3.106 visninger
|
Oprettet:
Udebure til kanin? {{forumTopicSubject}}
har i erfaring til udebure (lave selv) da jeg skal bruge to stks .
apr 2010
Følger: 21 Følgere: 19 Gnavere: 9 Emner: 41 Svar: 281
Jeg starter altid med at tænke på hvad de skal bruges til og hvordan jeg godt kunne tænke mig dem, så tegner jeg forskellige bure og vælger det jeg bedst kan lide. Jeg plejer at tænke meget praktisk så det ikke bliver helt vilde materialer der skal bruges, og så det er nemt at gøre rent og passer til kaninens behov (afhængig af dens størrelse osv.).
Når jeg har fundet ud af hvordan jeg vil have det, finder jeg de mål det skal være i, og så er det egentlig klar til at blive bygget. Jeg lavet ti milliarder ændringer undervejs, men det er altid det nemmeste at planlægge ned til mindste detalje hvordan man vil lave det og hvad der skal bruges, for så bliver det som regel rigtig godt til sidst.
Det er en god idé at vælge træ som ikke er trykimprægneret hvis kaninerne skulle gnave i det, for det kan de ikke tåle. Maling er heller ikke så godt indvendigt eller på låger, i tilfælde af at de skulle få gnavet og spist det. Men man kan sagtens give tag, hjørner og samlinger træbeskyttelse eller lignende, for at det skal holde lidt bedre.
Som hegn er det bedst med noget, som ikke har alt for store masker og som man er 100% sikker på at de ikke kan gnave sig ud af. Hønsenet er ikke så godt, for der er gnavet hul i det på 2 sek. - så er galvansieret trådhegn fx. bedre, det er for stærkt til at de kan gnave hul.
Det er en god idé at have hegn i bunden, men man skal lige tænke over at de også skal være rart for dem at gå på. Man kan evt. lave flere etager hvis det skal være flytbart, eller hvis det skal stå samme sted og ikke flyttes, kan man grave lidt ned og lægge jord i bunden.
En anden vigtigt ting jeg altid tænker på, er at der under ingen omstændigheder må været nogle små hjørner eller smuthuller hvor kaninen kan sidde fast eller få poter o.l. i klemme. Indgangshuller til huse må hellere være for store end for små, og buret skal være højt nok til at kaninen kan strække sig på bagbenene. Jeg plejer at slibe træet med sandpapir, især på kanterne af indgangshuller, så jeg er sikker på at der ikke er splinter eller en skarp kant, som kaninen kan støde ind i (jeg har sådan en kanin der løber ind i alt, så det må godt være lidt idiotsikkert)
Sidst men ikke mindst så skal man tænke på om det skal være sommerbur eller helårsbur. Hvis det er et helårsbur skal der altid være mulighed for læ og tørvejr, og der skal være et sted hvor kaninen kan holde varmen om vinteren, fx. et hus med halm, hvor det ikke kan blæse/fyge ind, uanset hvordan vindretningen er. Der skal være tørt, og det kan være en god idé at lave overdækning afhængig af hvordan buret er indrettet.
God fornøjelse, det er rigtig sjovt at bygge selv
Det var i hvert fald mine råd, der er helt sikkert en masse du vidste i forvejen, men nu skrev jeg det lige alligevel, så håber jeg at noget af det kan bruges.
maj 2013
Følger: 1 Gnavere: 4 Emner: 21 Svar: 71
Udebure til kanin?