når man virkelig er trist! {{forumTopicSubject}}
som jeg er nu: det hele startede med at jeg skulle sælge min dejlige smukke 3ér pony da jeg blev for stor.. D. 14 januar 2010 fik jeg den smukkeste 2ér pony.. han var fuks og havede 4 hvide sokker, en bred hvid blis, og de mest chamerende pletter på halsen! :´) han var en dejlig new forest pony fra holland! og han var den dygtigste springer, og ville kunne bære mig op til s klasserne, som jeg nu havede sat mig for at det var det jeg ville, jeg ville ride i topklasserne i springning.. min glæde overfor ridning og springneing var uendelig! jeg skulle snart op og springe mb på dig, og det var lige ved at blive forår, så så jeg havede kun faft dig i et par måneder, men vi var klar! du var en stjerne!!! jeg elskede dig og vi passede perfekt sammen!! men sådan skulle det ikke gå! du begyndte at stoppe, og vi fandt ud af at du fik ondt i ryggen, og det varede hele foråret og starten af sommeren :´( jeg kunne ikke ride dig, skulle kun longere dig, og det gjorde jeg i håb om det ville gå hurtigt over, og det ville gå som før. men nej.. da jeg ar begyndt at ride dig havede du intet energi.. du var sløv, mendu sprang.. du gjorde alt for mig.. men du var for sløv. ikke den friske, ivrige dejlige pony vi købte. vi fik en heste visker ud. hun fandt ud af du manglede E-vitamin. du blev hurtigt fisk igen. der var klubmesterskab, som jeg vandt sidste år på min gamle pony... vi var blevet et perfekt par igen! :´) vi var veloplagte. og vi vandt men efter vi er kommet indenfor igen, skulle det ikke blive ved... du stoppede hver eneste gang til træning, der kom flere og flere.. og her i efterårsferien var vi til springkursus.. min ridelære og hans super dygtige kone var der begge.. vi havede sagt at vis det også var sådan idag måtte der ske noget ande end bare at kæmpe.. men det blev stadig værre... vi havede kun EN bane uden stop.. han stoppede ogstoppede.. jeg red alt hvad jeg kunne.. jeg kunne ikke få dig til at springe uden stop!men vi kæmpede os gennem træningen.. når vi skridtede mens en af de andre red, trak han mig ned HELETIDEN! han ville ikke engang gøre hvad jeg sagde når vi skridtede! jeg var knust! da vi var færdige snakkede vi med min ridelære.. vi vil ikke blive ved min prins! jeg elsker dig jo! men du har fået mig til at miste min lyst! jeg tænker kræftigt på at stoppe med at ride FULSTENDIG!! men mange omkring mig siger nej og dit og dat med at jeg rider fantastisk, og ikke for at være selvoptaget gør jeg det også! og det ved jeg når jeg er til stævner kommer folk som rider baltic cop osv. hen og siger wow osv. jeg hader selv når folk er selvoptagede i en vis grad! men jeg har VIRKELIG BRUG FOR AT UDTRYKKE MIG OG LADE DET KOMME UD!!! min skat jeg elsker dig! jeg vil have min gamle pony tilbage! den jeg vandt alt på! den der skulle føremig til top!selvom afstanden passede var du virkelig nermest umugelig at få over springene! vi sprang en meter trippelbar til kursuset som var ca. 1½ m. bred! du fløj over uden at røre den det mindste, hvis jeg altså fik dig over! det gjorde jeg for det meste i 2 eller 3 forsøg :´( DU KAN GODT!! men du gør det bare ikke!!! hvis jeg overhovedet bliver ved med at ride, så tror jeg han kommer væk og så køber vi en ny! men kun 25% siger bli´ ved og 75% siger at nej, nu det nok! jeg rgner med at slå over til kaniner, og hvis jeg ikke kan ondværre at ride køber vi en ny til mig!
undskyld for stave fejl men er helt ude af mig selv!
-signe
apr 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Gnavere: 5 Emner: 1 Svar: 112
apr 2010
Følger: 113 Følgere: 106 Gnavere: 18 Emner: 114 Svar: 1.108
apr 2010
Følger: 100 Følgere: 97 Gnavere: 8 Emner: 351 Svar: 1.281
apr 2010
Følger: 113 Følgere: 106 Gnavere: 18 Emner: 114 Svar: 1.108
når man virkelig er trist!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside