{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
8.466 visninger | Oprettet:

Farver på marsvin {{forumTopicSubject}}

Jeg er ved at være lidt træt af at se folk, der kalder sig marsvineopdrættere, men ikke engang gider sætte sig ind i, hvilke farver deres dyr har.
Gang på gang ser man dyr med farven "brun" eller "grå", hvilket der slet ikke er noget der hedder hos marsvin. Jeg tror, at i den tid jeg har været herinde, har jeg set "brun" beskrive 5 forskellige farver.
Så sådan helt konkret, hvorfor mener folk ikke, at det er nødvendigt at vide hvilke farver dyrene har, når de begynder at avle på dem?
I mine øjne er det utroligt useriøst, for når dyrene så bliver tilsalg, er det med fejlinformationer, dvs. køberne får noget helt andet end det de egentligt betaler for.
I normale forretninger ville det ganske enkelt ikke gå, at man solgte en ting som noget den ikke er, så det kan jo diskuteres om det er lovligt at sælge et dyr, som noget den ikke er.

Jeg har derfor tilladt mig at låne en liste med farver fra min gode ven Claus, så folk der ikke ved så meget om farver hos marsvin kan læse lidt om det.

Mørke farver
De følgende farver kaldes under ét for de mørke farver. Et marsvin kan KUN være farvet i én af dem.

Sort, Mørke Øjne
Sorte marsvin, er som farven siger sorte. De kan dog have en grålig nuance i underfarven. Deres øjenfarve er mørk. Det vil sige enten sorte eller har et mørkt rubin skær. Farven i England kaldes Black.

Chokolade, Mørke Øjne
Marsvin der er chokolade har en brunlig nuance der strækker sig fra mørk til lys chokolade. Deres øjenfarve er mørk. Ofte med et rubint skær. Farven i England kaldes for Chocolate.

Skiffergrå, Rubin Øjne
Har et marsvin rubin farvede øjne (ikke mørke med et skær af rubin, men rigtige rubin øjne) og er en mørk til lys grålig nuance (uden skær af blåt) kaldes farven for Skiffergrå. I DMK er man begyndt at kalde dem "Slate Blue", men det er en dårlig idé, da de ikke kan opnå den blålige farve der associeres med denne farvebetegnelse. (Denne blålige farve ville i teorien kræve at dyret fik blå øjne). I England kaldes farven for Slate, I Sverige kaldes den Grey.

Carob, Rubin Øjne
Et marsvin der er farvet lyst brunt til grålig brunt, kaldes for Carob, hvis og kun hvis det har rubinfarvede øjne (Igen, ikke mørke med et skær af rubin, men faktiske rubinfarverede øjne). Farven har mange navne i udlandet. I England har den været kaldt for Coffee, men kaldes Caramel for tiden. Den kaldes Taupe i Australien, og Carob i Sverige, ligesom i Danmark.

Lilla, Røde Øjne
Fælles for alle marsvin i denne farve er at de har røde øjne, og hår der er farvede oftest lyst grå, men kan være lige så mørke som en skiffergrå. Farvebetegnelsen skaber nogen gange forvirring hos opdrættere af andre dyreracer, da det her kræves at der er et blåligt skær i pelsfarven. En sådan nuance kan marsvin ikke opnå. Lilla kaldes i England og Sverige for Lilac.

Beige, Røde Øjne
Beige marsvin er en brunlig nuance, uden skær af rødt. De tenderer over mod en grålig-brunlig farve, måske med noget gult i sig. Fælles for disse marsvin er at de har røde øjne. Beige kaldes i alle lande jeg kender for Beige.

Grænsetilfælde
"Farverne" Zobel og Sepia, som måske egentligt er tegninger der blot har nogle farvekarateristika, bør også nævnes som en tegning der erstatter en mørk farve. Derudover er himalaya også en tegning der har nogle farvekarateristika. Jeg har tidligere omtalt disse på et andet forum, og planlægger at få en artikel i AT om netop dette emne, så ikke mere uddybning her.

Rød/Gule farver
De følgende farver kaldes under ét for de rød/gule farver. Et marsvin kan KUN være farvet i én af dem. Undtagelsen fra denne regel er hvid. Et marsvin kan godt være farvet i en rød/gul farve, og hvidt på en gang.

Rød, Mørke Øjne
Rød er en farve der minder mest om farven på hunderacen irsk sætter. De skal helst være så mørke at de virker lidt matte i det. De har Mørke Øjne, og de skal helst være helt sorte. De har desuden Sorte Ører. Farven kaldes for Red i England.

Gylden, Mørkøjet eller Rødøjet
Gylden er en farve der er rødbrunlig eller orange i det. Det er ikke ideelt hvis den er alt for Orange, men den adskiller sig fra de røde ved at de blandt andet kan have røde øjne, og de bør ikke have sorte ører. Hvis de har røde øjne kaldes farven ofte for Gylden Rødøjet, mens hvis de har mørke øjne, nogen gange med et skær af rubin, kaldes de for Gylden Mørkøjet. Farven kaldes i England for Dark Eyed Golden, eller Pink Eyed Golden, alt efter øjenfarven.

Buff, Mørkøjet
Et marsvin der er farvet gulligt, er buff. Farven kan strække sig fra mørkt gult til lys gul, og den kan være af varierende intensistet. Fra helt mat, hvilket er at foretrække, til en varm farve. Øjenfarven er mørk, og kan undertiden have et rubint skær. I England kaldes farven for Buff.

Safran, Rødøjet
Har et marsvin en gullig farve, der ligner buff, men har røde øjne, så er der tale om en Safran. Farven kan strække sig over mange forskellige nuancer af gul, men fælles for dem er det at de ikke har noget rødligt skær. Det samme kan iøvrigt siges om buff. I England og Sverige kaldes farven for Saffron.

Creme, Mørkøjet
Et marsvin der er en vanillecreme agtig farve, det vil sige gullig, over i den hvide nuance, kaldes for Creme, hvis den har mørke øjne. Øjnene har tit et rubint skær. I udlandet kaldes farven for Cream.

Lemon, Rødøjet
Hvis et marsvin er farvet vanillecreme agtigt, eller har en lys gullig farve, ville man kalde den for Lemon, hvis og kun hvis den har røde øjne. En ældre betegnelse for disse er rødøjet creme. I England kaldes farven for Pinkeyed Cream, mens den i Sverige bærer betegnelsen Lemon.

Hvid, Mørkøjet eller Rødøjet
Et krid hvidt marsvin, med røde øjne kaldes IKKE albino, hos marsvin. De kaldes hvid rødøjet. Årsagen til dette er at der stadig er en del pigment i en hvid rødøjet, det er der derimod ikke hos en ægte albino. Et marsvin der har mørke øjne, nogen gange med et meget kraftigt rubint skær, kaldes hvidt mørkøjet. Begge betegnelser har navne på engelsk: Dark Eyed White og Pink Eyed White hhv.

