Tilmeldt:
8. okt 2012 Følger: 85 Følgere: 123 Gnavere: 7 Emner: 97 Svar: 470
Hygge rum . med Hirstore Hygge rum . med Hirstore
Hej, i dette indlæg 
Kan du lægge din hirstore ud
*Hvad ind det er om
Her er en 1 Del af min med Niall fra 1D Og det er ikke rettet
Men overskriften , finder man mere ud af i del 2
Men ved ikke om det er en hirstorie eller noget andet men what ever Lad os få lidt aften læsning
____________________________
I Hate you . I Love you
Kl er 8.00 om morgen, du ser at du har fået en sms fra Niall på din mobil.''
I Smsen står der, Hej , er du klar til skov turen,
Jeg henter dig om 1 tim & 15 m
.'' Men du ser det er 1 tim siden , du fik den! .
Du rejser dig op. Løber ud på badeværelset , finder din tandbørste frem'', tager tandpasta på , og du skynder dig at børste dem .
Efter det , går du i bad ''.
Efter badet , går du ind og finder den flotteste kjole frem, Den er helt hvid .
Du er rigtig glad for den , for du fik den self af Niall, til din 17 år fødselsdag .
Du kigger på din mobil du ser , at der er 2 min tilbage !.
Du ''DROPPER'' maden .
Og sætter dig ned , for at slappe lidt af,
Lige der du sætter dig ringer det på døren .
Det er Niall , Du åbner for ham , han smiler til dig , med det sødeste smil ever !.
Han siger at han har alt maden klar Og du smiler , med det forelske smil! .
Du går ned af trappen . Går ud til hans bil ??''
Og lige der , du er ved at åbne døren , går Niall ind over , og åbner for dig , og kommer med en kommentar, til dem madam .
Du fniser lidt, og du sætter dig ind.
i køre et stykke , og så stopper i.''
Dine øjne bliver stor Det er nemlig det sted , du altid har drømt om at være . i Girl and boys .
Niall går hen og åbner døren for dig, Du stier ud og krammer ham !! .
Du græder glædes tåre !! For det er nemlig kun en park for de kendte ! .
Du trader ind i parken .
Han spøger , hvor i skal side ??.''
Du for øje på vandet hurtigt !.
Der over !! råber du .
Du løber .
Niall kan næsten ikke følge med , pga han har maden og tæppet med
Der han når frem lige 6 m fra vandet , lægger han tæppet & maden
Du sidder ved vandet . ''
Du græder pga en Sms.
Niall ser det og sætter sig ved siden af dig, han spøger stille , Hvad er der sket?.
Du viser ham din mobil!.
Smsen er fra din kæreste . I beskeden står der Slår op din kælling !!!. Har fundet , en der er pæn og ikke grim lige som dig .
Da Niall har læst det. Ser han på dig , og bagefter lægger han en hånd på din kind .
_____SLUT med del 1 ____________
okt 2013
Følger: 3 Følgere: 6 Gnavere: 3 Emner: 13 Svar: 207
"Det var ikke morgen. Ej heller var det dag. Skumringen havde lagt sig over landet hvor den grå-sorte hingst befandt sig. Han havde ventet specielt på dette tidspunkt, på tiden hvor skyggerne blev lange og den sidste sol svandt ind. Fuglene sang ikke længere, og vinteren havde kvalt insekernes sang for længe siden. Den mørke hingst lod det brune blik glide hen over Dwalieas nøgne skove. De store træer havde tabt bladene, og snart ville nattens rimfrost ligge sig over det barkede grene og dække de visne blade i skovbunden. Den mørke hingst stod helt stille mens lyset gradvist forsvandt ned i horisonten og mørket opslugte dens før så lyse vælde. En lille gåde kørte rundt i hovedet på ham, den var i ham, og var som ham. Den beskrev hvad der skete med ham og fik det til at give mening.
Nu hvor lyset forsvandt sprang en enkelt linje frem.
