Min meget smukke Piccoli <3
<
Kanin |DV| Aras´ Piccoli [ Himmelgnaver] 2011
1.470 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
5 Kommentarer
Belugahval forskrækker lille dreng
00:00
/
00:37
LIVE
Kanin |DV| Aras´ Piccoli
Fødselsår:
2011
Størrelse / vægt:
Kun en lille størelse. Den er fra d. 7/4-11
4 uger og 3 dage.... Piccoli er en dreng og vejer. 362 g.
4 uger og 3 dage.... Piccoli er en dreng og vejer. 362 g.
Temperament
Sød og kælen.
Virkelig nysgerig !!!!
(og lidt tyk) :P
Virkelig nysgerig !!!!
(og lidt tyk) :P
Tricks
Stamtavle
Mor: Bellissimo
Far: Richard
Farmor: Røskva
Farfar: Gaston
Mormor: Ukendt
Morfar: ukendt
Far: Richard
Farmor: Røskva
Farfar: Gaston
Mormor: Ukendt
Morfar: ukendt
Køn
0,1
Bemærkninger
Aras´ Piccoli er en helt igennem fantastisk lille kanin, med en personlighed ud over det sædvanlige. Hun er super kælen og lige så menneske glad, så vel som mad glad.
Piccoli var den mindste i et kuld på 6 smukke japaner unger, men det er hun dog hurtigt kommet efter. Piccoli er ikke den store springer, det er slet ikke noget der tænder hende, så hun får lov at kigge på fra mine store græsløbegårde.
Jeg har for nogle år siden prøvet at få Piccoli drægtig, hvilket også skete. Men da dagen kom hvor hun skulle føde var der noget helt galt. Piccoli fødte 2 døde unger.. Hun virkede meget sløj, og spiste ikke sin mad. Jeg tænkte at hun var fortvivlet over den hårde og triste fødsel. Men næste morgen, var Piccoli stadig dårlig, og da jeg så til hende igen ½ time efter, lugtede hun meget grimt og råddent. Min mor og jeg hastede til dyrlægen. Dyrlægen trykkede til på Piccoli´s mave og ud sputtede et lille råddent foster. Vi blev alle tre en smule forskrækket, men endnu værre blev det da vi kunne konstatere efter et røngten billede af Piccoli havde yderligere 4 rådne fostre i maven, og hende livmoder var sprunget så de døde unger lå i hende bug. Dyrlægen gav os to valg, vi kunne enten aflive hende med det samme og ellers var der en mulighed for at hun selv kunne føde de sidste 4 unger ved hjælp af en sprøjte der sætter ve´erne igang. Piccoli blev fuldt smertedækken og vi valgte at give Piccoli en chance. Men dagen efter havde Piccoli ikke født. Dyrlægen ringede og forslog at vi kunne sende hende igennem en meget krævende operation. Dyrlægen sagde at chancerne for overlevelse var ca. 20%. Piccoli er noget helt særligt og ligegyldigt at jeg altid har været i mod at man skulle udsætte sådan nogle små dyr for sådan en behandling takkede vi ja til operationen. 2 timer efter ringede dyrlægen og fortalte at Piccoli havde klaret operationen og var ved at vågne. Vi kørte ned og besøgte hende, og hun virkede ikke så dårlig som man kunne frygte. 2 dage efter fik vi hende med hjem. Hun kom i et bur inden forfor og ville kun spise mælkemøtter. Og efter 4 dage, på fuld smertedækning, mælkemøtter til den helt store guldmedalje havde Piccoli det allerede meget bedre. Der gik dog yderligere 2 uger får vi turde sætte hende ud igen. Jeg er så imponeret over den fantastise dyrlæge som for første gang i hendes karriere udførte sådan en svær og kompliceret operation. Og jeg fortryder ikke at jeg offererede så mange penge og så meget tid på at Piccoli i dag lever et skønt kanin liv uden smerter. Hun er virkelig en lille guld kanin og hun betyder så meget for mig..
Så kom dagen alle kaninejere frygter.
Klokken 12 ville jeg tage Piccoli ind for at hygge lidt med hende, jeg lagde godt mærke il hun ikke hoppede rundt, men bare sad og så trist ud, så jeg ville sætte hende ud i buret igen da jeg tænkte det måske var pga temperatur skiftet. Men ude i buret lagde jeg mærke til at Piccoli ikke havde spist eller drukket fra i går aftes.
Jeg tog hende med ind igen og undersøgte hende, hun var muligvis forstoppet. Min mor hentede ZooLac, ananas, og babyfoder. Men efterhånden som tiden gik blev Piccoli dårligere og dårligere. Hun begyndte at skære tænder, et sikkert tegn på de har smerter.
Vi tog straks til dyrlægen og Piccoli blev dopet med diverse smertestillende, hun havde meget ondt. Hun fik væske ind under huden og parfinolie. Dyrlægen mente at hun muligvis ikke kun var forstoppet men også havde en infektion i kroppen. Jeg fik en masse forskelligt medicin med hjem. Men efterhånden som tiden gik blev Piccoli´s tilstand værre. Jeg sad og holde på hende og kælende hende til langt ud på aftenen, og jeg kunne mærke en stor bule inden på siden af hendes mave. Jeg frygter - uden at være sikker - at hun har haft luft i mavesækken, som har trykket på hendes indvolde. Og klokken 1:22 i nat, kunne hun ikke mere. Min mor og jeg sad og strøg hende, snakkede til hende og fik sagt farvel inden hendes hjerte var holdt helt op med at slå
Hun nåede ikke at blive 4 år. Det er så uretfærdigt, og selvom jeg har haft kaniner hele mit liv, er det hver gang lige hårdt at skulle sige farvel.
