kan den ikke bruges til avl mere, ud. Så er den ikke kælen nok, ud. Så kan den ikke hoppe godt nok, ud.

    Arg så anskaf dog et tøj dyr i stedet.


    Undskyld mit lidt sure opstød, men hold da op hvor vil jeg ønske at folk tænkte sig mere om.

    God aften:)


  • #35   11. aug 2013 Maria Louise - det er lige præcis det jeg mener....
    det er en virkelig trist tendens...

    Har lagt mærke til flere brugere herinde, der skifter dyr efter for godt befindende...
    så vil de have kælekaniner, så vil de hoppe, så vil de avle igen osv osv osv... og i den proces, ryger der dælme mange dyr igennem smiley


  • #36   11. aug 2013 Ja, desværre, oplever det er primært unge/børn. Men forældrene er jo desværre ligeså meget skyld i det;/

  • #37   11. aug 2013 ja det er tit børn/unge der hele tiden skal prøve nyt, men de lærer det jo et sted fra... så desværre så ER det fra forældrene de har lært det... nogle forældre betragter et kæledyr som en ting deres børn har plaget om, og som de derfor har fået. "tingen" bruger ikke batterier (så de skal heldigvis ikke skiftes hveranden dag), men desværre KRÆVER "tingen" tilsyn HVER dag i stedet... heldigvis har disse forældre dog så meget omtanke at når børnene mister interessen så sørger de fleste for dyret får et nye hjem, sådan går det ikke med legetøj med batterier: det ligger i et hjørne til batteriet lækker og ødelægger apparatet og så kasserer man det... jeg syntes faktisk ikke den type mennesker er halvt så slemme for dyrevelfærden som dem der samler dyr og så ikke passer dem ordentligt... de såkaldte "horders" Jeg ser trods alt hellere dyret skifter hjem flere gange hos børn end det dør af sult et sted hos en voksen...

  • #38   11. aug 2013 Min veninde havde hamster unger, hun solgte en til en mor, hendes datter boede hos sin far, og var weekend barn hos moderen, så det var jo moderen der skulle passe hamsteren, min veninde synes den her mor lød ansvarlig, og hun havde fuldt hamsteren fra den blev født.. Nogle uger efter hun havde fået hamsteren hjem, ringer hun og spørger om min veninde ikke lige vil kigge til hendes hamster mens de er på ferie, og det vil min veninde gerne, da hendes kæreste så vil hente hamsteren, så er der ingen vandflaske eller nogen skål til mad, og hamsteren ligger død..

  • #39   12. aug 2013 lene j: jeg tror der bliver ballade i tråden hvis vi skal ind i den diskussion om hvorvidt man er bedst at købe dyr ved bare fordi man har 1 hyggekuld om året i forhold til en der avler efter nogle bestemte mål og har måske 15 kuld om året... men hvis vi skal så vil jeg da gerne udtale mig på vegne af marsvinavl: arvelig tandfejl og andre sygdomme er noget jeg har oplevet ved folk der enten avlede kæledyr eller var ny med en race. hvorimod avler man på dyr der genem generationer har været sorteret i for at fjerne sygdomme og dårligt temperament så får man de gode dyr.... efter min mening!

  • #40   12. aug 2013 Lene: der er altså også avlere med mange dyr, der er tænker på deres dyrs ve og vel, før de tænker på pengene..

  • #41   12. aug 2013 jeg ser hos mange avlere at de stort set bytter deres kaniner ud hvert år, måske beholde de en enkelt eller to men resten ryger videre, og det er vel og mærke til nye avlere.... så kan de sidde der og avle videre for så at blive vraget endnu engang til næste sæson , hvis de da sidder her så længe.

    jeg solgte en sød kanin hun som nåede 5 hjem hos avlere der udelukkende smed den til han og fik unger og såsnart de var 8 uger røg hun videre og videre og videre, for til sidst at blive aflivet :-(((( stakkels stakkels lille pige, jeg fortrød så meget jeg nogle sinde har solgt hende og derfor sælger jeg ikke kaniner til de avlere der ikke beholder deres dyr, eller i hvert fald sender dem ud til kæledyrs hjem og ikke til en anden avler.

    jeg tænker om de overhovedet holder af de kaniner de har ???? eller om det bare er avlsmaskiner i en FARVE, om de kun ser farven og ikke den søde sjæl og personlighed de har.....

    det er skammeligt.... og hvorfor i alverden køber folk deres kaniner hos disse avlere ?? er det ikke bedre at købe hos nogle der har haft deres avlsdyr i nogle år som der kender dem for både sind og evt fejl....

    det sjove er jo at med de IKKE ren farvede dyr vi har kan de samme to kaniner give vidt forskellige farver unger hver gang....