Agoutier
Findes i to arter, sortbaserede og chokoladebaserede. Fælles for dem er at de har et hårstrå der er farvet i to farver. En basis farve, som er den farve hovedparten af hårstrået er farvet i. Og en bånd farve, som er den farve der findes i "Bånd" omkring hårstråets basis farve. De fleste agoutier er farvet sådan at hårstrået er farvet i en basisfarve, og har kun ét bånd, men flere bånd er ikke ualmindeligt. Båndfarven referes nogen gange som prikning. Øjenfarven for alle agouti arter er mørk. Det vil sige fra helt sort, og til øjne med et rubin skær.


Navne:
Gyldenagouti - Basis farve: Sort, Bånd farve: Gylden eller Rød
- For at være udstillingsegnede i flerfarvet, gyldenagouti, kræves som regel rødlig båndfarve

Orangeagouti - Basis farve: Chokolade, Bånd farve: Gylden

Safranagouti - Basis farve: Sort, Bånd farve: Buff
- I sverige kaldes denne variant for Buffagouti, men skal navngivnings traditionerne følges passer det bedre med med safranagouti. Farven er omstridt, da nogen dommere påstår at det er umuligt at kende forskel på en lys Safranagouti og en mørk Lemonagouti. Safranagouti går også under navnet Kakao agouti, selvom den gamle standard synes at være noget forvirret mht. dette...

Buffagouti - Basis farve: Chokolade, Bånd farve: Buff
- I Sverige kaldes denne variant for Safranagfouti, men igen, følges navngivningstraditionerne burde den hedde Buffagouti. Farven er omstridt, da nogen dommere påstår at det er umuligt at kende forskel på en lys Buffagouti og en mørk Cremeagouti. Buffagouti går også under navnet Ingefæragouti.

Mørk Sepia agouti - Basis farve: Mørk Sepia, Bånd farve: creme
- Denne variant kan være svær at genkende fra en Buffagouti, men ørefarven, som er sort, og pelsen der er mørk sepia (mørk chokolade agtigt, men ikke genetisk chokolade) afslører denne. Farven er omstridt, da sepia ikke er en godkendt farve i noget nordisk land. Det er sandsynligt at mange af dem stambogsføres som Cremeagouti eller Lemonagouti.

Lys Sepia agouti - Basis farve: Lys Sepia, Bånd farve: creme
- Denne variant kan være svær at skelne fra en buffagouti, og ørefarven er ikke nogen hjælp, da den er chokolade. Pelsen bør være Lys sepia, men da ingen i min tid i DMK har udstillet en lys sepia, kan det være tæt på umuligt at afgøre hvad det er. Derfor er farven omstridt Det er sandsynligt at mange af dem stambogsføres som Cremeagouti

Lemonagouti - Basis farve: Sort, Bånd farve: Creme

Cremeagouti - Basis farve: Chokolade, Bånd farve: Creme

Sølvagouti - Basis farve: Sort, Bånd farve: Hvid

Cinnamonagouti - Basis farve: Chokolade, Bånd farve: Hvid

Mørk Zobel Agouti - Basis farve: Sort, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan være svær at skelne fra en Sølvagouti. Den burde optræde med maske som følge af at den har et himalaya gen, men gør det i forskellig grad. (Ikke alle er lige gode). Denne farve er omstridt.

Lys Zobel Agouti - Basis farve: Chokolade, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan lige som sin søster farve Mørk Zobel agouti være svær at skelne fra en Cinnamonagouti. Den burde optræde med maske, men i hvilken grad den gør det er omstridt. (Igen, Ikke alle er lige gode). Denne farve er omstridt

Argenter
Findes ligesom agoutier i to arter, lillabaserede og beigebaserede. Et fællestræk for dem er at de har et hårstrå der er farvet i to farver. En basis farve, som er den farve hovedparten af hårstrået er farvet i. Og en bånd farve, som er den farve der findes i "Bånd" omkring hårstråets basis farve. Argenter synes at komme i to varianter. Der findes dem hvor håret er farvet sådan at hårstrået har en basisfarve, og har et eller flere bånd. Derudover findes der dem hvor hårstrået nærmest kun har en spids i båndfarven. Øjenfarven for alle argente arter er rød.

Navne:
Gyldenargente - Basis farve: Lilla, Bånd farve: Gylden

Orangeargente - Basis farve: Beige, Bånd farve: Gylden

Safranargente - Basis farve: Lilla, Bånd farve: Safran
- Jeg formoder at i Sverige kaldes denne variant kaldes for Buffargente, men skal navngivnings traditionerne følges passer det bedre med med safranargente. Farven er omstridt, da nogen dommere påstår at det er umuligt at kende forskel på en lys Safranargente og en mørk Lemonargente. Jeg vil tro at safranargente også går også under navnet Kakaoargente, selvom det ikke står nogen steder.

Buffargente - Basis farve: Beige, Bånd farve: Safran
- Igen, formoder jeg at i Sverige kaldes denne variant for Safranargente, men igen, følges navngivningstraditionerne burde den hedde Buffargente. Farven er omstridt, da nogen dommere påstår at det er umuligt at kende forskel på en lys Buffargente og en mørk Cremeargente. Jeg vil formode at buffargente også går også under navnet Ingefærargente.

Rødøjet Mørk Sepia agouti - Basis farve: Rødøjet Mørk Sepia, Bånd farve: Safran
- Hvis der skal siges noget fornuftigt om denne variant er det at den eksisterer på papiret. Det er den farve der opstår hvis en Lilla Himalaya (hvis man altså kan genkende en lilla himalaya fra en hvid) krydses med en Safranargente. Den ville have lilla/beigeagtig basisfarve, det er det nærmeste jeg kan beskrive det, og en safran båndfarve. Det er meget sandsynligt at disse ville blive stambogsført som Buffargente eller safranargente. Farven er omstridt for at sige det mildt.

Rødøjet Lys Sepia agouti - Basis farve: Rødøjet Lys Sepia, Bånd farve: Safran
- Igen er der her tale om en meget teoretisk farve. Bånd farven er lys beige, og disse opstår i parringer imellem Beige Himalaya og (igen hvis man kan genkende en sådan) og en buffargente. Det er meget sandsynligt at disse vil blive stambogsført som Buffargenter. Efter at have læst det jeg har skrevet, håber jeg ikke nogen er i tvivl om at farven er omstridt.

Lemonargente - Basis farve: Lilla, Bånd farve: Creme eller Lemon
- Værd at bemærke at rødøjet creme nogen steder kaldes Lemon. Det gør faktisk varianten nem at huske.

