1.083 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 51 Svar

Forældre og ansvar Forældre og ansvar

Jeg synes, man alt for ofte ser indlæg fra børn og unge, som ikke kan få deres dyr til dyrlæge, fordi forældrene ikke har råd eller mener det er nødvendigt at tage en gnaver til dyrlæge...

Hvad sker der her? Man skulle da ellers mene at forældrene har sat sig ind i det at have dyr, hvis de synes det er okay, at deres børn får dyr. Det er jo ALTID forældrene, som står med ansvaret for at dyret bliver passet og plejet, samt kommer til dyrlæge når det er nødvendigt.

Jeg startede med at have "egne" dyr, da jeg var gammel nok til selv at tjene mine penge, så hjemme var det ikke det store problem. Jeg er nu selv mor til en dreng på 8 år, som har en kanin og en hamster. Nu har jeg jo selv dyr også, så for mig er det helt naturligt at alle dyrene selvfølgelig skal have alt hvad de behøver: Mad i god kvalitet, omsorg og kærlighed efter behov samt dyrlæge, når det er nødvendigt.

Men hvad med alle de forældre, som gladelig giver poderne lov til at få kanin eller gnavere, men som i virkeligheden ikke har overskud i budgettet til den udgift det er?

Samtidig har jeg lagt mærke til, at mange frygter en meget høj dyrlægeregning, ofte ved små basale ting. Men vær nu ikke ræd... Oftest ligger et tjek på en gnaver eller kanin på omkring 300 kr. For ikke så længe siden fik vores kanin ordnet tænder. Det kostede 600 kr. Så det er altså ikke så store formuer på flere tusinde kroner, den slags koster... smiley


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Græsslåning 500 kr.
  • Beskæring af 10 m bøgehæk 2.800 kr.
  • Bicycle Adjustments 300 kr.
  • Sætte gardinstænger + gardiner op 1.000 kr.
  • Ophængning af loftelampe 800 kr.
  • Vand under køkkenvask 900 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Forældre og ansvar
  • #1   17. sep 2013 Du rammer ret præcis mine tanker om det samme.
    Jeg mangler også tit forældre på banen her.
    For mig ville det også være naturligt at børnene spurgte deres forældre til råds først ved sygdom. Og så kunne de måske i fællesskab stille spørsmål til erfarne avlere.
    Men i sidste ende er det altså forældrene der har ansvaret for dyrene.


  • #3   17. sep 2013 jeg synes osse der er beklageligt mange forældre der overlader al pasning til poderne - uden at rent faktisk tjekke op på om der nu osse er styr på det. Og så ovenikøbet kvier sig ved at tage dyrene til dyrlæge. Avlsmæssigt halter den godt nok osse. Lille louise får i de fleste tilfælde lov til at styre det helt selv, uden at nogen er med inde over mht de plusser og minusser man kan komme ud for.


    ... jeg forstår simpelthen ikke nutidens lassez-faire forældre...


  • #4   17. sep 2013 Jeg kunne forestille mig, at nogle forældre (som mine egne gjorde i tidernes morgen) lader børnene få dyrene på den betingelse, at de selv har ansvaret for dem.

    - Og når problemerne så opstår, bliver det fra børnenes synspunkt betragtet som et nederlag at spørge sine forældre. Et nederlag, de håber at kunne undgå ved at søge hjælp udenom forældre blandt venner og på fora..

    Men det gør det ikke forsvarligt!

    Der skal hankes op i de forældre. Og jeg tror det kræver en indsats fra alle, der avler og sælger 'kæledyr', hvor man forklarer forældrene én efter én vigtigheden af deres medvirken.

    - Hos os sælger vi ikke kaniner til børn - vi sælger til familien.

    - Hver gang en forældre under et besøg siger til sit barn 'så skal du huske, hvad damen/manden har sagt' siger vi, 'Nej, du skal huske hvad vi har sagt'

    Langt de fleste forstår det, og tager det til sig. Men jeg tror altid der vil være få, man bare ikke kan trænge igennem til. Det er så der, vi vælger ikke at sælge dyr til..


