Det europæiske pindsvin er et pattedyr, som er særligt udbredt i den vestlige del af Europa. Dyret har en brunlig farve og op til omkring 5000-7000 pigge på ryggen som fuldvoksen. Pindsvinet lever primært af snegle, orme, biller og diverse insekter, men supplerer til tider sin diæt med svampe og lignende. De kan også spise større dyr som frøer og hugorme, men er generelt for langsomme til at fange dem. Pindsvin har et relativt dårligt syn, men besidder til gengæld en ret veludviklet høre- og lugtesans.
Dyrene kan findes i mange forskellige habitater, men opleves særligt ofte i haver og parker.
Ny forskning indikerer at det europæiske pindsvin sandsynligvis opstod for over 20 millioner år siden. De ældste pindsvinerester der er fundet i Danmark, er knap 10.000 år gamle.
Pindsvinet er primært aktivt om natten og har en karakteristisk tøvende gangart, hvilket skyldes at dyret ofte standser op for at snuse til luften. Dyret kan dog løbe stærkere i kortere perioder, og kan nå op på en hastighed omkring 7 km. i timen.
Dyrets gennemsnitslevealder er omkring 3 år, men der er registreret pindsvin, som er blevet helt op til 10 år gamle. Hvis dyret bliver skræmt, vil det ofte reagere ved at rulle sig sammen til en kugle, og lade sig beskytte af sine pigge. Dette skræmmer de fleste rovdyr væk, men det hænder, at pindsvin bliver spist af bl.a. grævlinge, ræve og store ugler. Denne forsvarsmekanisme er dog ikke særlig hensigtsmæssig, når dyret krydser vejen, og trafikken er klart den største fare for pindsvin i Danmark.
Pindsvin går i hi om vinteren og vågner generelt først omkring april. De spiser ikke i denne periode, og skal derfor have opbygget et tilstrækkeligt fedtlag inden, for at kunne overleve uden mad. Derudover sænker dyret sine kropsfunktioner i perioden for at spare på energien. Dette indbefatter bl.a. en sænkning af kropstemperaturen (helt ned til 2-4 grader) samt at dets hjerte slår langsommere. Ind i mellem vågner pindsvinene i løbet af perioden, men oftest vender de hurtigt tilbage til vintersøvnen.
Fuldvoksne hanner er aggressive overfor hinanden, men direkte konfrontationer opstår dog relativt sjældent. Hanner kan finde på at gå i hi sammen med hunner, og parringssæsonen starter generelt efter hiperioden. Efter en drægtighedsperiode på omkring 35 dage, føder hunnen et kuld på ca. 5-8 unger.
Ungerne dier hele den første måned af deres liv, og bliver så introduceret til naturen. Her begynder de at supplere modermælken med mad de selv finder - ofte insekter, snegle og lignende.
Skulle du være så heldig, at et pindsvin dukker op i din have, kan det anbefales at stille en skål vand frem til dyret. Før i tiden stillede mange mennesker mælk frem, men det har vist sig, at det gør dyrene dårlige og kan i værste fald være fatalt for dem. Vandet kan eventuelt suppleres med kattetørfoder. Når pindsvinene vågner fra deres hi, er de ofte udtørrede og tørstige, så dette er et særligt godt tidspunkt at gøre vand tilgængeligt for dem.
I Danmark er det ulovligt at indfange pindsvin, men ser man et, der er kommet til skade, anbefales det at bringe dyret til en pindsvineplejer, så det kan få den nødvendige hjælp.
