1.603 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 21 Svar

(Hest) Ulykke og chokket efter (Hest) Ulykke og chokket efter

Puuh, jeg har brug for lidt råd her.
Jeg er hestepige til mindste blodårer, og jeg har min egen helpart, Elix.
Min gode veninde skal opereres i knæet, og jeg har derfor lovet at ride hendes hest på 172 cm. I dag var jeg så ude og ride, hvor der er grøfter på begge sider af vejen, og de var ret dybe. Der kommer en traktor kørende, og jeg vælger derfor at trave hen til et lille stykke uden grøft samtidigt med, at jeg løfter armen/hånden for at signalere, at han skal sænke farten.
Hesten begynder at bakke, da traktoren kører forbi, og jeg vælger at dreje ham, så han bakker mod marken istedet for grøften - men forgævedes. Hesten glider og falder bagover ned i grøften som er ret smal og dyb (han falder som hvis han havde stejlet og væltet bagover). Jeg lander under ham i grøften, hvor han ligger på ryggen PÅ mig med alle 4 ben strittende op. Jeg er fuldstændig fastklemt under ham, og det eneste je ghar frit er mig hoved. Jeg begynder at snakke til ham for at berolige ham, og traktorføreren kommer hen til os, og spørger om jeg kan mærke at jeg har brækket noget. Umiddelbart nej, men hesten begynder at dreje sig rundt. Den fægter med hovene ved mit hoved, og får den ene hov under min skulder, så han klemte mig endnu mere fast. Jeg fortæller manden, at jeg ikke kan komme fri og er fastklemt, men han får fat i min arm, og for hver gang hesten bevæger sig, får han hevet mig et stykke op. Tilsidst kommer jeg helt op og får ringet til min veninde og siger, at hun skal sende noget hjælp. Jeg sætter mig ned til hesten for at få den til at ligge stille, og min venindes far kommer. Vi får sadlen af ham, og får ringet 112 efter en kran. Min venindes mor kommer og overtaler mig til at tage med hende tilbage, og lige da jeg går kommer hesten op.
Hverken mig eller hesten er kommet noget til, men jeg har verdens største skyldfølelse, selvom jeg igen og igen tænker igennem hvad jeg kunne gøre anderledes, og jeg kan intet finde, så går det mig utroligt meget på.
Har I prøvet noget lign, måske ikke med hest men så med noget andet - og hvordan dælen kom I af med skyldfølelsen?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Reparation af vaskemaskine 1.200 kr.
  • Blikkenslager 2.200 kr.
  • Montering af opvaskemaskine 960 kr.
  • Udskift vandhane 700 kr.
  • lave gyngestativ 700 kr.
  • Opsætning af spejl,vægreol og knagerække 1.096 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  (Hest) Ulykke og chokket efter
  • #1   21. mar 2016 Aj Katrine, føj for en oplevelse. Godt at I begge slap med forskrækkelsen og måske lidt blå mærker.

    Du skal huske dig selv på at med levende væsner kan du tage alle de forholdsregler du vil, men dyret kan stadig vælge at gøre noget helt andet, noget uventet og/eller noget uhentsigtsmæssigt.

    Du får lige et ekstra kram når vi ses næste gang smiley


  • BlueBunnies
    BlueBunnies Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 22 Følgere: 198 Gnavere: 13 Emner: 14 Svar: 564
    #2   21. mar 2016 Jeg prøvede noget lignende bare hvor det var en veninde der kom til skade. Vi var ude at ride i en skov og vores heste blev så bange for nogle mountainbike ryttere. Hun faldt af og blev bevidstløs, og hesten rendte mod vejen. Jeg havde det så skidt med at skulle ride fra hende selvom, at de to mænd blev hos hende, men jeg kunne heller ikke lade hendes hest blive kørt ned. Fik heldigvis fat på hesten og red så tilbage til hende. I et par måneder efter, havde jeg så meget skyldfølelse over, at jeg ikke havde opdaget cykelrytterne og at jeg blev nødt til at ride fra hende for at fange hendes hest.
    Det eneste der hjalp var, at jeg blev ved med at sige til mig selv, at det ikke var min skyld og at der ikke var noget, som jeg kunne have gjort anderledes.