  • #5   17. sep 2013 - Og når problemerne så opstår, bliver det fra børnenes synspunkt betragtet som et nederlag at spørge sine forældre. Et nederlag, de håber at kunne undgå ved at søge hjælp udenom forældre blandt venner og på fora..

    det er jeg så ikke helt enig i. Der er SÅ mange tilfælde af, hvor børnene fortæller at de har fortalt mor at dyrene er syge og skal til dyrlæge...hvorefter mors svar er at vi lige venter og ser, at det er for dyrt på en søndag osv.


  • #6   17. sep 2013 mine 3 piger har et marsvin hver de selv har valgt ude mellem mine men jeg fodrer, jeg muger og og børnene hygger bare med dyrene. Den ældste på 9 har fået ansvar for selv at klippe kløer på sin, men jeg husker hende på at gøre det ellers glemmer hun det. Hende på 7 og hende på snart 4 har ikke noget ansvar fordi jeg mener ikke de er modne til det. Hende på 7 havde ikke engang opdaget den blommestore bule hendes havde haft i ansigtet før jeg spurgte hende forleden om hun havde opdaget den var væk igen? "hvad for en bule?" var svaret... så nej de fleste børn er IKKE modne til ansvar for dyr mht til pasning og sygdom osv...Jeg har været ved dyrlæge med det kræ to gange undervejs i forløbet uden hun har opdaget den overhovedet fejlede noget...*G* tror bare det er bedst jeg har ansvaret lidt endnu...

  • #7   17. sep 2013 Hvor er det grimt det her - Skriv dog Sofie i stedet, hun ved jo alligevel godt at det er hende du snakker om.

  • #8   17. sep 2013 Sweet Leaf:

    Det er rigtigt, det er hvad børnene fortæller.
    - Det er præcis sådan jeg selv ville have sagt da jeg var 10-12 år, hvis jeg ønskede at holde mine forældre udenfor smiley

    Jeg siger ikke alle gør sådan. Men jeg ville have gjort det.

    Frederikke:

    Der er mange som Sofie, og emnerne kommer tit. Jeg kan sagtens forstå, Maria undrer sig. Det gør vi andre osse..


  • #9   17. sep 2013 Her bliver der heller ikke solgt dyr til børn. Jeg forlanger at forældrene er inde over og viser interesse. Det er helt okay, at det er børnenes dyr, men forældrene skal være bevidste om det ansvar der påhviler dem!
    Nu har jeg kun 2 gange solgt rotter til mindreårige, og begge gange har forældrene deltaget aktivt i både kontakten inden, samt ved det personlige møde.

    Det er aldrig et barns ansvar at sørge for at dyrene får mad, vand og rene bure. Det er fint at man udlægger opgaven til barnet, men forældrene bør tjekke at det nu også bliver gjort, for i sidste ende er det deres ansvar.

    Jeg græmmes ved tanken om forældrene til de børn, som herinde virkelig vil gøre alt for deres dyr, og så slår forældrene det hen, som om det ikke er vigtigt... Måske de håber at dyret kradser af inden weekenden er overstået, så de ikke skal tænke på at dyrlægen tager dobbelt takst?


  • #10   17. sep 2013 Frederikke. Nu kan det her emne så puttes på en masse da man nærmest dagligt ser emner omkring børn der ikke får deres dyr til dyrlægen

  • #11   17. sep 2013 Frederikke: Er det mig du skriver til?

    I så fald kan jeg svare at dette ikke er møntet på nogen bestemt, men tanker jeg gennem flere måneder har haft! Og som sagt så er det bestemt ikke møntet på børnene, da jeg mener de er helt uskyldige i det her, men deres forældre, der er nogle fjolser!
    Men nej, det er ikke en bestemt tråd jeg snakker om, men en generel underen over så mange indlæg der kommer om emnet.

    EDIT: Nu fandt jeg så en tråd, som er lavet af en Sofie - går ud fra det er den, du mener jeg har taget udgangspunkt i? Men så kan jeg fortælle at den så jeg først nu her - læser sjældent tråde om kaniner, så det var ikke en der fangede min interesse.