"It lies behind stars and under hills" Ja, mørket var så sandelig magtfuldt. Når et lys blev tændt gjorde det blot mørket omkring sig endnu tydligere, og det ville aldrig kunneundertrykke det helt. Der var altid skygger til stede. Altid, de ville aldrig helt forsvinde. Skyggen havde stået helt stille mens han tænkte disse tanker, og rimfrosten var kommet over landet. Den havde sat sig som små isperler i hans sorte pels, specielt på mulen, hvor dampen fra hans ånde tydeligt kunne ses. Irriteret rystede han sig kort, og satte så igang med smidige og lange skridt som hurtigt bar den strømlinede krop hen over skovbunden. Det knasede sagte når jan gik hver gang en af hans hove gennembrød det fine islag på de mørke blade som udgjorde skovbunden under ham.
Det var faktisk mærkeligt. Han syntes aldrig at have set en så spinkel - nej slank og hurtigt, foretrak han at kalde det - hingst før. Alle de han havde mødt havde altid været tungere bygget, med kortere ben, og mere .. hesteformet(?) krop, og mere muskuløse i det. Han selv var blevet kaldt en vandrende ind, men han var nu godt tilfreds. Han havde altid haft nemmere ved t løbe fra dem, og været smidigere og hurtigere. Heller lille og vågen end stor og doven, var det ikke det hans mor havde sagt? han skød tanken fra sig lige så hurtigt som den var opstået, men alligevel blev hans øjne formørket og han mærkede den vrede og tomhed som havde opfyldt ham. Han ville ikke føle den nu. Han skubbede den fra sig. Skubbede det hele væk, og fokuserede på at gå. Bare gå. Komme videre i livet uden at se sig tilbage. Uden at fremkalde smerten.
"And empty holes it fills" tænkte han med et grumt smil. Så sandt, så sandt. Skyggen kastede en enkelt gang med hovedet og satte så frem i galop. det var helt uden anstrengelser, for hans krop var som bygget til det. De smidige skridt bragte ham hurtigt frem, og de lange ben greb ind under ham, og gjorde skridtene længere og længere, så han til sidst strakte ud. Træerne fløj forbi ham, og han ænsede dem kun lige nok til at undvige dem. han vidste at han ikke var nær sin topfart, men selv i dette tempo havde han kunne løbe fra de fleste. Han var bygget til det, skabt til det. Aldrig satte han en hov forkert, og aldrig vaklede hans faste skridt. Han løb for at tømme sindet, sådan havde han jo altid gjort det, han løb og lagde smerten bag sig - i hvert fald for en stund."
okt 2013
Følger: 3 Følgere: 6 Gnavere: 3 Emner: 13 Svar: 207
okt 2012
Følger: 85 Følgere: 123 Gnavere: 7 Emner: 97 Svar: 470
okt 2013
Følger: 3 Følgere: 6 Gnavere: 3 Emner: 13 Svar: 207
okt 2012
Følger: 85 Følgere: 123 Gnavere: 7 Emner: 97 Svar: 470
apr 2010
Følger: 52 Følgere: 54 Gnavere: 9 Emner: 81 Svar: 668
*Er bevist om at der muligvis er en del fejl
My eyes shut open with a shock, by the clock on my night table, bipping from every bit of the battery. I woke up. Again.
I always wake up. Always disappointed by the light hitting my eyes. By the way I feel my lungs take in the air in the room, as I take yet another breathe. By the way I once again feel my heart feeling like an empty hole, but yet weight so many pounds. By the thoughts of school, and my on going life. By the fact, that I'm still here.
I take in a deep breath, and press my eyes together tight. I bring my hands to rub my face, before I let out a sight, and swing my legs out over the bed, and feel the floor underneath my feet. Yet another disappointment. As I stand to my feet, I feel it really hard. My weight is all up, and life is pressing down on my shoulders as always. It has become my daily routine. To wake up, and find myself sad, and disappointed that I am still here, breathing and as alive as a person who's dead inside can be. But still breathing. And still having life hanging around your shoulders, like a lifeless body which I am forced to carry around, because the hands are tied together at the front of my throat. It feels like I'm carrying yet another human being who life it self have dragged so much down, that they have given up on everything, and now I am forced to carry around the weight, as a reminder that it'd be me soon.