Cremeargente - Basis farve: Beige, Bånd farve: Creme eller Lemon
- Igen, nogen steder kaldes rødøjet creme for Lemon.

Sølvargente - Basis farve: Lilla, Bånd farve: Hvid

Cinnamonargente - Basis farve: Beige, Bånd farve: Hvid

Rødøjet Mørk Zobel Agouti - Basis farve: Lilla, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan være svær at skelne fra en Sølvargente. Den burde optræde med maske som følge af at den har et himalaya gen, men med en tegningsfarve som lilla, er det nok svært at genkende derfor er denne farve er omstridt. Mange vil sikkert stambogsføre dem som Sølvargente.

Rødøjet Lys Zobel Agouti - Basis farve: Beige, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan lige som sin søster farve Rødøjet Mørk Zobel agouti være svær at skelne fra en Cinnamonargente. Den burde optræde med maske, men denne skulle være i beige, og kan derfor være svær at se. Denne farve er omstridt

Rubinargenter
Findes ligesom agoutier og argenter i to arter, slate baserede og carob baserede. Slate er det nyeste navn for det der i sin tid blev kaldt skiffergrå, blue og slate blue. Carob kan ofte findes omtalt andre steder som Coffee, Taupe og Caramel. Et fællestræk for alle rubinargenter er at de har et hårstrå der er farvet i to farver. En basis farve, som er den farve hovedparten af hårstrået er farvet i. Og en bånd farve, som er den farve der findes i "Bånd" omkring hårstråets basis farve. Rubinargenter synes at komme i to varianter. Der findes dem hvor håret er farvet sådan at hårstrået har en basisfarve, og har et eller flere bånd. Derudover findes der dem hvor hårstrået nærmest kun har en spids i båndfarven. Øjenfarven for alle rubinargente arter er rubin. Har en Rubinargente IKKE rubinfarvede øjne, er det IKKE en rubinargente. I Sverige kaldes de slate rubinargenter for slateargente, såvidt jeg har forstået. Jeg er ikke klar over at de kalder de carob rubinargenter for carobargente, men det er bestemt en mulighed. I Danmark er ALLE disse farver omstridt, da de ikke findes i standarden.

Navne:
Gyldenrubinargente - Basis farve: Slate, Bånd farve: Gylden

Orangerubinargente - Basis farve: Carob, Bånd farve: Gylden

Safranrubinargente - Basis farve: Slate, Bånd farve: Safran
- Jeg formoder at i Sverige kaldes denne variant kaldes for Buffslateargente, men skal navngivnings traditionerne følges passer det bedre med med safranrubinargente. Farven er ekstra omstridt da den kan være umulig at skelne fra en Lemonrubinargente.

Buffrubinargente - Basis farve: Carob, Bånd farve: Safran
- Igen, formoder jeg at i Sverige kaldes denne variant for Safranslateargente, men igen, følges navngivningstraditionerne burde den hedde Buffrubinargente. Farven er ekstra omstridt da den kan være tæt på umulig at skelne fra en Cremerubinargente.

Rubinøjet Mørk Sepia rubinargente - Basis farve: Rubinøjet Mørk Sepia, Bånd farve: Lemon
- Denne farve betegnelse er rent fantasi fra min side. Genetisk findes de, og de bør jo hedde noget, og dette er det nærmeste man kommer hvis man bruger sin fornuft. Den opstår når man krydser en slate himalaya (vil nok ligne en lilla himalaya) med en Safranrubinargente. Som i sikkert kan regne ud er denne race spekulativ og sikkert ganske omstridt.

Rubinøjet Lys Sepia rubinargente - Basis farve: Rubinøjet Lys Sepia, Bånd farve: Lemon
- Igen er der her tale om en meget teoretisk farve. Navnet er ligesom det ovenstående opfundet på stående fod. Bånd farven er lys Carob, og disse opstår i parringer imellem Carob Himalaya (vil ligne en beige himalaya) og en buffrubinargente. Det er meget sandsynligt at disse vil blive stambogsført som Buffrubinargenter. Efter at have læst det jeg har skrevet, håber jeg ikke nogen er i tvivl om at farven er meget omstridt.

Lemonrubinargente - Basis farve: Slate, Bånd farve: Creme eller Lemon

Cremerubinargente - Basis farve: Carob, Bånd farve: Creme eller Lemon

Sølvrubinargente - Basis farve: Slate, Bånd farve: Hvid

Cinnamonrubinargente - Basis farve: Carob, Bånd farve: Hvid

Rubinøjet Mørk Zobel rubinargente - Basis farve: Slate, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan være svær at skelne fra en Sølvrubinargente. Den burde optræde med maske som følge af at den har et himalaya gen, men med en tegningsfarve som slate, kan det være svært at genkende. Denne farve er ekstra omstridt. Mange vil sikkert stambogsføre dem som Sølvrubinargente.

Rubinøjet Lys Zobel rubinargente - Basis farve: Carob, Bånd farve: Hvid
- Denne variant kan lige som sin søster farve Rubinøjet Mørk Zobel rubinargente være svær at skelne fra en Cinnamonrubinargente. Den burde optræde med maske, og denne burde være Carob. Denne farve er ekstra omstridt

Og som man kan se på listen.... der er ikke en farve, der hedder brun smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Farver på marsvin
  • #2   26. aug 2010 Jeg er enig med Tinna N -
    - men tak for listen (trods jeg kender de fleste farver mere eller mindre) smiley


  • #3   26. aug 2010 Nej hvis man er seriøst og vil farve bestemme sine dyr korrekt til stamtavler og lign. så er man nød til at kende farverne.



  • #4   26. aug 2010 med dyr hvor lethale gener binder sig på div. farver - så JO - så mener jeg helt alvorligt at man SKAL sætte sig ind i det!
    det værende sig både hamstere, marsvin, kaniner osv.

    uanset hvor "hygge" det er - så er man stadig ansvarlig for, at de unger man laver ikke kommer ud med genetiske defekter, som kunne være undgået ved at lære noget så simpelt som hvilke farver man ikke må blande sammen.


  • #5   26. aug 2010 Hvis man ikke er seriøs skal man slet ikke opdrætte..

