Indbydelse til hamsterudstilling {{forumTopicSubject}}
Dansk Hamster Forening indbyder til udstilling lørdag d. 02-02-2013.
Udstillingen afholdes i Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning
Program for dagen :
Kl. 10.00 – 11.00 : Tilmeldte dyr møder til indtjek.
Kl. 11.00 – 15.00 : Bedømmelser.
Kl. 16.00 : Præmie-overrækkelse.
Kl. 17.00 : Udstillingen lukker.
Følg med på hamsterland.dk, hvor vi vil oplyse om yderligere aktiviteter under udstillingen
Gæster er velkomne fra kl. 11.00 – 17.00
Gæster (alle der ikke udstiller) betaler 20 kr. for indgangen, børn under 10 år kommer gratis ind.
Hvem kan deltage:
Alle hamstere der ikke er hybrider (blanding af to arter), kan deltage. Medlemmer af DHF kan deltage med ubegrænset antal dyr. Ikke-medlemmer må deltage én gang (med max. 3 dyr).
Hamstere kan tilmeldes følgende klasser :
Standard-dyr: Åben for alle. Hamsteren dømmes på udseende ud fra gældende standard. De flotteste hamstere præmieres
Børnedyr : Åben for børn op til 16 år. Hamsteren dømmes udfra generel stand og temperament. De bedste kæledyr præmieres
Kæledyr : Åben for alle Hamsteren dømmes udfra generel stand og temperament. De bedste kæledyr præmieres
Dyr med en farve, der ikke er standardiseret, skal tilmeldes kæledyrs-klassen. Ønsker man i forbindelse med bedømmelsen at få kommenteret kropsform og størrelse på et ustandardiseret dyr, meddeles dette når dyret tilmeldes.
Standarden bør tjekkes, inden man melder til. Standarden kan ses, og downloades på www.hamsterland.dk (se under menupunktet Udstillinger).
Prisen for deltagelse er 35 kr. pr. dyr.
Det er muligt at leje en faunaboks for 10 kr (begrænset antal)
Indtjek:
Alle dyr møder kl. 10.00 – 11.00 til indtjek, og må ikke fjernes, før udstillingen lukker (undtaget er dog salgs-dyr). Vi opfordrer folk til at komme i god tid
Efteranmeldelser:
Efteranmeldelser modtages i dét omfang, tiden tillader, og koster 10 kr. ekstra pr. dyr.
Salgsstand:
Det er muligt for udstillere at leje 50x50 cm. til salg af hamstere og/eller tilbehør. Pris 10 kr
Det er muligt for medlemmer af DHF at leje en salgsstand på udstillingen (til salg af hamstere og/eller tilbehør). 60 x 120 cm. Pris: 400 kr.
Vi anbefaler, at sælgere af dyr medbringer boxe, folk kan hjemtage dyrene i, i tilfælde af køber ikke selv har transportkasse med.
Tilmelding og betaling:
Tilmelding på DHF´s blanketter sendes til foreningen senest den 20-01-2013 til danskhamsterforening@hotmail.com
(blanketter findes også på vores hjemmeside under Udstillinger)
Udstillings-gebyr betales på følgende konto : 7851 1198232 senest den 20-01-2013
Dommere: Kenneth Worm, Mette Lykke Knudsen, Christina Linde, Jonas Læborg, Maria Mortensen og Heidi Højgaard
Alle udstillere får et diplom i forbindelse med præmie-overrækkelsen.
Læs endvidere ”regelsæt for udstillinger” – her kan du få yderligere oplysninger vedr. opbevaringsbox til hamsteren under udstillingen, salgsdyr, og meget andet.
Denne kan downloades på www.hamsterland.dk
Vel mødt.
maj 2010
Følger: 20 Følgere: 23 Gnavere: 1 Emner: 16 Svar: 690
Jeg er desværre selv forhindret i at komme som gæst...
aug 2011
Følger: 4 Følgere: 2 Gnavere: 1 Emner: 2 Svar: 138
Hamsterroulette: Gæt hvilket hul hamsteren vælger at gå ind af (se billedet)
Quiz: Der vil være to quizzer, som folk kan udfylde i løbet af dagen og så vil vi trække vinderen ifm præmieoverrækkelsen.
Undervisning: To gange i løbet af dagen vil hhv Christina og Maria undervise interesserede i, hvordan vi bedømmer hamstere i de forskellige klasser.
Agility: Nanna vil måske vise igen, hvordan hun træner hendes dygtige Jenna i at lave agility
Maria arbejder lige nu på højtryk for at finde sponsorerer til de forskellige konkurrencer.
Indbydelse til hamsterudstilling