{{currentPhoto.text}}
<
Marsvin Otto [ Himmelgnaver] 2005
538 visninger
|
Oprettet:
Marsvin Otto
Fødselsår:
2005
Størrelse / vægt:
I sine yngre dage var han et af de største marsvin, jeg har set, men på sine gamle dage blev han temmelig lille og spinkel. Jeg har aldrig vejet ham, men han så ud til at have en fornuftig vægt.
Temperament
Otto blev håndfodret som unge, og derfor var han allerede meget tam, da jeg fik ham. Han var altid meget blid, og et glad og ivrigt marsvin. Lige så snart han kunne høre, at der var nogen i nærheden, begyndte han straks at kalde og gjorde sit yderste, for at få ens opmærksomhed. Han var en rigtig kælepot, og bed kun meget sjældent. Hans temperament var mildt fra start til slut, og han har altid været et meget tolerant.
Tricks
Jeg fik aldrig rigtig lært Otto nogle tricks, men han var også selv fuld af spilopper, så det var egentlig ikke rigtig nødvendigt. Han kunne bide i sine tremmer, hvilket ikke ligefrem var en fantastisk ting at høre på, og det kan de fleste vist. Han kunne hoppe op på sit hus, og stå på to ben - Når det altså passede ham. Og så var han en rigtig lille racerbil, når der var blevet gjort rent i buret.
Stamtavle
Kender desværre ikke hans stamtavle.
Køn
Den mest perfekte han, jeg kunne have ønsket mig. <3
Bemærkninger
I sine yngre dage var Otto et ret "larmende" marsvin. Lige så snart han kunne høre, at der var nogen i nærheden, begyndte han at snakke og te sig. Desuden, hvis han var tørstig eller sulten, eller generelt syntes, at han manglede noget, gav han sig også til at kalde. Og både at "kalde" og "snakke" var ret gennemtrængende lyde, som man kunne høre gennem hele huset.
Som tidligere nævnt bed han også i sine tremmer, men jeg efterhånden begyndt at tro det er normalt, da min kanin også gør det, når hun vil have opmærksomhed. Og naturligvis fik han altid respons, hvilket sandsynligvis ikke gjorde det bedre.
Ligeledes da han var yngre, brugte han mere sin dunk som et form for legetøj, når jeg ikke havde ham ude, end til rent faktisk at drikke af. Hvis han kedede sig, fik den en ordentlig omgang - Den var ret slidt til sidst. Er ret slidt.
I sommeren 2010 lavede vi et udendørsbur til ham. I starten var han ret skeptisk, og kunne ikke rigtig finde ud af at komme op og ned ad den stige, der førte til indendørsområdet, og det var noget af en kamp at lære ham det. Men til sidst fandt vi da ud af det, og han fik sig nogle friske løbeture op og ned ad den. Han nød tydeligt at være ude, og fik derved også en masse vitaminer og grønt. Han var ikke til at få ind i indendørsområdet om aftenen, og gemte sig da bare under stigen. Lusket, var han.
Han var dog virkelig det mest fantastiske marsvin, og havde og vil altid have en stor plads i mit hjerte.
Jeg ved, at jeg var heldig, at han var så tam allerede da jeg fik ham. Ved at mange har problemer med at gøre deres kæledyr tamme, og det stadie sprang jeg fuldkommen over, og jeg kunne nyde ham fuldkommen gennem hele hans lange liv. Jeg kunne håndfodre ham, og han stod gladeligt stille, når jeg nussede ham, selv uden for buret. Generelt blev han helst ved mig, specielt når han var ude af sit bur. Han elskede gulerødder, salat, persille og alt andet, stort set. På sine gamle dage, kunne han dog desværre ikke længere spise gulerødder, da han ikke kunne tygge dem.
Jeg kan ikke huske præcis hvornår, men da Otto var helt ung, blev han syg. Vi tog ham dog straks til dyrlægen, og fandt ud af, at det var mider. Han blev behandlet over flere gange, og siden har der ikke været det mindste galt. Han har altid været et sejt marsvin, og var det lige til det sidste.
På sine gamle dage var han.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Han begyndte at blive tyndere, og bevægede sig ikke så meget. Han blev helst på det samme sted hele dagen og placerede sig, så han kunne nå både vand og mad, uden at skulle gøre ret meget. Han blev lidt mere solid igen, og rendte lidt rundt i sit bur igen, og var glad. Han var på toppen igen. For en uges tid siden begyndte han dog at tabe sig igen, men han var stadig livlig og glad alt til trods, og han fik alt, hvad han overhovedet kunne spise.