  • #3   21. mar 2016 Orh hvor en forfærdelig oplevelse, har selv været ved at styrte i en grøft med ponyer to gange... En anden gang ville det være en ide at stige af når der kommer traktore og lastbiler, for de kører langsomt forbi og er meget store, nede fra jorden har du mere styr på hesten, og sørge for du ikke selv kommer til skade.

  • #4   21. mar 2016 Kan lige fortælle to af mine oplevelser.
    1:
    Jeg red af sted på en lille pony, sammen med min vendinde. Vi skal så til at ride over til hendes gård, og skal passere en lille landevej. Der kommer så en bil og en lastbil. Bilen tager ingen hensyn men stopper blot, da hesten løber ud på vejen. Hesten vender til bage igen, til min vendinde og hendes hest, og pludselig kommer der en lastbil fra den anden side. Lastbiler stopper langt væk, men bilen holder meget tæt på, ponyen føler sig meget presset af bilen. Ponyen har hovedet mod landevejen, men vender om og står lige ved en grøft ned til en dyb mark. Hun går fremad, og mister stille balancen. Jeg drejer hurtigt i tøjlen og får hende drejet væk, hvorefter vi springer over landevejen og er ovre i sikkerhed. Det værste er at chaufføren af bilen sad og så sur ud og sad med hånden i panden.

    2: Jeg var ude og ride tur med min ridelære hvor vi så kommer til et meget mudret sted, vi rider så stille over, og jeg er igang med at tage billeder på min mobil. Hendes hest styrter pludselig, og hun ryger af, hvor efter hesten rejser sig og galloperer ud af mudderet for at redde sig selv. Hesten løber så forbi min pony, og hun løber med, jeg sidder med en mobil i hånden, og er ved at ryge af, men det lykkedes mig at stoppe hende.

    Har også lige en tredje.
    Min ridelære hjalp en pige fra stalden med at tilride hendes hest. De var nået til at trave, og den traver fint første gang, den stopper så og hun prøver at få den frem igen. Pludselig slår det klik for hesten, og den bukker helt vildt, hun kommer under den, og er kun omkring 20 centimeter fra at ramme hende i hovedet. Hun lander på hovedet hvilket resultere i en hjernerystelse.

    Og en fjerde:
    Jeg var ude og ride tur på min pony, hvor der så kom en kæmpe traktor. Istedet for at stoppe valgte chaufføren at køre ud i træerne, så det larmede dobbelt så meget. Chaufføren kørte langsomt videre imens. Min pony blev vildt bange of begyndte at bakke, hvorefter hun er lige ved at falde ned i en grøft. Jeg skriger fordi jeg bliver så bange, og på en eller anden måde giver det hende et signal om at hun skal kæmpe sig op. Det lykkedes hende heldigvis.


  • #5   21. mar 2016 Det er et levende dyr - ting sker og det er vigtigt at du får talt om det smiley

  • #6   21. mar 2016 Uff.. Rider selv smiley

    Jeg havde engang skyldfølelse over min måde at ride verdens dovneste hest på, men jeg gjorde bare som jeg fik fortalt smiley

    Dog kunne jeg godt bagefter se hvor forkert deg var og jeg gik med en masse skyldfølelse men endte med at tænke ag jeg ikke konstant kan gå med skyldfølelse for jeg har en masse andet at tænke på


  • #7   21. mar 2016 Heste er dyr og man kan aldrig stole 100 % på dem, når de bliver bange er deres eneste forsvar jo at stikke af. Har selv haft pony 10 år da jeg var lille og det har da resulteret i et par ulykker:) bla.brækket arm og slået halebenet så hårdt at jeg knap kunne gå. Men ved du feks den er bange for traktor, ville jeg nok vælge at stige af en anden gang:)

  • #8   21. mar 2016 Godt ingen af jer er kommet til skade.
    Jeg ville snakke med en om det. F.eks. din veninde.

    Jeg håber ikke du er blevet bange for at ride.


  • #9   21. mar 2016 Det skal du slet ikke have det dårligt over.
    Du er da super sej at du kan bevare overblikket selvom du har været klemt neden under hesten. Det er ret vildt.
    Du kan være rigtig stolt af at du er en af dem, der bevare roen i pressede situationer og kan hjælpe, frem for at gå i panik.

