{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.201 visninger | Oprettet:

AgirlDK
AgirlDK
Tilmeldt:
27. apr 2016
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1

Drægtig marsvin unge & kastrering af marsvin {{forumTopicSubject}}

Mine døtre fik to dejlige marsvin unger (begge hunner) på hhv. 4 og 5 uger for en måneds tid siden. Nu viser det sig så, at den ene af ungerne er en han!
Hunnen er drægtig, så hvad skal vi være ekstra opmærksomme på, specielt nu hvor hun kun selv er en unge?

Fremadrettet, så ønsker vi ikke flere unger, så jeg tænker at få hannen kastreret. Hvor gammel skal han være / hvor meget skal han veje, inden han kan kastreres? (Jeg har læst mange forskellige meninger om dette, alt fra 5 uger til 6 mdr. / vægten min. 500g).

Er der nogle, som kan anbefale gode dyrlæger/klinikker til marsvin i eller omkring Ringsted?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Drægtig marsvin unge & kastrering af marsvin
  • #1   24. maj 2016 Her et et blog indlæg omkring at give den bedst mulige drægtighed (den tager ikke udgangsunkt i hvor gammel hunnen er): http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/11/28/den-bedst-mulige-draegtighed/

    Men uanset alder er det jo det samme man skal tænke på, og fodre efter mv. Og du kan ikke rigtig gøre andet når uheldet nu er ude.

    Jeg har pt. selv en hun gående på 4-5 måneder som er drægtig. Hun kom ind i formidlingen sammen med sin bror som har gjort hende drægtig.

    Angående hannen så kan de kastres når de vejer 600 gram, så har hannerne lidt vægt og stå imod med når de både skal i narkose osv.
    Det er vigtigt at finde en dyrlæge som kastrer via bugen, og ikke via bollerne. Via bugen er den nyere metode hvor de kommer sig hurtigere og hvor der stort set ingen komplikationer er modsat den anden metode.

    Jeg ved at Trine Cramon: http://www.cramonvet.dk/ benytter metoden.


  • #2   24. maj 2016 Jeg kan ihvertfald anbefale Trine - mine sidste blev kastreret hos hende. Udover at det gik 110% gnidningsfrit, så får du det nok ikke billigere.

    Hvis det var mig, så ville jeg få ham afsted så hurtigt som muligt. For at være på den sikre side, så har jeg altid ventet 4 uger med at sætte en kastreret ned til en hun... hellere livrem og seler end ups-kuld smiley

    Har I gjort jer nogen tanker om hvad der skal ske med ungerne? Skal der beholdes nogen? Et alternativ er jo at beholde en hun til mor og en han til far, og så have 2 bure.
    Fra den praktiske indgangsvinkel, så kan man risikere at få 4 hanunger og hvor køberne lader vente på sig.. så det er værd at overveje hvad der skal gøres i tilfælde af de forskellige ting.

    Som Christina skriver, så kan I ikke gøre så meget andet end at sørge for et fornuftigt foder (hvad fodrer I med nu?) og så ellers krydse fingre.

    Det kan osse være en god ide at lure lidt i hvilke marsvinekyndige dyrlæger som er i nærområdet... mest hvis nu der opstår en akut situation omkring fødslen.
    Jeg er desværre ikke så huskendt med noget nærmere end Glostrup.


  • AgirlDK
    AgirlDK Tilmeldt:
    apr 2016

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
    #3   25. maj 2016 Tak for jeres gode kommentarer, Von Sortfod og Sweet Leaf smiley

    Blot til info Techna (hunnen) vejer d.d. 490g og Snefnug (hannen) vejer d.d. 514g. Er der retningslinjer for, hvor meget de skal veje, når de er omkring de 10 uger?

    Nu er dilemmaet: Skal Snefnug afsted til dyrlægen med det samme eller skal vi vente på, at han rammer de 600g?

    Hvis han kommer til dyrlægen med det samme, så er han højst sandsynlig klar til at komme tilbage til Techna, allerede inden hun føder. Men må han, som kastrat, være sammen med hende under fødsel og med hende og ungerne de efterfølgende uger?
    Hvis ja; så er det egentlig bare at finde ud af, hvornår han skal afsted.
    Hvis nej; så tænker jeg umiddelbart, om det er bedre at vente med dyrlægen, indtil vi er tættere på fødslen, så deres tid, hvor de er alene i et bur, begrænses?

    Ja, vi har tænkt over, hvad der skal ske med ungerne. Dyrehandel er no-go!
    Drømmescenariet ville være, at vi kunne nøjes med kun et bur, når fødslen og de første 4-5 uger er overstået.
    Worst case må være, hvis der kun kommer en hanunge, som vi så ikke kan afsætte efter de 4-5 uger! Men så må enten Techna eller den lille hanunge få en ny burven. Hvad er bedst?

    Realistisk set, så må vi bare afvente og se, hvad der kommer af unger…
    Jeg tænker, at Techna og evt. hununger vil kunne fortsætte med at gå sammen uden at det vil skabe problemer, indtil de bliver solgt – og Snefnug kan sættes ind til dem. Efter hvor mange uger?
    Hvis der en hanunge (og hununger), så skal han gå sammen med Snefnug, indtil han bliver solgt. Vil det kunne give problemer mht. hieraki, at forskellen på Snefnug og ungen kun er ca. 3-4 mdr.?
    Hvis der er flere hanunger, vil de så kunne gå sammen uden en ”voksen”, og Snefnug komme tilbage til Techna?
    Hvis Snefnug skal gå med hanunger, vil det så være et problem, at han er kastreret?

    Hvad foder angår, så får de Cavia Complete og hø ad libitum (og selvfølgelig vand). De får gulerod, rød peberfrugt og spidskål/hvidkål dagligt suppleret med f.eks. broccoli/blomkål/majskolbe (de har dog indtil videre ikke været voldsomt interesseret i dette). Som snack får de ind imellem agurk, salat, æble, pære. De får også mælkebøtter og græs, nu hvor det er sæson til det.

    Jeg har undersøgt, hvad der er af dyrlæger i området – men det er svært ud fra en hjemmeside at vurdere, hvor meget erfaring de rent faktisk har med marsvin!


    P.S. Det er nogle lækre hjemmesider, som I har, med masser af god information smiley


  • #4   25. maj 2016 Kastrater må sagtens gå med hunner under fødslen. Det der sker er jo at hunnen kommer i brunst kort efter fødslen og så springer en han på igen med risikoen for at hun bliver drægtig - en kastrat springer stadig på, men der kommer jo så ikke noget ud af det.
    Jeg ville godt turde kastrere ved 500g. De heler osse hurtigere som unge.


  • #5   26. maj 2016 bare lige ang majs: mine har altid været vilde med bladene og "håret" og det er også sundere for dem end kolben som mest bare er kulhydrater (så spis i bare selv kolberne :))

  • #6   26. maj 2016 Marsvin tager nu ikke skade af selve kolberne, så bare giv dem også

Kommentér på:
Drægtig marsvin unge & kastrering af marsvin

Annonce