Sov godt min fantastiske lille kanin, du vil altid været elsket og savnet!
Piccoli var den mindste i et kuld på 6 smukke japaner unger, men det er hun dog hurtigt kommet efter. Piccoli er ikke den store springer, det er slet ikke noget der tænder hende, så hun får lov at kigge på fra mine store græsløbegårde.
Jeg har for nogle år siden prøvet at få Piccoli drægtig, hvilket også skete. Men da dagen kom hvor hun skulle føde var der noget helt galt. Piccoli fødte 2 døde unger.. Hun virkede meget sløj, og spiste ikke sin mad. Jeg tænkte at hun var fortvivlet over den hårde og triste fødsel. Men næste morgen, var Piccoli stadig dårlig, og da jeg så til hende igen ½ time efter, lugtede hun meget grimt og råddent. Min mor og jeg hastede til dyrlægen. Dyrlægen trykkede til på Piccoli´s mave og ud sputtede et lille råddent foster. Vi blev alle tre en smule forskrækket, men endnu værre blev det da vi kunne konstatere efter et røngten billede af Piccoli havde yderligere 4 rådne fostre i maven, og hende livmoder var sprunget så de døde unger lå i hende bug. Dyrlægen gav os to valg, vi kunne enten aflive hende med det samme og ellers var der en mulighed for at hun selv kunne føde de sidste 4 unger ved hjælp af en sprøjte der sætter ve´erne igang. Piccoli blev fuldt smertedækken og vi valgte at give Piccoli en chance. Men dagen efter havde Piccoli ikke født. Dyrlægen ringede og forslog at vi kunne sende hende igennem en meget krævende operation. Dyrlægen sagde at chancerne for overlevelse var ca. 20%. Piccoli er noget helt særligt og ligegyldigt at jeg altid har været i mod at man skulle udsætte sådan nogle små dyr for sådan en behandling takkede vi ja til operationen. 2 timer efter ringede dyrlægen og fortalte at Piccoli havde klaret operationen og var ved at vågne. Vi kørte ned og besøgte hende, og hun virkede ikke så dårlig som man kunne frygte. 2 dage efter fik vi hende med hjem. Hun kom i et bur inden forfor og ville kun spise mælkemøtter. Og efter 4 dage, på fuld smertedækning, mælkemøtter til den helt store guldmedalje havde Piccoli det allerede meget bedre. Der gik dog yderligere 2 uger får vi turde sætte hende ud igen. Jeg er så imponeret over den fantastise dyrlæge som for første gang i hendes karriere udførte sådan en svær og kompliceret operation. Og jeg fortryder ikke at jeg offererede så mange penge og så meget tid på at Piccoli i dag lever et skønt kanin liv uden smerter. Hun er virkelig en lille guld kanin og hun betyder så meget for mig..
Så kom dagen alle kaninejere frygter.
Klokken 12 ville jeg tage Piccoli ind for at hygge lidt med hende, jeg lagde godt mærke il hun ikke hoppede rundt, men bare sad og så trist ud, så jeg ville sætte hende ud i buret igen da jeg tænkte det måske var pga temperatur skiftet. Men ude i buret lagde jeg mærke til at Piccoli ikke havde spist eller drukket fra i går aftes.
Jeg tog hende med ind igen og undersøgte hende, hun var muligvis forstoppet. Min mor hentede ZooLac, ananas, og babyfoder. Men efterhånden som tiden gik blev Piccoli dårligere og dårligere. Hun begyndte at skære tænder, et sikkert tegn på de har smerter.
Vi tog straks til dyrlægen og Piccoli blev dopet med diverse smertestillende, hun havde meget ondt. Hun fik væske ind under huden og parfinolie. Dyrlægen mente at hun muligvis ikke kun var forstoppet men også havde en infektion i kroppen. Jeg fik en masse forskelligt medicin med hjem. Men efterhånden som tiden gik blev Piccoli´s tilstand værre. Jeg sad og holde på hende og kælende hende til langt ud på aftenen, og jeg kunne mærke en stor bule inden på siden af hendes mave. Jeg frygter - uden at være sikker - at hun har haft luft i mavesækken, som har trykket på hendes indvolde. Og klokken 1:22 i nat, kunne hun ikke mere. Min mor og jeg sad og strøg hende, snakkede til hende og fik sagt farvel inden hendes hjerte var holdt helt op med at slå
Hun nåede ikke at blive 4 år. Det er så uretfærdigt, og selvom jeg har haft kaniner hele mit liv, er det hver gang lige hårdt at skulle sige farvel.
Sov godt min fantastiske lille kanin, du vil altid været elsket og savnet!
Kanin |DV| Aras´ Piccoli
okt 2013
Følger: 32 Følgere: 28 Gnavere: 2 Emner: 1 Svar: 5
aug 2011
Følger: 1 Gnavere: 1 Emner: 2 Svar: 1
Sikke en fin kanin (:
Den minder rigtig meget om min kanin Fonzie.
Kig forbi ham og bedøm selv (:
apr 2010
Følger: 41 Følgere: 36 Gnavere: 7 Svar: 3
Nej en lækker og kær ninus du har dig elsker virkelig hans farver ;D smider lige en høj;D
Kig gerne forbi ;D
apr 2010
Følger: 36 Følgere: 35 Gnavere: 2 Emner: 33 Svar: 332
Hvor er h*n sød! Smuk farve!
Kig forbi? :O)
apr 2011
Følger: 6 Følgere: 5 Gnavere: 1 Svar: 2
Hvor er den altså bare sød, har bydt din kanin velkommen.
Kig forbi min!