Hjælp til at skrive krimi {{forumTopicSubject}}

Jeg skal skrive en krimi, har skrevet en side. men håber at nogen af jer måske kan give ideer?

den skal hanle om 2 piger som leder efter deres veninde der bliver bortført, veninden bliver bortført på den side jeg har skrevet. har svært ved at gøre det til krimi, jeg ved ikke hvordan de skal opklare det men her kommer det jeg har intil videre.
Død eller levende
Emily

Knirk… lyde kommer fra den anden side af døren. Min vejrtrækning bliver hurtigere. Jeg sidder i sofaen der er placeret midt i stuen. Tv’et der står foran viser nyhederne, og lyden er skruet helt ned. Jeg har tæppet rundt omkring mig, og min krop ryster.
Gulvet knirker igen, og et jag af frygt suser igennem mig. Det lyder som om nogen går ude på gangen. Jeg er skrækslagen for at trække vejret, skrækslagen for at bevæge mig. Jeg kan høre lyden omme bag den dør der adskiller mig fra alle udgange. Jeg kan ikke flygte. Hvis jeg ikke tager mig sammen ved jeg ikke hvad der kommer til at ske, men jeg ved at det ikke er godt. Jeg flår tæppet af mig og løber over mod det store glas vindue som er lige bag sofaen. I et kort øjeblik, tænker jeg over hvad jeg skal gøre. Vinduet fylder hele væggen, og det kan ikke åbnes. Jeg ser rundt og får øje på min lillebrors trofæskab med alle hans medaljer og præmier fra fodbold, jeg flår skabsdøren op så næsten alt falder ned på de hvide klinker. Han kommer til at slå mig ihjel for det her tænker jeg, men hvis jeg ikke gør det så ender det nok med at hvad end der er ude på gangen gør det først. Jeg tager den største pokal op i min hånd og kaster den med alt den styrke jeg har mod vinduet. ”Yes”. Hvisker jeg da jeg ser vinduet begynde falde sammen i tusindvis af glaskår. Jeg begynder at tage nogle skridt bagud indtil jeg mærker sofaen bag mig. Jeg tager en dyb indånding jeg knytter næverne så de bliver helt hvide. Jeg sætter i løb, idet jeg springer over glasset føler jeg smerte på min højre kind. Jeg lander hårdt på jorden. Jeg tager mig til kinden, jeg ser på min hånd og den er tildækket med blod. Jeg må bide mig i kinden for ikke at græde. Jeg ser mig tilbage, hen mod døren. Jeg ser at håndtaget bliver taget i, og så er jeg på benene igen. Jeg ved ikke hvor jeg løber hen, men jeg må bare væk.

Jeg løber og løber, til at jeg til sidst står foran min venindes hus. Jeg skimter lys fra hoveddøren, jeg nærmer mig og ser at døren står på klem, underligt tænker jeg. Jeg skubber døren op, døren knirker og det giver mig kuldegysninger helt ned ad ryggen på mig. Jeg prøver at styre min hysteriske vejrtrækning Jeg træder ind i den store stue. Jeg ser rundt alt lys er tændt. Jeg hiver min mobil op ad lommen, klokken er to om natten. ”Stella?” Kalder jeg forsigtigt, der kommer intet svar. ”Stella!” Råber jeg. Stadig intet svar. Jeg lader min cardigan glide nedover skulderne på mig og ned på gulvet, imens jeg går længere ind i stuen. Jeg ser på det store maleri over pejsen. Der er en mand på det store maleri. Jeg har altid hadet det fordi hver gang jeg er gået forbi det, har jeg bare følt at manden stirrede på mig. Jeg hører døren knirke bag mig. Følelsen af frygt kommer tilbage, og jeg kan ikke bevæge mig. Jeg hører fodtrin gå over det knirkene trægulv. Jeg kan mærke tårende presse sig på. Jeg ved at uanset hvem det er eller hvad det er, der er herinde står bagved mig lige nu. Jeg knytter næverne helt sammen, jeg mærker neglene presse mod min håndflade. ”Stella?”. Hvisker jeg med den mindste stemme. ”Please…”. Min stemmer knækker, jeg kan smage den salte smag af tårer der triller ned af kinderne på mig. ”Please ik` gør mig ondt” Hvisker jeg. Nogen griber om mit håndled, jeg vender mig om. Og ser direkte ind i en sort maske. ”Nej…”. Hvisker jeg. Jeg mærker et slag i mit hoved jeg skriger. Det sidste jeg ser er et bat. Og så bliver alt sort.