  • #6   26. aug 2010 hvis man ikke er seriøs bør man da ikek beskæftige sig med avl ? selvfølgleig kan det være svært at lærer alle farverne lige med det samme. men man bør gå op i hvilke farve ens dyr indeholder da nogle farver er forbundet med nogle der ikek kan tåle at blive blandet med andre visse gener, ligesom i avl med alle andre dyr

  • #7   26. aug 2010 Tinna N:
    Jeg må indrømme at du får mit pis i kog.
    Du snakker om marsvin som om det bare er nogle ting man laver for sjov skyld.
    Det er lige netop den indstilling der er problemet, men ikke kun hos marsvin, det er et problem hos faktisk alle gnavere.
    Folk ser ikke på dem som dyr der er noget værd. Det er jo bare dyr. Hvis man ikke gider dem mere, smider man dem ud i naturen, giver dem væk gratis, smider dem af i en dyrehandler eller får dem aflivet.

    Det er simpelthen så klamt at der er nogen der ser sådan på det at have dyr.
    At have kæledyr er et privilegium, og er man ikke engang klar over det, burde man slet ikke få dyr.
    Man vælger at tage ansvar for et liv. Det er ikke det samme som en bamse man bare smider i skraldespanden, når de ikke er interessant mere.

    Jeg ved godt at denne her sammenligning ikke helt holder, men det skal ofte ud på spidsen før folk forstår hvad der er tale om:
    Når man vælge at få børn, går langt de fleste idag ind og får taget en række prøver, for at undgå nogle forskellige handicap. Når man så endelig får det barn man vil have, smider man det ikke bare af på et børnehjem, eller sætter det ud på gaden, fordi man ikke lige orker det alligevel.

    Det samme gælder for dyr. Du har påtaget dig et ansvar, og du bør da som minimum have sat dig så meget ind i det, at der ikke kommer en masse handicap hen af vejen...


  • #8   26. aug 2010 Tinna N: Så man behøver ikke vide, om de to dyr man vælger at parre begge er skimler, når det bare er fordi man avler på hyggeplan? Mener du dermed at lethal white defekter ikke kan opstå, bare fordi man kun laver marsvin for at lave marsvin?

  • #9   26. aug 2010 skinnygenet er jo osse bare ligemget ikke... altså så pyt med de familier som ikke ved at racen findes, og går i chok når de får en skinnyunge, fordi de tror at der er noget alvorligt galt med den og får den aflivet, og måske osse forældrene (sådan en henvendelse HAR jeg fået...).

  • #10   26. aug 2010 Sweet Leafs: Eller også går skinny generne heller ikke igen når man bare laver marsvin for at lave marsvin. Jeg tror de bare forsvinder ud i den blå luft så snart man avler efter den metode.

  • #11   26. aug 2010 nåeh ja, så har der nok været noget alvorligt sygt galt med den unge, som den familie fik..

  • #12   26. aug 2010 Jeg kan godt forstå, hvorfor mange har lyst til at sætte sig ind i farverne. Men jeg synes ikke man er noget skidt menneske, hvis man opdrætter marsvin uden at vide hvad orangeargente er......
    Naturligvis skal man da vide, hvilke farvekombinationer der ikke går an, men det har jo intet med farvebetegnelserne at gøre, det er sundheden.

    Så altså... Ligefrem at antyde at det skulle være ulovligt at sælge et gyldent marsvin som værende rød, orange eller brun, det synes jeg er at gå i små sko.


  • #13   26. aug 2010 - Men i øvrigt, tak for betegnelserne smiley De er godt forklaret.

  • #15   26. aug 2010 Nogle af farverne forekommer sjælent og nogle af den forefindes stort set kun ved korthåret marsvin.

    Så nogle af dem behøver man ikke og sætte sig voldsomt ind i afhægig af ens race osv.


  • #16   26. aug 2010 Som Sortfod siger, nogle af dem ses meget sjældent.
    Men det er de grundlæggende farver det er vigtigt at sætte sig ind i, samt de gener der er big no-no at parre med hinanden.
    Det jeg mener er, at hvis man ikke engang aner hvordan de mest almindelige farver ser ud, hvordan skal man så kunne skelne de farlige kombinationer?
    Hvis man nu sælger en gylden skimmel som brun med hvide pletter, fordi man ikke har gidet sætte sig ind i hvad det er man har med at gøre, så er der jo ingen der ville ane, at der er tale om no-no gener, for pletter kan jo være en milliard forskellige ting også.


  • #17   27. aug 2010 Pia N:
    Undskyld mig, men du må da lige tage en slapper -
    Siger du at fordi nogle folk der har hyggeopdræt ikke kender de præcise farvebetegnelser, det gør dem til dårlige dyreholdere?...
    Selvfølgelig skal man tage ansvaret, sørge for at alle unger kommer et godt sted hen (medmindre man beholder dem), og ikke bare sætte dem af et eller andet sted, men nu er det jo ingen synd, at en - lad os sige børnefamilie - lader sit marsvin få et kuld eller to, uden det skal gøres til en større videnskab, og de får en skideballe hvis de ikke lige ved hvad en rubinøjet lys sepia rubinargente er..
    Folk kan altså også blive for hysteriske!...
    Hvis man er registreret DMF stamtavle (osv) opdrætter, så ja, der bør man sætte sig ind i farverne.
    Men hvis man bare har et hyggeopdræt, hvor man vil opdrætte sunde og fine marsvin, så kan det da være lige meget..

    Udover det, er jeg helt enig med hvad Line M siger..


  • #18   27. aug 2010 For det første hedder det DMK og ikke DMF.

    Derudover så hvis man vil hygge opdrætte sune og raske marsvin så kræver det også man ved lidt om farverne, sådan så man ikke sætter 2 skimler sammen som kan give deforme og ikke levedygtige unger osv.

    Så det er ikke bare lige at gøre.


  • #19   27. aug 2010 Sjazz:
    Lad være med at lægge ord i munden på mig. Jeg har aldrig påstået at folk bliver dårligere mennesker, fordi de ikke får sat sig ind i dyrenes mutationer.
    Jeg mener blot at det er dybt uforsvarligt at få unger på dyr, når man ikke har styr på de mest basale ting.

    "[...]lader sit marsvin få et kuld eller to, uden det skal gøres til en større videnskab[...]"

    Men hvorfor skal det egentlig ikke det?
    Hvorfor er det ok for en børnefamilie, at avle på nogle dyr, hvor de ikke aner hvad der er i, og ikke aner hvad der kommer ud?
    Det er altså at gamble med såvel hunmarsvinets sundhed som de kommende ungers.

    Avl/opdræt er ikke noget man bare lige gør for hyggens skyld.
    Der er mennesker der bare ikke er oplyste. Det er jo ret normalt at folk ser et dyr der er "normalt", og når alle andre kan have det dyr, kan de også.
    Så kommer der måske lige et "hyggekuld" eller to, for det er jo bare så let det hele.
    Men det er altså ikke en plante hvor man tager stiklinger, eller planter dem tæt sammen, så de krydser over med hinanden.
    Det her er dyr. Så levende og følende væsener.