  • #13   17. sep 2013 Gid der fandtes et "mit barn skal have kæledyr" kørekort.
    Evt et man skulle tage på nettet som var opdelt over de forskellige typer af kæledyr.
    Og så skulle vi forlange det fremvist hvis barnet er under én eller alder.
    Bare så man kunne se at denne forælder har gjort et minimum for at sætte sig ind i de mest basale ting omkring dyret.
    Det andet her virker så håbløst når man gang på gang ser fortvivlede børn stå alene med deres dyr.
    Pinligt siger jeg til jer forældre der ikke støtter jeres børn i deres interesse/jeres ansvar!!
    At I vil byde dem det og vi andre skal sidde og få grå hår over at vi kun kan gi råd og skælde ud... Det er sgu jer der skal gøre det nå!


  • #14   17. sep 2013 Kunne da være at man skulle undersøge det og lave sådan en side.
    20 spørgsmål om hver kategori.
    Udskriv og vups så er mor og far klar til at være kanin bedsteforældre.
    Helt gratis og som støtte og hjælp til familierne og tryghed for os andre.
    Så er spørgsmålet om folk vitterligt gad bruge tid på det.


  • #15   17. sep 2013 Der må jo slet ikke sælges dyr til børn og unge under 16, uden forældre eller hverves samtykke.
    Så jeg vil vove den påstand, at det i mange tilfælde i lige så høj grad er sælger der er problemet, fordi man inden for privat salg af dyr, ser stort på denne regel (der er en del af dansk lovgivning, så det gælder lige meget om man er privat eller erhvervsdrivende).


  • #16   17. sep 2013 En pige på 9, ringede til mig da jeg havde hamster tilsalg. Hun sagde " Jeg vil gerne købe et hamster " - Jeg svarede, at hun skulle få sin mor til at ringe..

    - Moren ringede og undskyldte fordi barnet havde slet ikke fået lov eller noget andet til at ringe.

    Børn der bare ringer, og ikke har fået forældretilladelse.. mhh smiley smiley


  • #17   17. sep 2013 Jo men forældrene kan da samtykke lige så højt og flot fordi lille Anna jo skal have den søde lille kanin... Der er ingen garanti for support efterfølgende og første gang den har tisset i sofaen.

  • #18   17. sep 2013 Jeg har reddet mange dyr, der er blevet " for store og agressive for barnet ".
    - En lille sød kaninunge, kan ingen stå for. - Men, så når den bliver stor, giver fra sig, river, og alt muligt så er den ikke interessant længere.

    Enten bliver den et glodyr, eller .. Hvad ved jeg.
    - Hvilket vil sige, at forældrene burde sætte sig ligeså meget ind i det som børnene burde.
    De burde, fortælle barnet og gøre barnet klar til at få et kæledyr.

    Det er vel altid forældrene der burde have første ansvar.:)


  • #19   17. sep 2013 Jeg giver Sanne helt ret, de kan jo stå og love gule og grønne skove, også alligevel være fuldstændigt ligeglad når det kommer til stykket.



  • #20   17. sep 2013 Men ordenlige mennesker, kan indrømme "
    Ved du hvad, jeg tænkte mig slet ikke om da jeg anskaffede den her kanin: Og jeg har dårlig samvittighed hver eneste dag, og synes det er noget rigtig rod. - Vil du ikke finde et nyt og bedre hjem til kaninen? ".

    - Alle laver fejl.. Nogle tænkte slet ikke på hvor hårdt ansvaret for et levende dyr kan være. smiley

    Og der vil jeg altid være til hjælp smiley


  • #21   17. sep 2013 .. Ideen er jo, at 'os' der sælger dyrene skal kunne skelne mellem de familier, der fint vil kunne finde ud af det, og dem, der bare tror, de kan..

    Som flere skriver, findes der forældre der af ren proforma lover at hjælpe deres barn med dyret, hvor missionen bliver at lokke dyret fra avleren/sælgeren, hvorefter barn og dyr må sejle sin egen sø.

    Og det er blandt andet det, der skal stoppes..!


  • #22   17. sep 2013 Nøvlingkaniner:
    Helt enig i at det skal stoppes. Men hvordan vil du gøre det? smiley

    Jeg har alene ansvar for mine dyr.. hver gang jeg havde brug for hjælp af forældre var de der ikke. - Heldigvis, giver jeg ikke bare op.. Jeg råber og skriger indtil, de hjælper mig. Det er forkælet. Men det virker:)



  • #23   17. sep 2013 Sanne:
    Det må så være op til den enkelte at afgøre... Men bare det at man siger til forældrene, at de skal sige ja eller nej, og lige får en samtale med dem, giver altså god mulighed for at få sorteret ud.