  • #42   12. aug 2013 Lene J:
    Nu er du vist på vej ud på et skråplan...

    1. At man kommer af med et dyr fordi det ikke trives, er ikke at give op. Det kan i lige så høj grad være til dyrets eget bedste. Nogle gange er kemien der bare ikke, og så er det altså synd at man pine død beholder dyret, fordi man har for meget stolthed.
    Vi fik en chinchilla hjem på et tidspunkt. Nu har jeg haft chinchillaer i 16 år, så det er ikke noget nyt for mig at få nye dyr hjem.
    Ham her blev mere og mere aggressiv, bed, og var i det hele taget et rigtig lortedyr. Den var så gal, at jeg kunne se på ham at han også ville slå sine unger ihjel, hvis han havde fået chancen.
    Jeg ville have aflivet ham, men han røg tilbage til opdrætter, og vupti var han en sød chinchilla igen.
    Jeg kender andre, hvor dyrene af en eller anden grund bare har mistrivedes ved dem, uden nogen grund, og andre dyr har haft det helt fint ved dem.

    2. Det er helt ude i hampen, at beskylde folk med mange dyr, for at være dårlige opdrættere, og lave dårlige dyr.
    Uden dem ville der ikke være racedyr e.l.

    Nu driver jeg selv et mindre opdræt, men jeg lever da ikke i en eller anden osteklokke, hvor jeg har den frækhed at nedgøre de større opdrættere, bare fordi jeg gerne vil af med mine egne dyr.
    Det er simpelthen så uopdragent at nedgøre andre, for at promovere sig selv.

    Jeg har nogle fordele en større opdrætter ikke har, og omvendt har en større opdrætter nogle fordele jeg ikke har.

    En af det helt åbenlyse fordele ved de større opdræt er, at de har mange dyr, så dyrene får en mere naturlig opvækst, hvor de kan hører og lugte artsfælder, uden nødvendigvis at komme i kontakt med dem.
    Naturligvis skal en enlig kanin have mere opmærksomhed, end en kanin der lever under de mere naturlige forhold, som beskrevet ovenfor. Kaninen hos en stor opdrætter vil jo blive stimuleret helt anderledes end en enlig kanin vil blive.

    Samtidig har den store opdrætter den fordel, at der er en større genpulje at trække på, så man kan lave bedre dyr (hvis man er villig til at ofre hvad der skal ofres), fordi man ikke hænger på de samme par dyr hele tiden. Det giver også hurtigere et større erfaringsgrundlag, så man kan få sorteret skravlet fra.
    En ting vi mindre opdrættere er alt for dårlige til!

    Til gengæld har vi så lidt bedre tid til vores dyr, og det kan give nogle helt andre fordele.


  • #43   12. aug 2013 Der er efterhånden flere diskussionsemner på denne tråd.

    Men vedr. det oprindelige emne må jeg nok nævne, at for en masse mennesker må kæledyr overhovedet ikke være til besvær - og man skal ikke kæmpe for at have råd til at få dem. Og så er det nemt at stille sådanne dyr i en kasse et central sted (den lokale genbrugsplads, foran dyrlægers klinikker eller foran kaninavleres stalde).

    Så kan man tage på ferie uden besvær - og så kan man da altid købe nogle nye, når man kommer hjem.

    Og så skal jeg nævne, at jeg som opdrætter har besvær med at se, at alle unger i alle kuld skal sælges til levebrug.

    Det virker mere naturligt for mig, at man beholder det bedste til avl, sælger de næstbedste til levebrug ( kæledyr eller andre avlere) og anvender dem, der er under niveau alternativt (slagt ?!)