    Det er som om dem der bakker om op hyggekuld, hvor man ikke aner noget som helst, glemmer det her.

    Hvis man vil vide hvor galt det kan gå, så er det jo meget oplagt at kigge i hunde eller katteverdenen.
    Hos nogle hunde racer har man noget der hedder Merle.
    Merle x Merle = hunde med nedsat hørelse/helt døve hunde og nedsat syn/helt blinde.

    Så er der godt nok enkelte opdrættere der er udemærket klar over at de kan få sådan nogle unger, men de er så ivrige efter merle at de sætter dyrene sammen anyway.
    Men der er sq også mange der bare ikke aner hvad de laver, og får sat nogle hunde i verdenen der aldrig burde have været her.
    Hver gang en race bliver meget populær, bliver der jo også bare skamavlet på dem, for at få hunde frem i den pågældende race. Evt. er det en specifik farve inden for racen.
    Hos cockeren har det resulteret i at de røde har være meget aggressive. En lang række racer har fået forskellige sygdomme såsom HD og cancer ind over, fordi dem der har avlet, ikke har sat sig ind i noget som helst.

    Men det er jo helt okay... Det er jo bare dyr, og enhver har jo ret til at avle på hvad de måtte. Skidt med hvordan dyrene har det. Det vigtigste er at folk får lov at prøve, at have små søde unger. Hvis man har børn, er det jo også rigtig givende for dem, at se hvordan man sætter to dyr sammen og VUPTI er der unger.


  • #20   27. aug 2010 Pia N - nu er der også stor forskel (synes jeg) på at sætte sig ind i sundheden, og på at sætte sig ind i farverne. Jeg er enig i, at man bør sætte sig ind i sundheden når man opdrætter dyr, men jeg kan ikke se hvorfor det er så vigtigt at sætte sig ind i farvebetegnelserne. Og at to farver ikke bør krydses handler i min verden om at sætte sig ind i sundheden, ikke farvebetegnelser..


  • #21   27. aug 2010 Men folk sætter sig jo heller ikke i ind i sundhed og komplikationer.. hvorfor pokker sku man da osse det for sådan et billigt dyr´..

    Let's face it. masser af de her familier der laver kuld for 'hyggens' skyld, de tager ikke dyrene til dyrlæge, for de vil ikke ofre pengene for et dyr der har kostet en flad 20er - det er nemmere og billigere at bare køwe en ny når den game kreperer. Ungerne skal alligevel i den blå avis for mindre end hvad en pose lakridser koster. Ingen bare så meget som overvejer hvad plan B er, hvis der tilstøder komplikationer under drægtighed og fødsel.
    Mange af familierne overlader osse 'trygt' avleriet til lille louise på 8-12 år.. det er jo så dejligt nemt.


  • #22   27. aug 2010 Line M: Men hvis de her folk ikke engang gider lære sig hvad en gyldenagouti eller en gylden er, tror du så de gider gå så langt som at lære hvad skimmel eller dalmatiner er?

  • #23   27. aug 2010 Annbritt: nu tænker jeg ikke lige så basale farver som du nævner dér.. Jeg tænker fx alle argentefarverne. Og ja, jeg tror da der er nogle der sætter sig ind i de farver der kan påvirke sundheden, uden at lære alle de andre farver udenad, som vi andre synger alfabetet.
    Jeg gad godt opdrætte marsvin en dag, og jeg ville sikre mig at jeg ikke satte syge dyr i verden, men jeg tror aldrig jeg lærer alle farvebetegnelserne at kende.. Og jeg håber da ikke folk vil stemple mig som en dårlig opdrætter hvis jeg kommer til at kalde en gylden satin for rød..


  • #25   27. aug 2010 Line M: Der var ingen der sagde, at de skulle lære hvad en argente er. Jeg lagde bare hele listen, fordi den er god.
    Men når folk er komplet ligeglade med de mest basale farver og bare kalder alt for brunt og gråt, i stedet for gylden eller gyldenagouti, hvor stor er chancen så for, at de har gidet finde ud af, om dyrene er skimmel eller dalmatiner eller andet?

    Tinna N: Du kommer vist ikke så meget i dyrehandlere så går jeg ud fra... Jeg har mange gange set både skimmel og dalmatiner derude. Men kan selvfølgelig være, at det så er dyrehandleren der er ansvarlig nok til ikke at sælge dem til Hr. og Fru Danmark, når du mener, at det ikke er nogen børn kan få fingre i.
    Derudover... mener du seriøst, at det er helt i orden at fremavle unger, der mangler tænder og øjne og er deforme, bare fordi man ikke gider sætte sig ind i hvad man laver?
    Og et marsvin er da vel ligeså meget et dyr som en hund er? Den har da ikke mindre følelser for smerte bare fordi den i dine øjne er mindre værd, bare fordi den ikke er en hund.
    Jeg er ret sikker på, at en marsvineunge der er født som lethal white føler ligeså meget smerte som en hund, der er født som resultat af en merle x merle parring.


  • #26   27. aug 2010 Tinna > så fordi det ikke er et "større dyr" - så er det helt ok at risikere deres liv og sundhed fordi man "vil hygge sig" :S



  • #27   27. aug 2010 tinna: jeg er næsten på nippet til at udtale at du ikke burde have med dyr at gøre med sådan en uansvarlig holdning at have til det... det er lige rpæcis en stor videnskab at avle "ordenlige" marsvin.. det er et kæmpe ansvar man har som sælger at sælge sunde og raske dyr og køberen har jo stor tiltro at det man sælger til dem er egnet som kæledyr eller avlsdyr og sunde og raske så nytter det da ikke noget at have den holdning der.. hvad enten om den er en hest eller et hamstar man avler er det da et stort ansvar at lave et ordenligt dyr og ikke bare lige det man synes er sjovt hvad der kunne være flot sammen..

    Jeg håber virkelig at du på et eller andet tidspunkt tager og tænker dig om og håber at dine udtalelser kun kommer fordi du er uviden for det der er jo direkte skræmmende at man kan få sig selv til at sige sådan og selv tro på det


  • #29   27. aug 2010 tjaeh.. hvis vi har én gruppe der tager sig selv for seriøst, og en anden der tager unødvendige risici med dyrene fordi 'det ikke er verdens undergang'... så ved jeg godt hvilken gruppe jeg tilhører.

    Jeg går så ud fra at tinna osse bare går løs med sine hunde i trafikken, for render de ud foran bilerne og bliver kørt ned, så er det jo heller ikke verdens undergang - det er jo bare en hund...


  • #30   27. aug 2010 Tinna - hvorfor slettede du din sidste besked?