    Proforma forældre bliver det meget svært at stoppe... Det er som at stoppe bybbere. Dem er der også en del af inden for gnavere og andre smådyr. Folk der hiver dyr ind (gratis for det meste) til et "godt og blivende hjem". Men der skamavles på dyrene, og unger sælges, eller dyrene sælges alligevel videre for en profit...

    Som jeg ser det, er dyr et familieprojekt.
    Der skal ikke være sådan, at barnet får sit eget dyr. Det skal heller ikke være mor eller far der har eget dyr. Hele familien skal engageres i de dyr man måtte have.


  • #24   17. sep 2013 Jeg tror også nogle gange at børn måske "styrter" ind til computeren før de lige snakker med forældrene omkring det..

    Især hvis de er alene hjemme.

    Børn har det også med at overdrive, så tit blæser de det op til noget det ikke er, og så kan det jo være forældrene mener dyret ikke har behov for dyrlæge..


  • #25   17. sep 2013 Suk jamen I har ret...
    En familie hobby er osse en rigtig god idé.
    Herhjemme har børnene og jeg kæle kaninerne og min mand har haft og skal igen ha slagte kaniner.
    Det er så fedt når det bliver en familie ting.
    Kunne jeg godt unde alle børn smiley smiley


  • #27   17. sep 2013 Jeg kunne ikke være mere enig. smiley

  • #28   17. sep 2013 Når jeg omtaler dyr som familie projekt, mener jeg den daglige omgang med dyret.
    Har et eller flere familiemedlemmer så lyst til at gå mere i dybden med et specifikt dyr, er det jo bare hyggeligt.


  • #29   17. sep 2013 Da jeg fik mit første hamster, var min mor også helt klar på at vi skulle have det. Mine kaniner, er næsten mine ligeså meget som de er hendes. De er ikke hendes store interesse som de er min, men hun går meget op i dem, altså hvordan de har det, osv. Hun er altid klar på at køre til dyrelæge, jeg skal bare sige til. Mit andet hamster, kørte hun endda til dyrelæge med og fik aflivet da det var sygt. Da jeg mistede min ene kanin, græd hun næsten mede end mig, fordi hun havde været med til at passe ham så meget. Syntes det er dejligt at have en mor der hjælper med alt det, så er der i hvertfald aldrig noget tidspunkt hvor jeg bare som "lille barn", står med en masse selv.

  • #31   17. sep 2013 Hvor sjovt Jeg tænkte faktisk igår på at oprette nogenlunde samme emne. Men med lidt anden drejning.

    Kan kun være enig i for ofte manglende ansvar og at vi måske i fællesskab kan mindske det ved at være hårde når vi sælge og være gode til at få forældrene på banen.
    MEN der er nogen børn der for dyr Alligevel uden forældre opbakning. Og de ender herinde, kunne vi ikke blive enige om at prøve at hjælpe disse børn istedet for at hagle dem ned med at de er uansvarlige mm. Disse børn er iklemme og vi hjælper dem absolut ikke på den måde.
    Det ender bare med de springer ud af forummet mm. Vi kan hjælpe ved at spørger ind og evt komme med råd til hvordan man for forældrene på banen. Syntes der er en alt for hård tone når disse piger prøver at søge råd og når der har været ti indlæg med TAG TIL DYRLÆGE!!!!!!!!!!!!!!!!!! MIN HOLDNING HOLDER JEG FOR MIG SELV mm ja så stopper den stakkels pige med at skrive i tråden.

    Så kunne vi ikke også her i fællesskab være bedre til at hjælpe med råd der kan bruges. smiley


  • #32   17. sep 2013 Daglig omgang... fodring, burskift, de daglige ting der skal gøres.
    Ikke udstilling, stævner osv.