My feet are soon moving, carrying me over the floor, and to my table which is placed at the other end of my room, next to my bookshelf. I grab my school uniform, which is folded over my chair, and let my feet carry me back towards my bed. My fingers found the bottom of my shirt, and I pull it over my head, and lay it down on the bed, before pulling on the top of my school uniform. Then repeating the progress, only with just the school skirt now. Once shirt and skirt is on, I sit down on the bed with a bump, and put on my socks, making sure they're sitting right. If I have to go a day more, I at least have to make the socks sit right. The socks we got from school are awful, and a terrible quality, which make them slightly uncomfortable. As both socks are on, I stand up, and walk to the mirror. I begin to shake by the sight of my face. I look hideous. As always. Everyday I wake up disappointed that I am still alive, but I always get disappointed that I do not wake up any prettier. Not even a little bit. I hate the feeling, that I'm stuck with this face. Forever. And there's nothing I can do. It's just there. The first thing people see when they meet you the first time, the first impression you do on people, that make people decide whether they like you or not, that's the face. And my face is disgusting, and I can't even change it. It's such a big part of your life, but if you're ugly, there's nothing you can do about it. You have lost at life. No one wants you. Society is so messed up. If you're not pretty, you're gross, and you do not deserve a chance. No one wanna gets to know the ugly girl. She is a loser. That's me everyday in school, that's all I am. You're being forced to go to school, but the only thing it do, is drag you down. The only thing you learn, is that you're not good enough. That no one wants you. You're being made fun of and bullied by the people who were so lucky to get born with a pretty face, and even the teachers make fun of you at times. And you're forced to go there. Forced to go to a place, where all you wanna do, is hide in the shadows. School is not about learning anymore, it's all about your look.
I feel tears pressing on, and my eyelids gets heavier. It's the same every morning. First, I accept the fact that I did wake up this morning. And then I cry for about 5 minutes about how I look, and how much I really hate myself. I'm not just having a bad day. This is my everyday.
I bring the sleeves of my uniform up to my eyes, and dry the wet from my eyes away. I run my hands through my hair, before I pull it up into a ponytail, as the finishing touch of the dress code of the school. It takes me awhile, before I look up at the mirror again, and then another tear fall. "Okay, show on" I take in a deep breath, and use my sleeve again to remove the tear from my cheek.
okt 2012
Følger: 85 Følgere: 123 Gnavere: 7 Emner: 97 Svar: 470
he he .
okt 2013
Følger: 3 Følgere: 6 Gnavere: 3 Emner: 13 Svar: 207
Ja, her kommer så en historie fra mig. Jeg ved endnu ikke hvordan dem starter, ej heller om den omhandler magi, hverdagting eller måske foregår i fortiden. Nu får vi jo se hvad der sker.
Mit hjerte banker hårdt mod min brystkasse, som om det vil prøve at sprænge mine ribben. Jeg kan mærke hvordan sveden er brudt frem på min pande af anstrengelse, men jeg stopper ikke. Jeg er så tæt på mit mål nu, så tæt på at slippe væk fra dette mareridt - nemlig idræt.
Vores lærer har sagt at vi er færdige for i dag så snart vi har løbet den 6 kilometers rute som hun har lagt. Selvfølgelig går den gennem skoven og snor sig omkring på mountainbike stierne, hvad kunne man ellers forvente? Det er jo bare en masse rødder som blot ligger og ventet på en uforsigtig 9. Klases elev de kan gribe i og vælte om kuld. MÅske også forstuvet ankelen på hvis de er heldige.
Men så er jeg den helt forkerte at udse sig. Jeg er mere sikker på benene end mange af de andre, og til trods for status som pige lagde jeg næsten alle drengene bag mig efter 4 kilometer. Det er nu ikke fordi jeg er specielt hurtig eller muskuløs - jeg er bare udholden og i stand til at holde tempoet. Faktisk er mine lange og slanke ben - nogen ville kalde det model ben - nærmest som skabt til at løbe og det er ogÅ
så hvad jeg gør lige ny. Ja jeg er oven i købet så god til det at kun 2 drenge er i nærheden. Selvfølgelig er der Tobias, han som vi normalt bare kalder Tobe, altså med engelsk udtale. Han veltrænet og i strålende fysisk form. Han er sen der drømme dreng som pigerne går og kigger lidt på i smug. Han er kæk og tilpas rapkæftet, men uden at være nedladende, of det bedste af det hele: han ved at han ser godt ud. Men eet var nu ikke så meget ham jeg koncentrerede mig om normalt. Jeg har aldrig været og er stadig ikke sådan en pige der går og ser langt efter fyre.
Bortse fra én.
Jeg skriver selvfølgelig videre, men vil da lige give jer en chance for at læse med undervejs
Hygge rum . med Hirstore