    Ja, selvfølgelig er der forskel på hund og marsvin. Men har svært ved at se meningen bag den konstatering? Personligt knyttet jeg mig da også 100 gange mere til en hund end til et marsvin... Men uanset på den fysiologiske eller følelsesmæssigt forskel på vores dyr, er det da stadig vores ansvar at sørge for, at sundheden er i orden... Både når man avler, og når man ejer..


  • #31   27. aug 2010 Beklager stavefejl, jeg skriver på en telefon der ændrer ord efter egen fri vilje smiley

  • #32   27. aug 2010 jada, de er af hver sin dyreart.

    Men hvis du dermed mener at der er forskel på den omtanke man giver hver dyreart - så NEJ, så er der IKKE forskel.
    De er alle levende væsner der fortjener at man sætter sig ind i deres tarv, og gør sit bedste for give dem de bedste muligheder i tilværelsen - uanset om man avler på dem eller ej.

    Hvis du seriøst mener at fordi marsvin er små gnavere, at de så ikke fortjener det samme som en hund - ja så er jeg osse glad for at du ikke har marsvn mere!


  • #33   27. aug 2010 Om det er marsvin eller hunde vi snakker om så er der flere ting til fælles og det er bla. det er begge levende væsner som fortjener et godt liv.

    Og hvad enten man avler hunde eller marsvin så bør man sætte sig ind i avl og lign.

    Og du kan lige så godt udskifte din hund for 50 kr. som dit marsvin. Og jeg kan ikke se hvorfor det er anderledes med hunde end med marsvin. Et marsvin er ikke mindre værd end en hund, og et marsvin har ikke mindre ret til et godt liv og et værdigt liv end en hund.



  • #34   27. aug 2010 Jeg må ærligt indrømme at min respekt er lig nul for en holdning som din Tinna.
    Hvorfor er der forskel på om det er et marsvin, en rotte, en hest, en gris eller en hund?
    Bør de ikke altid behandles med respekt og behandles ordentlig?
    Jeg er meget forarget over din ligegyldighed overfor dyr.
    Hvordan kan du ta så let på det? Hvorfor være så ligeglad med at der er dyr som udsættes for smerte bare fordi deres ejer er et fjols som ik GIDER sætte sig bare lidt ind i tingene fordi de jo bare hyggeavler lidt?
    Om det så er mus eller katte, burde det være præcis det samme?
    Og hvis du mener at gnavere ikke bør opholdes med den samme respekt som hunde og katte - ja så er du altså havnet det forkerte sted.
    Der er et hundegalleri - så burde du måske være der i stedet, hvis du ikke mener gnavere er det samme værd!!!


  • #35   27. aug 2010 Bravo Sofie (Lux Rotter)

  • #36   27. aug 2010 Men du mener så, at du ville tage en hundeopdrætter helt seriøst, hvis de bare solgte alle deres hvalpe som brune, uanset hvilken farve hvalpene egentligt har?
    Og du ville ikke have et problem med at købe en hvalp udfra at du har fået at vide den er brun, men hvor den viser sig at være feks sort?


  • #37   27. aug 2010 Og i hvilken kategori vil du så lægge letalgenerne?
    Hører den så til under behandling af dyrene.. eller 'bare' farven brun?

    Det virker på mig som om at du fejer letalgenerne over i 'bare farven brun', for herregud, det er jo ikke verdens undergang at der fødes letal-unger.
    Og undskyld mig, men det er sgu en klam holdning at have til levende væsner!


  • #38   27. aug 2010 Jeg synes også det er en interessant holdning der kommer fra en, der stadig har et DMK opdrætternavn under navnebeskyttelse hos DMK.

  • #39   27. aug 2010 Jeg gentager lige mig selv:


    Og i hvilken kategori vil du så lægge letalgenerne?
    Hører den så til under behandling af dyrene.. eller 'bare' farven brun?


  • #40   27. aug 2010 ja, det gør det - men nogen af disse forkerte farvebetegnelser gør osse at skimler, altså letalgenerne, bliver forkert farvebestemt - ergo er letalgenerne ikke irrelevante i denne sammenhæng.

    Og du svarer stadig ikke på spørgsmålet.

    Det er måske ligegyldigt at lille louise kalder sig martsvin sort/hvid, hvis det i virkeligheden er en skimmel?


  • #41   27. aug 2010 ja det tror jeg gerne... good grief *rullende øjne*

  • #42   27. aug 2010 Hivs man kalder en skimmel for sort/hvid så kan det jo let ske det at lille hans parre 2 sort/hvide marsvin hvor de faktisk begge er skimmel. Og derved komme letal unger.

    Altså deforme ikke levedøgtige unger. Det vil du virkelig ikke ha noget problem med? Du er skide ligeglad med at du parre 2 dyr som giver deforme og ikke levedygtige unger, uden og tænke på at dels det kunne være undgået, og dels den forfærdtelige oplevelse det ville være for at barn og finde den slags unger ved sit marsvin frem for normale marsvine unger.

    Og du mener altså at siden marsvin ikke fortjener samme respekt som hunde at så kan man egentligt behandle marsvin som det passer en.

    Så har du vel heller ikke et problem med dem der satte ild til et marsvin og tæskede det med en golf kølle. Det var jo BARE et marsvin...

    I guuuuuder siger jeg bare


  • #43   27. aug 2010 Nej Tinna - der er på ingen måde forskel i min verden på om farven er brun og ligegyldighed..
    Netop fordi du risikerer letal unger unger = ligegyldighed.
    Nogen der kan undgåes ved blot at GIDE at sætte sig en lille smule ind i dyret genetik inden man bare avler fordi man gerne vil ha unger.

    Jeg synes du er super god til at undvige emnet letal unger...
    Er der en særlig årsag til det?
    Og som skrevet tidligere - du er vist tydeligvis havnet det forkerte sted.
    At du seriøst kan sidde og sige at det kræver mere at avle hunde end marsvin - det mener du vel seriøst ik??!
    Det er skidda præcis det samme - lissom at parre rotter, mus eller what ever.
    Det er ikke en videnskab at få dyrene til at parre uanset om vi snakker marsvin eller hunde.
    Men ja, det kan være en videnskab at lære en smule genetik.
    Men jeg mener også at hvis man selv mener man er ansvarlig, moden og intelligent nok til at opdrætte, så er man også ansvarlig, moden og intelligent nok til at sætte sig en smule ind i genetik.

    Jeg siger ikke at man skal kunne ALT - det kommer jeg heller aldrig til.
    Men inden man begynder at opdrætte bør man i det mindste sætte sig så godt ind i tingene, at man ikke risikerer at forvolde smerte på dyrene, lave latal unger eller bruge for unge/gamle dyr.
    Det er da ganske almindelig sund fornuft.
    Og hvis man har fået en ordentlig opdragelse hjemmefra, så har man også respekt for dyr uanset hvilket!!