  • #34   17. sep 2013 Herhjemme er det meget far, der går meget op i at skaffe det helt rigtige halm, og hø og hampstrøelse. - Men det er mig der passer og plejer, muger ud, fodre, plukker grønt - Mor hun skaffer grønt som kål, og andet fra køleskabet fra grønthandleren lige ved siden af hendes arbejde.. Min søster er tit med ude og gå tur med kaninerne smiley

    Jeg får hjælp kan man sige. Men det er mig, der har ansvaret for dem:)


  • #35   17. sep 2013 Mine forældre deltager aktivt i pasningen af vores kaniner -selvom nogle tydeligvis tror noget andet!
    De hjælper med at fodre når jeg ikke har tid, de kæler med kaninerne, hjælper med at finde pasning når vi er på ferie osv. De snakker også om at udvide Kokos' bur når ungerne begynder at bevæge sig omkring. Det er ikke mine kaniner, men vores kaniner. Alle i familien har del i dem.


  • #36   17. sep 2013 Da jeg var barn, havde jeg både marsvin og fugle. Min mor tog det fulde ansvar for marsvinene, jeg hjalp bare med at fodre, men jeg var ikke ret gammel på det tidspunkt (havde dem fra jeg var 2-5 år, også flyttede de hjem til min far, pga min mors allergi)

    Da jeg var 10, fik jeg fugle, jeg gjorde selv rent og gav dem med, men min mor holdte altid øje med dem, og da den ene brækkede vingen, tog hun den til dyrelægen og fik den aflivet, mens jeg var i skole (hun vil jo ikke lade den lide, til jeg kom hjem)
    Selvom vi ikke havde ret mange penge, manglede hverken mig og min søster noget, eller vores dyr.

    Selvom jeg er flyttet hjemmefra og selv har styr over mine dyr, så når min mor har passet dem mens vi har været på ferie, har hun været klar til at tage dem til dyrelægen hvis det skulle være nødvendigt. Heldigvis har der endnu ikke været brug for det..


  • #37   17. sep 2013 Jeg har oplevet rigeligt med forældre som er kommet retur med deres børns marsvin, hvor forælderne selv var med da dyrene blev købt osv. og hvor forældrene var inde over.

    Og selv forældrene giver utrolig dårlige og totalt dumme grunde til hvorfor dyrene nu skal væk. Altså der er jo noget galt når der bliver givet grunden at man er blevet allergisk overfor dyrene og så får man dyr retur med alt for lange kløer, møg beskidte, og med hårboller og det hele.
    Der er jo jo tydeligt at se at det handler om at dyret har gået og passer sig selv uden at blive passet ordenligt længe før de kom med det til mig igen.

    Altså jeg har det bare sådan at hvis forældrene ikke en gang kan være ærlige og sige børnene er blevet trætte af dyrene, hvordan pokker skal man kan kunne opdrage børn til at være ærlige.

    Og som det allerede er nævnt så kan forældrene sagtens står og sige de er helt inde over og de er klar over de har ansvaret, og så er det en anden sag når de kommer hjem.

    Så i bund og grund hvis forældrene kan være sådan er det ikke noget under at børnene så også har et meget løst forhold til det med dyr.

    Sørgeligt men sandt.


  • #38   17. sep 2013 Sortfod: nu nævner du lige det med at forældre bruger allergi som undskyldning. Nu kom vi også af med vores marsvin af den grund, men det var så min far der overtog dem, så mig og min søster stadig kunne være sammen med dem. Det var faktisk altid min far der klippede deres klør, når han kom og hentede mig og min søster når vi skulle på weekend, ind til han så overtog dem.

  • #39   17. sep 2013 Hentede fornylig to marsvin hos en familie, de havde svamp, gik han og hun sammen, i et mega lille bur, tydeligvis håndteret meget dårligt af børnene for dyrene er bange og ville i starten bide en ved håndtering smiley

    Til det at dyrene havde svamp, var morens svar at "dyrlægen jo vil have minimum 500kr for at kigge på dem" - øhm... ja...

    Her var det ikke børnenes ansvar, de var for små, men voksne mennesker.

    Man undres.


  • #40   17. sep 2013 Da min søster fik allergi for mine dyr, byggede vi da et helt marsvinerum... - Det var ingen undskyldning her, for at sælge sine dyr smiley smiley

  • #41   17. sep 2013 Susse jeg siger ikke at allegi undskyldningen ikke er korrekt nogle gange.

    Men når det er den undskyldning der gives og de dyr man så får stukket i hånden ser ud til hverken at have fået klippet kløer de sidste 2 mdr. eller er blevet redt eller klippet de sidste 2 mdr. så tvivler jeg ærlig talt på det er pga. allergi men mere fordi børnene har mistet interesse for dyrene.

