Min hostorie! :) {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg har skrevet en historie! Kom gerne med kritik


Jeg sidder i sengen men den mest ubehagelige følelse. Skyldsfølelse, had og andre ubehagelige følelser. Den eneste udvej er at dø. Dø så jeg kan møde ham igen, det er nu kun 29 timer siden men jeg savner ham som bare fanden. Jeg græder aldrig! Men denne gang kan jeg ikke holde det inde. Jeg gir slip på alt og kan pludselig mærke tåre som kilder ned af mine kinder, hvornår stopper det? Jeg prøver at styre mig men det går ikke, jo mere jeg tænker på at stoppe med at græde jo mere græder jeg. Jeg tror at jeg nu har sat her i 3 timer og grædt uafbrudt. Det er stilnet lidt af nu men jeg går ikke ud før at jeg er sikker på at det ikke kan ses at jeg har grædt. Hvorfor? Hvorfor lige mig? Han var jo ik syg, Han var helt frisk. Indtil i går: Vi var til fest men min mor spurgte om vi ikke kunne tage hjem for han havde ondt i maven, så det gjorde vi. Da vi kom hjem ville min mor hente en pille til ham. Det var kun ham og mig. Det var helt stille, men pludselig kunne jeg høre ham hive efter vejret. Han lagde sig ned og begyndte at ryste, jeg råbte ”moar der er noget galt med far” hun kom løbende. Da hun kom ind til os gik der fem sekunder og så fandt hun en mobil og ringede 112 da hun endelig kom igennem sagde hun grædene ”der er noget galt med min mand! Han ryster og kan ikke få vejret vil i ikke nok komme og hjælpe?” damen i røret svarede noget i stil med ”jo vi er på vej” jeg gik ud i køkkenet og panikkede. Min mor kom ind og sagde at jeg skulle løbe over til naboen og blive der. Da jeg kom derover sagde jeg ”der er noget galt med min far vil du ik nok hjælpe” naboens far løb hen til os og gav min far hjerte masage. Da jeg havde siddet ved naboen i en halv time kom ambulancen. Jeg var træt og faldt hurtigt i søvn, da jeg vågnede havde jeg for et kort sekund glemt hvad der var sket. Det varede kun i ca. 5 sekunder men det var en dejlig følelse. Jeg gik ned ad trapperne og kikkede ud af vinduet. DER SAD EN PÅ MIN FARS STOL!. Det betød at min far var okay igen. Jeg var virkelig glad og skyndte mig at tage tøj på og så løb jeg hjem. Da jeg kom hjem kikkede jeg ind og der sad min mor og min hendes veninde. Jeg havde lyst til at skrige! Min mor kom ud til mig. Marie? Øhm. Far døde i går. Hvad? Var det eneste jeg kunne få ud af min mund. Han døde på hospitalet i går. Okay sagde jeg, nu når jeg tænker over det så lyder det meget koldt! Jeg skulle måske have sagt noget andet. Jeg gik ind på mit værelse og her sidder jeg så endu… "Marie kommer du ik lige her ud?" Siger min mor nervøst som om at hun slet ik kendte mig. Jeg var faldet i søvn! Hvor lang tid har jeg ligget her? Jeg kikker på uret, tallene er slørede i et lille stykke tid men så blir de tydeligere KLOKKEN ER HALV SYV! Jeg har sovet i et helt døgn. Jeg går ud til mor og der sidder hun, helt tavs og stille. Et kort sekund blev jeg bange for min mor opfører dig aldrig sådan! Men så siger hun pludselig "hvorfor står du sådan? Du ligner en der har set et spøgelse" det siger hun altid men hun plejer altid at smile bag efter, det gjorde hun ik nu. "Hvad er det jeg skal" siger jeg "vi skal ud på sygehuset og se far" siger hun med lidt hæs stemme "hvorfor?" Siger jeg for hvad skal jeg ellers sige? "Fordi at det vil mig og Julie gerne og jeg tror også gerne at du vil sige ordenligt farvel ik?" Siger hun på den der mor agtige måde "okay" siger jeg koldt og går ud og tager sko på... Turen i bilen var lang og akavet! Ja alt andet end en hyggelig familie tur. Vi går på en stor gang, den lugter underligt og uhyggeligt. Vi kommer ind i et stort rum, jeg kikker til min venstre side og der ligger han. En død og Tom krop, han var helt blå og grøn. Jeg går hen og rør ved ham, man kan mærke at hans sjæl er ude af kroppen og at han er fuldstændig død! Julie og mor begynder at græde, jeg må være stærk! Det er hårdt men jeg græder ikke. Vi stod der i en time. En lang time. Nu er vi ude og væk fra det helvede inde ved siden af. Nu sidder jeg på mit værelse og imorgen er der begravelse! Jeg er træt! Meget træt...