Jeres mening? {{forumTopicSubject}}

Hej alle på GG.

Ja, nu er det ikke for at hænge nogen ud eller noget, men jeg har en veninde, der bor i en lejlighed på 49 kvm. Hun har ligesom mig, en chinchilla. Chinchillaen købte hun dog for en måned siden og for to - tre måneder siden købte hun to katte og har for nyligt købt to chinchillaer til og en kanin.

Jeg er ikke i tvivl om at hun elsker dem og virkelig gør sit bedste og mere til, men jeg har bare lagt mærke til at hun ikke rigtig kan overskue det. Hendes lejlighed roder, kattene strinter ud over det hele og chinchillaerne kommer aldrig ud. De sidder bare i deres bure og sumper og laver ingenting.

Hun er nitten år og har en psykisk lidelse, der gør at hun nok snart blive indlagt. Hun har fem gange prøvet på at begå selvmord, hvor hun grædende ringede til mig og bad mig om at passe hendes dyr når hun var væk, fordi jeg var den eneste der "forstod mine små babyer".

Jeg er ikke helt enig i det hun siger, for efter min mening skal man ikke behandle sine dyr som sine babyer (det kom til at lyde forkert!). Hun pludrer med dem og det er jo også fint nok, men alligevel er jeg ikke særlig glad for den måde hun behandler sine dyr på. Ja, hun elsker dem overalt på jorden og ja, hun vil gå i døden for dem, men mener bare ikke at hun burde have så mange dyr på så lille et sted.

Hun kom så sent som i går aftes (nærmere nat) og ringede på hos mig, for at fortælle at hun havde købt et marsvin og en chinchilla til. Det gjorde mig lidt sur og jeg skældte hende ud og sagde noget i retning af, at hun skulle se at blive voksen og sælge nogle af sine dyr, for hun kunne ikke overskue dem alle sammen. Det gjorde hende rigtig ked af det og hun sagde at jeg var en dårlig veninde, når jeg "gør noget der får mig til at få det værre!".

Jeg vil rigtig gerne melde det til Dyrenes Værn eller hvad det hedder, men på den anden side, lægerne siger at hvis hun bliver indlagt kan hun blive rask i løbet af et år måske 1½, maks tre.

Nu fungerer jeg jo ligesom hendes mor, da hendes mor døde for et par år siden og hendes far er død for rigtig mange år siden og derfor tager jeg med hende til lægen og psykolog og psykiater. Og de er enige alle sammen. Problemet er bare at hun vender sig om mod mig og siger at så skal JEG passe dem. Jeg har tit prøvet på at forklare hende at det ikke kan lade sig gøre, for jeg har selv en kat og chinchilla i en lejlighed der kun er et par kvm større end hendes og jeg har ikke plads til dem. Til det siger hun noget i retning af dette:

"Du er en rigtig dårlig veninde, når du ikke engang gider gøre mig en tjeneste."

Men det er jo ikke mit job at passe hendes dyr, jo. Så nu står jeg i et dilemma, for hvis jeg hjalp hende med hendes dyr, ville det kunne gå meget bedre og selv lægerne siger at dyrene faktisk på en måde holder hendes psyke oppe. Men på den anden side, vil jeg ikke have ansvaret for mine og hendes dyr på samme tid, da jeg slet ikke kan overskue så mange dyr på en og samme tid.

Så hvad synes i? Melde det eller hjælpe hende og håbe på at det ikke tager mere end tre år for hende at blive rask?

På forhånd tak.

Jeanette Nielsen