    Og så er det jeg siger vær dog ærlig og sige det som det er.


  • #42   17. sep 2013 Sortfod: det forstår jeg godt, følte det heller ikke som et angreb smiley


  • #43   17. sep 2013 Et andet problem med de der dårlige undskydninger er, at dem der reelt står i situationerne, bliver på forhånd dømt som værende fulde af løgn, så de får svært ved at komme af med deres dyr.

    Jeg var da hjemme hos en, der havde et skur udenfor til dyrene. Vedkommende kunne ikke engang stå i døren til dyrene, uden at reagerer på dem.
    Sådan noget kan man bare ikke rigtig gøre noget ved, og eneste mulighed er at gå af med dyrene.
    Det er jo synd at sådan noget skal dømmes som dårlig undskyldning, fordi andre har udnyttet denne type undskyldning, frem for bare at stå ved at de ikke gider dyrene mere.


  • #44   17. sep 2013 Fuldstændig enig.


  • #45   17. sep 2013 Pia måske er jeg bare træt men jeg forstår ikke helt hvad du mener...
    Hvad var der med hendes dyr i skuret?
    Ku være jeg skulle gå i seng og læse igen i morgen smiley


    Edit*Læste lige 2 gange mere.. nu forstår jeg. Sorry.


  • #46   17. sep 2013 H*n reagerede bare på dyrene. Sådan allergisk. Øjne der begyndte at løbe, røde og hævede øjne, begyndende nysen. Og jeg overdriver ikke... Det var efter et par minutter, og det h*n var bogstavligt talt kun i døren til skuret hvor dyrene stod.

  • #47   17. sep 2013 pia; kender godt typen, det er synd men ser sgu lidt sjovt ud*SS* jeg har en veninde som altid tager et par piller inden hun kommer her for hun kan ikke tåle kat. Min kat som ellers er sky overfor fremmede vader dog bare lige hen til hende og fedter rundt og gnubber ben og hun kan BARE ikke lade være med at nusse med hende og to min efter sidder hun med stoppet næse og snøvler mens tårerne triller. Jeg siger hver gang: "lad nu den kat være, så går hun igen" men hun kan bare ikke pille nallerne for hun ER så glad for dyr, det er sgu synd... jeg overtog også et marsvin pga allergi i foråret og moderne stod simpelthen og græd snot af allergi da de leverede hende, hvis DET var skuespil gad jeg godt vide hvor hun havde gemt løget... barnet var for ung til at passe dyret alene så der var ingen vej udenom end de gik af med den.

  • #48   17. sep 2013 Jeg har stor respekt for de forældre der levere dyr tilbage til mig, om det er pga allergi eller pga manglende interesse er jeg faktisk ligeglad med, er bare glad når mine dyr ikke ender mærkelige steder. smiley (og det er jo forkert at skrive for det er ikke mine dyr mere, og ingen sure miner hvis de sælger uden jeg ved det, men det andet er rarest syntes jeg)

  • #49   18. sep 2013 Nutidens forældre er ikke nødvendigvis vokset op med dyr - og derfor kan de ikke altid være til megen nytte omkring børnenes dyr.
    Heldigvis har vi inden for kaninsektoren en masse ildsjæle, man kan støtte sig til og få gode råd af - specielt inden situationerne udvikler sig til sygdom. Det er så bare et spørgsmål om at kontakte de mennesker i jeres lokalområde - og DET kan jeres forældre hjælpe jer med at finde.

    Jørgen


  • #50   18. sep 2013 Nutidens forældre?
    Jeg kan se at du er på alder med mine forældre.... Da de var børn var det da heller ikke givet at man var opvokset i et hjem med dyr


  • #51   18. sep 2013 Jeg tror det jørgen mener er at der er sket en større kontrast mellem det ene og det andet i dag, hvis du spørger de fleste bedsteforældre idag, ved alle hvordan man slagter og hvor maden kommer fra, og tager det meget naturligt, i dag væmmes største delen ved tanken om dyr skal slagtes, men man spiser det stadig. og måske lidt på samme måde inden for kæledyr, så længe det fungere er det ok, men så snart der sker noget tages der afstand eller man har ikke haft tid/lydt til at sætte sig ordentligt ind i det. desværre.