    Det tætteste jeg har været på en presset situation, var en solo bilulykke hvor jeg kom efter det var sket. Folk rendte rundt som hovedløse kyllinger, og kom med alle mulige og umulige vanvittige forslag til de to der var i bilen.
    Jeg havde det rigtig skidt efterfølgende, fordi man havde været så hjælpeløs (jeg forduftede da der kom folk der vidste hvad de lavede), men det hjalp at tale det igennem med min far, og at tænke på, at jeg ikke var en af dem der rendte rundt og gik i småpanik, men i stedet kunne beholde det kølige overblik smiley


  • #10   21. mar 2016 Tusind tak allesammen.
    Chokket har lagt sig lidt, og jeg har snakket med både min veninde, min venindes mor og min venindes farmor.
    Jeg er stadig OK, knæet har fået sig et ordentligt slag, jeg har fået en træls rift i ansigtet, og jeg har lidt hovedpine pga vandmangel og al den adrenalin, der har kørt i min krop. Hesten er også helt OK, og jeg skal mødes med min veninde på onsdag og hygge lidt.
    Jeg skal stadig passe hesten, og er stadig meget velkommen i stalden - men nu holder jeg mig vist bare på jorden, hehe.
    Jeg skal ud og ride min egen helpart i morgen, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til! Og jeg er overhovedet ikke utryg ved at skulle ud og ride - jeg glæder mig derimod. smiley


  • #11   21. mar 2016 Er selv hestepige, og ved virkelig hvordan du har det - har prøvet noget ligenden dog en vinter, hvor grøften også var fyldt med sne. Og som endte med jeg brækkede min ene hofte. Da hesten var over mig, og det var blot en bilist som ikke lige gad sænke farten trods jeg havde løftet armen, og prøvet at vise at han lige skulle sænke farten. Da hesten jeg red på virkede en smugle nervøs, trods den normalt ikke har noget mod trafik.

    Og må indrømme efter den oplevelse så hopper jeg altid, af min hest når der kommer noget stort køretøj. Da jeg simpelhen ikke vil prøve sådan noget igen. Som andre også skriver, dyr er dyr. Og man kan aldrig stole 100% på dem. Så man er bare nød til at tænke længer frem, og desværre jo ældre man bliver jo mere tænker man også over hvor meget der kan gå galt (noget med ét center i hjernen som bliver mere og mere udviklet på det punkt jo ældre man er)

    Så det eneste du kan gøre nu og her, er at prøve at ryste den oplevelse af dig. Trøst dig med, intet skete. Ud over det chok i begge har fået. Og så en anden gang, hop af og hold hesten. smiley

    God bedring smiley


  • #13   21. mar 2016 Det har jeg lært nu smiley
    Men hesten reagerede jo ikke voldsomt - den bakkede - og inden jeg nåede at reagere, så skete det bare.
    Har vedhæftet et billede fra Google, der ligner bredde og dybde på grøften ret godt - bare uden vand og 20 cm bredere.


    profilbillede
  • #14   21. mar 2016 Og hesten lå fastklemt i denne position i grøften, hvor jeg så lå under den ...

    profilbillede
  • #16   22. mar 2016 Ja, den lå i grøften som på billedet og så lå jeg under den - det eneste jeg havde frit var hovedet. smiley

  • #18   22. mar 2016 Nej, min mor er samaritter og brandmand - og min venindes mor er fysioterapeut, så de vurderede, at det ikke var nødvendigt - specielt fordi jeg ikke er specielt samarbejdsvillig på sygehuse. smiley

  • #19   22. mar 2016 Naaaaaaj Katrine, det mener du da ikke *himmelvendte-øjne*

  • #20   22. mar 2016 At en hest bakker, er jo også udtryk for den ikke er tryg. Så der burde man faktisk have hoppet af - men som du selv skriver tingene går stærkt, og man når desværre ikke altid at tænke helt logisk. Men det har du lært nu, så er du det mindste utryg. Selv om hesten virker ok, så hop af.

    Det billede af hesten du viser sådan lå den også oven på mig. Og grøften var bare endnu mere bred og stejl, og fyldt med sne så var helt fastklemt. Og bar hele vægten for hesten på den ene side, også derfor højre hofte brækkede.