Otto forlod denne verden i mine arme, lørdag d. 19. maj 2012, ved 11-tiden om aftenen. Han lå i mine arme til det sidste, og jeg ønsker at tro, at han sov stille ind. Jeg håber, at han har det godt, hvor han end er nu. R.I.P. Otto, jeg kan stadig ikke forstå, at du er væk, og jeg mangler dig. Du havde og vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg savner dig, min lille gnaver. <3
Som tidligere nævnt bed han også i sine tremmer, men jeg efterhånden begyndt at tro det er normalt, da min kanin også gør det, når hun vil have opmærksomhed. Og naturligvis fik han altid respons, hvilket sandsynligvis ikke gjorde det bedre.
Ligeledes da han var yngre, brugte han mere sin dunk som et form for legetøj, når jeg ikke havde ham ude, end til rent faktisk at drikke af. Hvis han kedede sig, fik den en ordentlig omgang - Den var ret slidt til sidst. Er ret slidt.
I sommeren 2010 lavede vi et udendørsbur til ham. I starten var han ret skeptisk, og kunne ikke rigtig finde ud af at komme op og ned ad den stige, der førte til indendørsområdet, og det var noget af en kamp at lære ham det. Men til sidst fandt vi da ud af det, og han fik sig nogle friske løbeture op og ned ad den. Han nød tydeligt at være ude, og fik derved også en masse vitaminer og grønt. Han var ikke til at få ind i indendørsområdet om aftenen, og gemte sig da bare under stigen. Lusket, var han.
Han var dog virkelig det mest fantastiske marsvin, og havde og vil altid have en stor plads i mit hjerte.
Jeg ved, at jeg var heldig, at han var så tam allerede da jeg fik ham. Ved at mange har problemer med at gøre deres kæledyr tamme, og det stadie sprang jeg fuldkommen over, og jeg kunne nyde ham fuldkommen gennem hele hans lange liv. Jeg kunne håndfodre ham, og han stod gladeligt stille, når jeg nussede ham, selv uden for buret. Generelt blev han helst ved mig, specielt når han var ude af sit bur. Han elskede gulerødder, salat, persille og alt andet, stort set. På sine gamle dage, kunne han dog desværre ikke længere spise gulerødder, da han ikke kunne tygge dem.
Jeg kan ikke huske præcis hvornår, men da Otto var helt ung, blev han syg. Vi tog ham dog straks til dyrlægen, og fandt ud af, at det var mider. Han blev behandlet over flere gange, og siden har der ikke været det mindste galt. Han har altid været et sejt marsvin, og var det lige til det sidste.
På sine gamle dage var han.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Han begyndte at blive tyndere, og bevægede sig ikke så meget. Han blev helst på det samme sted hele dagen og placerede sig, så han kunne nå både vand og mad, uden at skulle gøre ret meget. Han blev lidt mere solid igen, og rendte lidt rundt i sit bur igen, og var glad. Han var på toppen igen. For en uges tid siden begyndte han dog at tabe sig igen, men han var stadig livlig og glad alt til trods, og han fik alt, hvad han overhovedet kunne spise.
Otto forlod denne verden i mine arme, lørdag d. 19. maj 2012, ved 11-tiden om aftenen. Han lå i mine arme til det sidste, og jeg ønsker at tro, at han sov stille ind. Jeg håber, at han har det godt, hvor han end er nu. R.I.P. Otto, jeg kan stadig ikke forstå, at du er væk, og jeg mangler dig. Du havde og vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg savner dig, min lille gnaver. <3
Marsvin Otto
apr 2010
Følger: 31 Følgere: 29 Gnavere: 5 Emner: 31 Svar: 119
til det lækre marsvin !
kig evt. forbi ?
apr 2010
Følger: 25 Følgere: 23 Gnavere: 7 Emner: 7 Svar: 38
har givet høj ^^
apr 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Gnavere: 1
Nej, der var noget du ikke vidste!
Hvor er han bare sød ham her, og ELSKER det navn
apr 2010
Følger: 131 Følgere: 137 Gnavere: 8 Emner: 98 Svar: 557
apr 2010
Følger: 47 Følgere: 47 Gnavere: 2 Emner: 21 Svar: 38
Høj er givet xD
-kig forbi Malou!<3
apr 2010
Følger: 12 Følgere: 11 Gnavere: 6 Emner: 1 Svar: 32
Hvor er han dejlig, skønne farver. Og god tekst!
En stoooooooor høj er givet
- Knus Trine
apr 2010
Følger: 4 Følgere: 2 Gnavere: 1 Emner: 3 Svar: 5
sød lille fyr du har, der har selv et han marsvin der hedder Henning.
kig gerne forbi :o)
apr 2010
Følger: 18 Følgere: 16 Gnavere: 2 Emner: 6 Svar: 86
hvor er han dog bare fin, velkommen Otto