  • #52   18. sep 2013 Som Jørgen lidt er inde på, kan de forskellige generationer have meget forskelligt syn på dyr/kæledyre hold.

    For at bruge mine egne forældre som eksempel, de er født henholdsvis i '65 og '69.
    Min morfar drev et lille fritidslandbrug lidt udenfor byen, med alle de forskellige dyr der dertil hører. Han var dygtig og passioneret både hvad angår dyr og planter, han fik generelt det hele til at se så let ud..!
    Min mor har derfor aldrig lagt mærke til det store stykke arbejde han har gjort og hvad det egentlig krævede at opretholde en god levestandard blandt sine dyr - det resulterede i, hun ikke anede en k*ft om de dyr, hun enten selv fik eller lod mig få.

    ..For at nævne nogle få situationer, hentede hun en aften en hundehvalp på en gård, som hun ville fodre med røde pølser og lave halsbånd og snor af strikkegarn til.. smiley .. Da jeg var 11 år.. jae..

    Nå, min far er vokset op i byen, hvor kæledyr kom fra den lokale dyrehandel. De holdt som regel en lille uge efter køb, da man åbenbart ikke gjorde meget i at forklare hvad de skulle fodres med eller hvordan de skulle bo. Og det var der øjensynligt ingen, der kiggede skævt til..


    Så ja, hvordan skal forældre der har haft en så letsindig kunne vejlede børn, uden de selv lærer andet end det, de er vokset op med?
    Jeg tror altså stadig ikke vi kan komme udenom sælgeren, der skal være dygtigere til vurdere hvor vidt de pågældende familier er 'klar' til det ansvar, der følger med kæledyr..


  • #54   18. sep 2013 Nu ved jeg ikke hvad der er kvalificeret som "nutidens forældre"

    Jeg er forældre, jeg havde dyr som barn.

    Min mor voksede op på landet, så der var også dyr
    Min far havde dyr som barn.


  • #55   18. sep 2013 Begge mine forældre, har altid vidst noget om dyr... Fx. Dengang, min mormor gav mig og min søster os marsvin. Og de kom med et lille fint tremmebur.. Der vidste mine forældre udemærket, fra barndomsben at selvom marsvin var små dyr havde de brug for masser af plads.. Så far indrettede hele min søsters og min gang til et marsvinebur..

    Men så, min kusine der Aldrig har haft dyr som barn og nu selv har børn. Hun aner intet om de dyr hun køber til sin datter på 6 år.. Så der må jeg altid hjælpe.
    - Hun køber det mindste bur, fordi marsvin er små og til kaninen køber hun et transportkasse " indtil hun får råd til at købe et til marsvinebur ".. altså. Nogle forældre ved ikke en gak om deres børns kæledyr.
    Imens andre, ved en masse...


  • #56   19. sep 2013 Det er da nogle gamle forældre, du har, Pia (!)

    Jørgen


  • #57   19. sep 2013 hun kan vel være en efternøler Jørgen (du ER faktisk ældre end min far selvom jeg er ti år ældre end Pia, han er kun et par og tres*SS*). Min mand er 36 og er efternøler selv: hans mor er 70 og faderen ville have været 75 hvis han havde levet). Alder har ikke så meget at gøre med om man kan passe dyr. Fx min svigermor (hende på 70) slår dyrene ihjel på den gode måde: alt de har haft af hunde har været tromlefede for de skulle da have aftensmad ligesom menneskerne, de sad jo ellers der og var så kede af det.... så den stod på frikadeller og brun sovs og kartofler til aften hver dag, tørfoderet stod bare til pynt hvis nu den lille sult vågnede i løbet af dagen. Da vores hun skulle aflives pga kræft kom hun med en hel flæskesteg hun havde stegt til hunden, jeg overvejede et kort øjeblik om vi skulle spare aflivningen ved dyrlægen og lade svigermor ordne det med fodring... Min farmor (som vil have været omkring 100 havde hun levet nu) til gengæld fodrede sine shaferhunde med hakket rå oksekød med et æg i og et drys haregryn for kalkens skyld, derudover fik de rå gulerødder og gnave og andet rå grønt, lækre hunde hun fik ud af det og de blev ikke fede:).

Kommentér på:
Forældre og ansvar

Annonce