Historie (unavngivet indtil videre) 1. afsnit Historie (unavngivet indtil videre) 1. afsnit

Her kommer første afsnit af min nye historie:

Mit hjerte bankede. Ikke fordi jeg var nervøs, men fordi jeg var bange. Bange for hvad han vil sige. Han nærmede sig med hastige skridt. Og alligevel føles det som om tiden var gået i stå. Bare det snart er overstået tænkte jeg. Kunne det ikke bare være en ting der tog 5 sekunder? Skulle det absolut trækkes i langdrag? Pludselig blev han sløret. Forsvandt lige for næsen af mig. Jeg kunne mærke tårerne komme snigende ud fra mine grønne øjne. Det var en drøm. Jeg vidste det godt. Alligevel kunne jeg ikke tage mig sammen og vågne. Bare vækkeuret ville redde mig! Få mig til at vågne. Heldigvis skulle der ikke gå lang tid før mit ønske gik i opfyldelse. Vækkeuret ringede. Ringede med den der irriterende og insisterende lyd man bare ikke kunne sige imod. Jeg satte mig lettet op i sengen. Gned mine øjne endnu rødere end de var i forvejen. Jeg rejste mig for at tage tøj på. Jeg hev noget tilfældigt ud af skabet. Jeg var lidt ligeglad med hvilket tøj jeg havde på. Hvis folk synes det var grimt, ja så var det fint med mig.

Jeg satte mig ind til køkkenbordet hvor mor allerede sad. Hun sad med en kop kaffe og noget ristet rugbrød. ”Godmorgen skat” sagde hun og smilede til mig. ”Godmorgen” svarede jeg. Jeg håbede virkelig ikke hun lagde mærke til mine røde øjne. Når først mor begyndte at interessere sig for noget havde hun spionøjne. Nogle gange var det fint. Bare ikke i dag. Heldigvis sagde hun ikke noget.

Da jeg havde spist morgenmad cyklede jeg til skole. Det havde sneet og vejene var glatte. Heldigvis væltede jeg ikke. Det ville simpelthen have været for pinligt! Endelig nåde jeg skolen. Jeg cyklede hurtigt hen til cykelstativerne hvorefter jeg låste cyklen. På vej ind til klassen fløj der pludselig en kæmpe snebold forbi mig. Jeg kiggede tilbage, men kunne allerede gætte hvem der havde kastet den. Morten selvfølgelig! Verdens sødeste, sjoveste og pæneste dreng! Han var min kæreste. Han havde selv spurgt. Jeg bukkede mig ned og samlede en masse sne sammen, som jeg så formede til en helt rund og perfekt snebold. Jeg kastede den efter ham. Øv…! Forbier! ”Hvad sker der for dig Leah?! Er du pludselig blevet lammet for kræfter eller er det dine øjne der fejler noget?” spurgte Morten drillende. Han kastede en snebold efter mig, som for at vise at han i hvert fald godt kunne ramme. ”Pas på hvad du siger! Man ved aldrig hvad jeg kan finde på” lo jeg tilbage.

Morten og jeg fulgtes op i klassen. Hånd i hånd. Mine kinder blev varme. Jeg skulle stadig vænne mig til tanken om det at have en kæreste. Morten var den populæreste dreng i hele klassen. Alle pigerene var vilde med ham. Det var kommet bag på de fleste at han havde valgt mig. Jeg var bare glad.

Inde i klassen var det første jeg lagde mærke til alle de skjulte blikke fra resten af pigerne. Selma min bedste veninde kom hen til mig. ”Godmorgen” sagde hun og krammede mig. ”Godmorgen” mumlede jeg. Jeg var stadig helt ør efter at have holdt Morten i hånden. ”Prøv lige at kigge op på tavlen” hviskede Selma i mit øre. Jeg kiggede op mod tavlen som hun sagde. ”Velkommen til 6.D Rasmus”. Nårh… så der skulle altså begynde en ny dreng i klassen.

I må meget gerne skrive hvad I synes om den Ris og ros er velkommen hvis bare det er i en pæn tone

I må også meget gerne komme med ideer til næste afsnit

(ved godt at der ikke er sat så mange kommaer, men det ersimpelthen fordi jeg er så dårlig til det :/)