  • #44   27. aug 2010 Jamen du HAR da lavet en temmelig usmart skimmelparring, så hut jeg forstår... så det kan da godt være du ikke ville lave sådan en parrring på marsvin, men at du aldrig vil lave disse parringer.. den er vist sådan lidt omskrevet....

  • #45   27. aug 2010 En skinnubærer har intet og lave i at blive parret med andet end EN SKINNY.

    Det ville man vide hvis man satte sig ind i skinny avl


  • #46   27. aug 2010 Det var så heller ikke jordens smarteste ide, men det er så en helt anden debat.

    Men nej, der er jo andre gnavere end marsvin der trækkes med letalgener. Det undrer mig så slet ikke at det ikke vinder genklang hos dig...


  • #47   27. aug 2010 Tinna N: Det kræver så absolut ikke mere at lave et kuld hundehvalpe. Min hund kunne absolut sagtens selv finde ud af, at slippe ud af døren da hun var i løbetid og finde en hanhund at blive parret med, det krævede faktisk ikke andet, end at min lillebror var en smule uforsigtig, da han skulle ud af døren og hun slap ud. Det kunne der sagtens komme et kuld hvalpe ud af, så at sige det kræver meget mere at lave et kuld hvalpe end et kuld marsvineunger er da noget vrøvl.

    Og jeg har prøvet at fortælle flere, at deres marsvin ikke er brunt, og faktisk også flere medlemmer herinde, og de bliver stiktossede hver gang. En enkelt mente faktisk jeg var farveblind, at jeg ikke kunne se, at den var brun.


  • #48   27. aug 2010 Tinna N - "Og man opnår det heller ikke ved at sidde og brokke sig her over at folk kalder et marsvin brun eller grå. Man går vel pænt hen til de folk og informere dem"

    Hvad tror du listen blev lagt her for - nok for at informere.
    Det er såmænd dig der brokker dig over folk forsøger at informere og siger man så sætter sig for meget ind i dem.

    Hvis folk forstod værdien i korrekt information, ville de færreste også være idiotiske nok til at blande en skinnybærer med en alpaca, men det viser jo så lidt om villigheden til at forstå information og gide sætte sig ind i dyrene.


  • #49   27. aug 2010 Hvorfor ikke? De kan vel lige så godt sidde her som andre steder!?..

  • #50   27. aug 2010 Tinna N: Nu er avl af marsvin heller ikke blot en parring smiley
    Og hvis ikke det var fordi hun nu er steriliseret, så kunne jeg have lukket hende ud igen næste gang hun kom i løbetid og så kunne vi se om ikke der kom endnu en parring. 2 parringer er da ved at gå hen og blive avl lol


  • #51   27. aug 2010 tinna: har du lavet en rundspørge, siden du så skråsikkert kan udtale dig om det?

  • #52   27. aug 2010 Altså, der er jo mange hyggeopdrættere herinde, der ikke gider sætte sig ind i marsvinets farver, men ved at lave en tråd om det herinde, så har man i hvert fald gjort forsøget på at informere dem.

  • #53   27. aug 2010 Når man vil avle en race som skinnyer så bør man dælme sætte sig ind i den race inden man plopper 2 dyr sammen.

    Og det er sgu da logisk hvorfor man ikke sætter en bærer sammen med en alpaca. Man kan jo ikke se hvad det er man har fået ud af parringen bagefter. Og så sender man lige en gang mulige skinnybærer ud i omløb. I guuuder at man kan være så uansvarlig når det bare kræver man benytter en skinny i stedet for en alpaca.


  • #54   27. aug 2010 Kunne du så ikke lige så godt ha ladet være med at parre de 2, og så solgt dem som kæledyr?

    Igen du avlede bare for ingen speciel grund. De gik der bare og gloede og så tænkte du.. vupti dem plopper vi lige sammen?


  • #55   27. aug 2010 vi taler overhovedet ikke om det reelle fysiske arbejde der ligger i et kuld whatever - vi taler om OMTANKEN bag kuldet.
    Den tror jeg osse er røget direkte hen over hovedet på dig... suk.

    I'm out, det er mere konstruktivt at gå ud og tælle myrer eller nåwet...


  • #56   27. aug 2010 Tinna N: Jeg står stadig for ansvaret for de to hvalpe den dag i dag, 4 år senere, for vi har beholdt dem begge. Men at lave kuldet krævede absolut intet, jeg lægger mere planlægning i min avl af marsvin end det tog at lave det kuld hvalpe smiley

  • #57   27. aug 2010 Hvorfor lavede du så kuldet som jo så tydeligt ikke var gennemtænkt så? Fordi du kunne?

    I du godeste


  • #58   27. aug 2010 Tinna N: Nej, hun valgte det sådan set selv smiley

  • #59   27. aug 2010 Rigtig godt du ikke har noget med marsvin at gøre mere.

    Personligt tror jeg tøjdyr ville være bedre for dig, de koster ikke meget og skifte ud, og der sker ikke noget ved at parre dem.


  • #60   27. aug 2010 Tinna N: Men tror du missede min pointe med, at det faktisk ikke kræver mere at lave et kuld hundehvalpe end et kuld marsvineunger, medmindre man går op i at lave et kuld hundehvalpe. Dvs der er ingen forskel på at lave unger med de to dyrearter.

  • #61   27. aug 2010 Tinna N: Problemet var bare, at vi ikke anede hun var gravid før hun gik i fødsel, for hun lagde sig ikke ud omkring maven.

  • #62   27. aug 2010 I guder...
    Som at slå i en pude!!


  • #63   27. aug 2010 Nå, men jeg har idag fået en mail fra Justitsministeriet hvor der står, at der er blevet nedsat et udvalg (ellers bliver det nedsat, men de har da nogle navne på personer der er med i det), til at diskutere og udstikke nogle etiske retnings linjer for avl, fordi de har fået henvendelser omkring uhensigtsmæssig avl af kæle- og hobbydyr.

    Så selvom det bunder ud i genetikken det her, så er det faktisk noget der er ret relevant, og tilsyneladende bliver taget op af politikerne.


  • #64   27. aug 2010 Tinna:
    Din manglende viden er direkte foruroligende.

    Der er INGEN forskel på sværhedsgraden af at opdrætte banabfluer eller hunde. INGEN. Det hele handler om genetisk betingede ting man skal tage særligt hensyn til.

    Du har virkelig misforstået noget, hvor du tror det er meget mere besværligt at opdrætte hunde end det er at opdrætte mindre dyr.

