{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.169 visninger | Oprettet:

vigtig inden avl {{forumTopicSubject}}

Valg af hanmus:

Hanmus bør være mindst 3 måneder gamle før de bruges i avlen.
- Dette er for at sikre at hanmusen er fuldt udviklet og er af normal størrelse og ikke lider af den genetisk fejl der kaldes "minimus", som giver en dværgvækst med døden til følge inden musen er 3 måneder gammel.

Hanmus bør veje mindst 30g uden at være overvægtig.
- dette er for at sikre musenes størrelse bevares, da størrelsen kan nedarves til afkommet.

Valg af hunmus:

En hunmus bør være mindst 3 måneder og max 8 måneder ved første parring og veje mindst 20g og helst gerne over 25g (uden at være overvægtig).
- dette er for at sikre at hunmusen er både fysisk og mentalt færdigudviklet og klar til at opfostre et kuld unger, samt hun ikke lider af den genetiske fejl der kaldes "minimus", som giver en dværgvækst med døden til følge inden hun er 3 måneder gammel.

Hunmusen bør også have mindst 2 ugers (helst mindst 1 måned) pause fra fravænning til næste parring.
Hunmus bør tages ud af avlen når hun er fyldt 1 år.

Parringen:

Hunmusen bør sættes sammen med hanmusen enten i et neutralt bur eller i hannens bur og bør gå sammen i mindst 1 uge eller til man er sikker på hunmusen er blevet parret.

Drægtigheden:

Hunmus går drægtige i 19-21 dage, og bør i denne periode gå hos sin egen gruppe.
2-3 dage før forventet fødsel flyttes hun over i et barselsbur for sig selv og bliver forsynet med blødt revet wc-papir og/eller meget blødt hø.
Avispapir anbefales ikke, da tryksværten kan smitte af, og papiret bliver meget klistret og vådt af bl.a. urin i forhold til wc-papiret.
Nogle avlere er modstandere af hø, da de enten har hørt historier eller selv oplevet at høet har prikket hul på de nyfødte ungers tynde hud, mens andre aldrig har oplevet problemer i den retning, og forsat benytter sig af hø.

Fødslen:

De sidste timer op til fødslen bliver hunmusen som regel rastløs og med såkaldte plukvéer.
Det er meget normalt at hunmusen begynder at bløde en lille smule kort før fødslen går i gang, og skedeåbningen vil være udvidet og hævet.

Man bør ikke forstyrre hunrmusen mens fødslen står på, da en førstegangs fødene ellers kan finde på at dræbe og spise sine unger hvis hun bliver stresset.

Man skal dog stadig kigge ned i reden engang imellem for at sikre sig at fødslen går som den skal, og der der tegn på problemer bør man kontakte en dyrlæge med forstand på mus.
Er man i tvivl om der er problemer er det altid en fordel at kunne rådføre sig med en erfaren avler, som kan fortælle om man har grund til bekymring.
De første par kuld vil altid være de ”værste” da man ikke har erfaringen til at se om alt er som det skal være.

Ungernes opvækst:

Når fødslen er overstået er det altid fristende at kigge ned i reden med det samme, men dette bør vente til hunmusen selv kommer ud for at få noget at spise og drikke, da man så kan kigge til ungerne uden at forstyrre og stresse den nybagte musemor.

Som det første skal man kigge efter antallet af unger, antallet af hvert køn, og at alle unger er velskabte.
Kun de færeste kan kønsbestemme de nyfødte unger ved de første par kuld, men efterhånden som man får erfaringen bliver det lettere.

Den første leveuge skal hunmusen have så meget ro som muligt, og man bør kun tjekke ungerne er i live en enkelt gang om dagen.

Når ungerne er 1 uge gamle kan man begynde at tage dem ud og sidde med i hænderne, så de vænner sig til ens lugt.

Når ungerne er 2 uger gamle og har fået øjne, kan man med fordel lade hunmusen få selskab af en anden voksen hunmus (kaldet hyggetante) og hvis man har det, vil det være en fordel hvis hyggetanten selv har prøvet at have kuld, så hun kan hjælpe den diegivende musemor med at opdrage på ungerne.

Når de er 3 uger gamle, kan man flytte musemor, hyggetanten og alle ungerne ind i en større gruppe, så de i den sidste uge inden fravænning lærer at begå sig i en flok inden de flytter ud i deres nye hjem.

Når de er 4 uger gamle skal ungerne fravænnes og de er klar til at flytte ud til nye hjem.
Det er ikke altid at alle unger er afsat eller bliver hentet lige på fravænnings dagen, så her er man nødt til at tage drengene fra, så disse ikke parrer sig med alle hunnerne.

Under opvæksten kan man forkæle hunmusen med en masse gode ting der fremmer mælkeproduktionen.
Man kan give banen, kogte æg, grøntsager og hvis hunnens mælkeproduktionen er lav og ungerne ikke vokser optimalt, kan man med fordel give dem Hill's Prescription Diet a/d hver anden dag (købes hos dyrlægen).


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  vigtig inden avl
Kommentér på:
vigtig inden avl

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce