Er det et mirakel eller lider den?? {{forumTopicSubject}}

Hej!

For en måned siden tog jeg min snart 8-årige kanin til dyrlægen fordi den fra den ene dag til den anden stoppede med at støtte på sit højre forben.

Dyrlægen kunne desværre ikke se at den ikke kunne støtte på benet, for da den ankom til dyrlægen lods den som om at der intet var galt. Han kunne heller ikke mærke nogle brækkede knogler, så vi tog derfra med noget smertestillende som jeg skulle sprøjte i munden på den i 7 dage. Vi aftalte at hvis det ikke hjalp, så skulle jeg komme tilbage og få ham aflivet.

Det smertestillende hjalp dog ikk - eller det vil sige at han støttede fortsat ikke på benet. Men kaninen er fulstændigt rask på alle andre punkter. Løber gladeligt rundt i haven, spiser og drikker som normalt, og bliver hverken sur eller ked når man rør ved dens ben.
SÅ vi besluttede at vi ville lade den overleve, og eventuelt dø af sig selv HVIS nu det i benet skulle vise sig at være en uhelbredelig sygdom - vores egen teori var dog slidgigt.

Nu kommer den lidt mere spektakulære side af historien..
I fredags (ca. en måned efter dyrlæge besøg) var det en meget meget varm dag. Min kanin lå inde i buret og var hel slatten, selvom at jeg havde åbnet buret tidligt om morgenen så den kunne løbe ud. Jeg skyndte mig så at bære den ud og tilbyde den vand, det ville den ikke have, og den humpede så hen i en busk. Jeg holte skarpt øje med den i 30 minutters tid, og den lignede mildest talt en der var ved at kradse af!
Den plejer ikke at ville bæres eller nusses, men den var fuldstændigt afkræftet og totalt slatten når jeg bar den.. Jeg tog så den sprøjte jeg fik med fra dyrlægen, fyldte den med vand og sprøjtede det direkte ind i munden på den (var bange for at den bare dehydrerede), og det drak den så.
Min familie og jeg var sikre på at den ville dø inden for meget kort tid, så da mørket faldt på lagde vi den ind i buret og sagde farvel, så de kunne få fred.
Men NÆH nej.. næste morgen (altså lørdag) levede den STADIG! Nu var den så afkræftet at den ikke engang kunne løfte sit hovede, så jeg fortsatte konsekvent med at sprøjte vand i munden på den et par gange i timen - den blev vant til sprøjten, og hver gang jeg kom og skulle give den væske, så sugede den det i sig, og var meget ivrig efter at få mere.

Sådan fortsatte hele lørdagen - altså hvor den var fuldstændigt slatten og ubevægelig, men ivrig efter at tage imod væske. Sent om aftenen tilbød jeg den et jordbærblad, og den åd den ivrigt (det almindelige foder gad den ikke have).
Jeg sagde så godnat til den lørdag aften, og tænkte at den helt sikkert ville være død søndag morgen.
Men nej... den levede stadig! Her ville jeg så køre den til dyrlægen og få den aflivet, velvidende at det ville blive en dyr omgang pga weekend, men inden jeg ville køre den afsted så jeg fra mit vindue, at den gud hjælpe mig havde rejst sig og gået hen til sin fodeskål, hvor den ivrigt sad og spiste korn, hvorefter den humpede om på dens 1. etage i buret (altså op af en trappe!!!)..

Så jeg tænkte "hm... jeg venter med at køre den til dyrlægen imorgen".
Og tænk engang, idag - mandag - er den frisk.. Man kan se at den er afkræftet og lige skal komme sig, men den drikker selv, spiser foder og blade, løber friviliigt rundt i haven og spiser hindbærblade, mælkebøtter osv.. Engang imellem lægger den sig helt fladt ned, som om at nu skal den til at dø, men så går der 10 minutter og så hopper den rundt igen!

JEG er meget meget forvirret, hvad pokker skal jeg gøre?
Er den ved at dø, eller kæmper den for at overleve???