    Ja, det koster mere at opdrætte hunde. Men det er sq ikke fordi det er mere besværligt, det er fordi der er tale om dyr, der har en højere rang end mange andre, i den vestlige kultur. Det at have hunde som husdyr, ligge så dybt i os, at man kan argumentere for at der foregår en form for symbiose.
    Men det gør bestemt ikke avl af noget som helst andet dyr, hverken mere eller mindre besværligt.

    Det er da fint at du bedre kan lide dine hunde end de andre dyr du har haft.
    Jeg er så lige så glad for min hund (og de andre jeg har haft), som jeg har været for mine katte og mine chinchillaer.
    For mig har der faktisk ikke været nogen forskel, ud over at der er tale om forskellige arter, med forskellige behov, der giver forskellige ting tilbage.

    Hvad avl angår, ja, så er det sq nok mere besværligt at avle hunde, hvis man kun kigger på hvor meget lort der render rundt her hjemme.
    Det kan tage et par år at få en hund godkendt til avl, hvad sygdomme angår. HVIS man så får en hund der går fri af div. sygdomme, skal man så også lige ud og finde en hund af det modsatte køn, der ligeledes går fri af sygdommene.
    Så på den måde er det da helt klart mere besværligt, men det er kun fordi folk er dumme, og fusker med papirene, så man ikke aner om det er noget lort man får hjem eller ej. Og fordi folk vælger at avle på en masse lort.

    Marsvinet er stadig så relativt nyt, at det er begrænset hvor meget lort man har nået at lave.
    Mange af de gnavere der oprindeligt er brugt til forsøgsdyr, er ligeledes relativt sunde, så det er begrænset hvor svært det er at finde raske partnere.
    Dyr fra pelsfarme er ligeledes en rigtig god kilde til en sund og rask genpulje.

    Men at påstå at det er meget mere besværligt at avle hunde end marsvin, er lige langt nok ude. Så længe man har styr på genetik, så er det sq lige nemt at kaste sig over alle arter af dyr.
    Så skal man naturligvis sætte sig ind i div. problemgener og hvad der måtte være af sygdomme der skyldes indavl, men hundeavl er altså ikke nogen større videnskab, sådan som du ellers prøver at give udtryk for.


  • #66   27. aug 2010 Pia N: Rigtig god forklaring det der smiley
    Ja, det kræver meget at avle hunde også, at finde den rette hund og godkendelse til avl osv.
    Men dem der laver hunde bare for at lave hunde tror jeg er fuldstændig ligeglade med den slags, akkurat som dem der bare laver marsvin for at lave marsvin, som Tinna så pænt udtrykte det.
    Så nede på det der hobbyopdrætter plan er der jo ikke rigtig den store forskel på, om det er en hanhund og en tæve, man lige har købt i DBA, man lader møde hinanden, eller om det vice versa marsvin.
    Så det at lave et kuld hvalpe kræver i realiteten ikke mere end at man skal kunne få fat i hunde af begge køn, akkurat som med marsvin.
    Forskellen ligger i, hvilket niveau man vil opdrætte de to arter på og hvor meget man gider sætte sig ind i det.
    Nej, man behøver ikke sætte sig en masse ind i opdræt at marsvin for at kunne lave et kuld unger. Men man behøver heller ikke sætte sig en masse ind i hunde for at kunne lave et kuld hvalpe.
    Ligheden er, at ingen af de opdrættere, der opdrætter på det plan, vil blive anset som særligt seriøse.


  • #67   28. aug 2010 Hegnsholt - behøver man at være/blive enige i en diskution...?

  • #69   16. sep 2010 Susanne C - der er aldrig nogen skam eller noget forkert i at man får farvebestemt et dyr forkert, eller får skrevet det forkert. Man skal lige have tid og mulighed for at lære det. Bare man er villig til at lytte hvis nogen der så har en anden mening (og mere erfaring der indenfor) på eks. farverne på dyret. smiley

  • Heidi R
    Heidi R Tilmeldt:
    jul 2011

    Følger: 1 Svar: 1
    #70   5. jul 2011 Er der nogen af jer erfarne marsvinavlere, der kan bidrage til dette: Jeg købte et marsvin 1. juni i en dyrehandel. I går opdagede jeg at han er fyldt med bittesmå krible-krablere i pelsen, nogle sorte, nogle røde og alle fyldt med blod. I dag købte jeg så for 215 kr. Frontline vet. efter dyrehandlerens anbefaling til sprøjtning af både marsvin, bur og hø, da han mente utøjet måtte stamme fra høet - vi har nemlig ikke andre kæledyr i hjemmet. Jeg synes det lyder mystisk, men må jo gøre hvad der gøres kan for at få udryddet bæsterne. smiley

  • #71   5. jul 2011 Måske du skulle have oprettet en ny tråd til dit spørgsmål.
    Men ja umiddelbart noget som lus, de er dog oftest hvide. Det tager frontline dog, så dyrene skal bare behandles som sprøjten foreskriver. Vil ikke mene hø eller bur behøver sprøjtes da dyrene ikke kan leve uden vært, men det er selvfølgelig altid en god idé at desinficere buret.


  • #72   12. dec 2013 Findes der ingen rød/gule farver hos rubinøjede marsvin?

  • #73   12. dec 2013 Korsekas marsvin: opret en ny tråd, den her er tussegammel!;)

  • #74   14. dec 2013 ... og hva så??? Spørgsmålet er stadigt aktuelt og direkte tilknyttet denne tråd???

  • #75   14. dec 2013 jeg il nu stadig mene at overskriften på emnet ikke peger direkte på dit spørgsmål og vil derfor ikke svare før der bliver oprettet en ny tråd... men måske nogle andre vil*SS*

  • #76   20. dec 2013 ??? Jeg kan jo ikke kopiere tråden og oprette den i mit navn vel ???

  • #77   21. dec 2013 Trådens overskrift: Farver på marsvin
    Spørgsmål: Findes der ingen rød/gule farver hos rubinøjede marsvin?

    Det bliver svært at stille et spørgsmål, der knytter sig mere direkte til trådens overskrift


  • #78   26. dec 2013 Farver på marsvin - rød/gule farver - rubinøjede = rubinfarvede øjne???

    Hvis I ikke kan svare på mit spørgsmål - så bare glem det. Så må jeg søge mit svar et andet sted smiley


  • #79   26. dec 2013 det kan jeg sagtens svare på, vil bare ikke i den her tråd;)

  • #80   30. dec 2013 Glem det!!!

  • Laura L
    Laura L Tilmeldt:
    okt 2017

    Følger: 1 Svar: 2
    #81   4. nov 2017 hvilke farver kan et marsvin se

  • Laura L
    Laura L Tilmeldt:
    okt 2017

    Følger: 1 Svar: 2
    #82   4. nov 2017 smiley

Kommentér på:
Farver på marsvin

Annonce