    Jørgen


  • #44   12. aug 2013 Jeg kan godt forstå frustrationen over at mange dyr går fra hjem til hjem, og det er utrolig synd for dyret ikke at kunne finde ro.
    MEN, det behøver ikke nødvendigvis at være noget dårligt, eller ligefrem fordi folk bare ikke har tænkt sig om. "Undskyldningerne" er mange, men de er stadig reelle.
    Jeg har desværre mødt mennesker som laver impuls køb på dyr, de aldrig har haft før eller overhovedet har læst op på inden. Nogen gange går det godt nok, andre gange må dyret sælges videre få uger senere. Og det er selvfølgelig synd.
    Og jeg har det selv enormt dårligt når jeg er nødsaget til at sælge et dyr videre, eller tilbage, efter et par uger hvor jeg må give op.
    Jeg husker at jeg havde min første ilder da jeg var 18, og jeg havde ham også i en del måneder, ind til han bare blev for meget. Han endte med nærmest at være mere i karantæne i sin transportkasse, end egentlig fik lov at løbe rundt. Og så er det selvfølgelig man indser, at dyret ville få det bedre et andet sted. Jeg havde skam læst op på det, og jeg havde været tålmodig. Men ikke tålmodig nok. Der er visse ting man ikke kan læse sig til, og jeg måtte bare erfare at ilderen ikke var det type dyr der passede til mig.

    Vi var også utrolig kede af at skulle aflevere vores undulat tilbage til dyrehandlen for en uges tid siden. Vi (mig og min kæreste) havde virkelig læst rigtig meget op på det, og min kæreste havde også haft erfaring med undulater før, så vi håbede jo selvfølgelig på at få en sød og tam undulat før vi skaffede en ven til ham. Men han blev aldrig tam. Og vi mistede tålmodighed, og endte til sidst med at sætte et spejl op ved hans bur, så han i det mindste larmede lidt mindre. Det resulterede i at han blev mere indadvendt, og begyndte at bide.
    Selvom vi begge var enormt triste over at måtte erkende nederlag og give ham tilbage igen, så tror jeg nu alligevel det var det rigtige valg. Nu er han i det mindste med andre fugle igen, og forhåbentlig kan han få den rette ejer til sidst.
    Om ikke andet, så fik vi den erfaring, at det måske ikke er undulater vi skal have hvis vi engang prøver kræfter med fugle igen i fremtiden.

    Jeg synes man skal være lidt varsom med at fare op om folk der anskaffer sig nye dyr for ofte. Jeg forstår godt irritationen ved visse typer som, som sagt, køber dyrene spontant uden at overveje det først eller læse op på dyret, men på den ene side er der stadig mange gode historier om folk der købt dyr spontant (Min første rotte var et spontan køb da jeg var 14-15, uden mine forældres tilladelse, og er der noget dyr jeg har haft stor succes med, så er det rotter), og på den anden side så sker det jo desværre alligevel for den mest modne og erfarene person, at trods grundig research og forberedelse før anskaffelse af dyret, så ender man alligevel med at måtte sælge dyret videre af forskellige årsager.
    Jeg vil ikke kalde det "undskyldninger", det er forklaringer. Så længe man tænker sig om, så kan man ikke forlange mere. Men derfor kan det alligevel godt ske, selv for den bedste.


  • #45   20. aug 2013 Min lille søster er ni og har haft den samme kanin i 6 år og nu er det min mors men vi ville også have han blev netop fordi at det er syndt de skal flytte

  • #47   21. aug 2013 Elizabeth: Har du solgt den til din far?
    - Hvis den ikke havde det godt hos dig, og er en glad kanin nu, så synes jeg du tog et rigtigt valg.

    - Da jeg var barn havde vi marsvin, min mor blev allergisk og vi blev nød til at gå af med dem, heldigvis kunne min far overtage dem..


  • #48   21. aug 2013 Det er jo ikke forkert at gå af med sit dyr, hvis man har en god grund til det:)

    Det er mere dem der sælger for at gå ud at købe en ny dagen efter.


  • #50   21. aug 2013 jeg sælger kun til folk over 18 - dvs at forældre skal være med inde over, såfremt det er en ung eller et barn, der er køber.
    Det gør jeg udelukkende fordi at juridisk er det kun folk over 18 som kan være ansvarlige omkring dyrets ve og vel, og jeg vil ikke stå og have solgt til et barn/ung, som ikke kan få dyret til dyrlæge fordi de voksne ikke vil betale.


  • #51   21. aug 2013 Eljia: Personligt er jeg imod man skifter dyr ud bare fordi de ikke duer til det man ønsker.

    Men det er der forskelige meninger omkring:)


Kommentér på:
Brug og smid væk - aldersgrænse?

Annonce