  • #21   22. mar 2016 Jeg er totalt skræk for alt der bærer hvide kitler, Lina, så jeg kan lige love dig for jeg absolut ikke skulle på hospitalet!

    Det ved jeg udmærket Nubium, men nu var det 3-4 skridt hesten tog, hvor vi så landede i grøften, så der var ikke så meget tænketid smiley


  • #22   23. mar 2016 Puh sikken en oplevelse smiley Hvor var det utroligt, at der ikke skete noget smiley Synes ikke du skal have dårlig samvittighed, du kunne ikke rigtigt nå at gøre andet ❤

    Jeg har prøvet, at binde min part-hest til en striglebom udenfor. Da hesten ville flytte hovedet fra striglen, strammede træktovet. Istedet for at gå frem igen, trak den alt hvad den kunne og pludselig rev bommen sig løs og hesten farede rundt med bommen efter sig. Det var en af de der meget tykke telefonpælebomme! Hesten løb ind i hegnet til naboens have. Den løb ud på vejen, hvor der heldigvis ikke kom nogle biler - eller cyklister, som han kunne have løbet ned. Træktovet knækkede og han løb hen langs vejen, til han blev fanget.
    Han havde sår og skrammer op og ned af benene og stod bare og rystede - ligesom jeg gjorde. Hold da op der kunne være sket meget smiley Han kunne have brækket et ben. Blevet kørt ned af en bil, eller løbet et menneske ned. Heldigvis kom ejeren og hjalp med at få fat på en dyrlæge, så han kunne få behandlet sårene. Hun tog det overraskende nok helt cool. Men nej hvor havde jeg dårlig samvittighed: Jeg skulle jo have tænkt på, at det kunne ske, og så have bundet ham med et halmbånd ligesom på galopbanen (Han var pensioneret galophest), Jeg burde have tænkt over, at jeg slet ikke skulle have stillet ham derude, for han er bange for så mange ting. Jeg skulle have løsnet panikhagen, da han begyndte at trække. Men nej, det havde jeg ikke tænkt på.
    Ejeren fortalte, at han tit havde stået bundet ved bommen, så det var bare uheldigt, at det skete. Men jeg har alligevel ikke turdet binde ham udenfor siden.


  • #23   23. mar 2016 Tirsdag i sidste uge skete der noget lidt ligesom.. smiley
    Jeg var ude på marken og skridte af uden sadel, min veninde (som selv rider og har egen hest) gik så med ud på marken.
    Vi blev enige om at tage nogle billeder, og ja det gjorde vi så smiley
    Det gik helt fint! Intet at mærke på ponyen, så siger min veninde at jeg skulle trave lidt så der kom lidt blæst i håret på billederne.
    Det gør jeg så...!
    Og i det jeg sætter an til trav stikker han af! Fuld galop med bukkespring osv.! Jeg bliver meget bange og mister balancen og falder af.
    Jeg begynder STRAKS! At bryde ud i gråd! Det var det mest smertefulde øjeblik i mit liv!!! Jeg følte virkelig at jeg skulle dø! smiley
    -
    Nå! Men derefter prøvede jeg at gå ind i stalden, og min veninde tog ponyen og holdte om mig.
    -
    Da jeg kom ind i sadelrummet lagde jeg mig ned på gulvet og prøvede at få min telefon ..

    Fortsættelse:


  • #24   23. mar 2016 Jeg fik min telefon frem og ringede til min mor!
    Hun kørte med det samme!
    Efter 10 min. Tid, kom min mor og løftede mig ind i bilen.
    Hun sagde at hun aldrig har set mig have så ondt før!
    -
    Vi finder så ud af efter 4 timer på hospitalet at min albue var brækket.
    Jeg skriver jo så self. Til min veninde hvad vi har fået afvide.
    Hun siger så: Det hele var min skyld. Hvis jeg ikke havde sagt at du skulle trave var det aldrig sket.
    Så hun havde jo den der skyldfølelse..
    Og jeg tænker ikke at hun har det længere, da vi snakkede grundigt om det smiley
    -
    Jeg ved det jo self ikke... Da jeg jo ikke har set hende siden smiley
    Jeg sidder jo herhjemme med en brækket albue smiley


Kommentér på:
(Hest) Ulykke og chokket efter

Annonce