Vores måde at behandle dyr på - DK og udlandet {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig ferie på Kreta, og selvom det har været skønt, så var der et par oplevelser som fik mig til at tænke over nogle ting - og det her bliver et laaaangt indlæg, bare lige så I ved det, for jeg kan godt tænke ret meget

Her i Danmark er dyrevelfærden generelt god syntes jeg. Der er mange punkter hvor jeg syntes vi halter efter, for eksempel måden svin i stald holdes på, burhøns, og jeg kunne blive ved - men jeg kommer tit til at glemme, at det INGENTING er i forhold til andre lande. Jeg håber så inderligt at vi mennesker en eller anden dag forstår at behandle dyr som ligesindede og ikke som redskaber.

Jeg så rigtig mange tilfælde, som skar mig i hjertet, og det var alle sammen "almindelige" ting. Det vil sige, ikke noget der blev betragtet som dyremishandling, for det er jo bare sådan man gør.
For det første så jeg hummere i glasmontrer uden for restauranter. De lå levende på is, enten på ryggen eller på maven med kløerne bundet. Jeg ved godt at hummer for mange er en lækker spise, og det har i lang tid været fakta at fisk, skaldyr o.l. ikke mærker smerte som os - men en videnskabelig undersøgelse viser, at det gør de faktisk. Så at se en hummer ligge sprællende på ryggen i et badekar af isterninger, gør mig simpelthen så ked af det. Forestil dig at blive taget ud af dine vante omgivelser og din vante temperatur, for derefter at blive bundet og ligge med ryggen på is i gud ved hvor mange dage (jeg er døden nær bare af at vente på bussen ti minutter i frostvejr), for derefter at blive kogt levende i skoldhedt vand. Og folk går forbi, forældre peger og siger til deres børn: "Se, der ligger en levende hummer!" som om det var noget af det mest spændende i verden.

En af dagene skulle vi til en strand, der lå ved foden af et bjerg. Vi skulle gå to kilometer ned af trapper for at komme dertil.
På toppen stod omkring 5 æsler med sadler, så man kunne betale for at ride på dem ned til stranden.
Det er der ikke noget galt i - men igen er jeg forfærdet over hvordan forholdene så var. Jeg kom ret tidligt på formiddagen, og tog afsted sent på eftermiddagen. Alt den tid jeg var der stod æslerne bundet samme sted, hvor der ikke var skygge og kun ét vandkar, som var uden for rækkevidde af alle undtagen et æsel. Den dag nåede temperaturen op på 30 grader. Det vil sige at de i hvert fald i seks timer stod i direkte sol uden adgang til vand, i stegende hede. Oven i købet med sadler på hele tiden, selvom der kun var 2 turister der benyttede sig af det mens jeg var der. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke tager sadlerne af - det tager 20 sekunder at smide en saddel på!
Jeg ville i hvert fald blive noget øm af at have to skulderpuder spændt stramt med et bælte fast til min ryg i over seks timer hver dag.

Den oplevelse som rørte mig mest, var da jeg var på et lørdagsmarked i byen. Her sælger de lokale bla. grøntsager, kød, lædervarer, frugt og levende dyr.
Heldigvis så jeg kun én sælger med levende dyr, men det er så nok også et syn jeg aldrig glemmer.
Han havde både kaniner, duer og kyllinger. Kaninerne havde han i hver deres bur, med alle sider lavet af trådnet - også bunden. Jeg vil skyde på at buret målte omkring 40x30 cm.
Kaninerne var store, så de kunne ikke strække sig ud da de lå ned. Kyllingerne og duerne var stuvet så mange sammen i burene, at de bogstavelig talt stod i flere lag. Nogle fugle sad simpelthen på ryggen af de andre, ellers var der ikke plads.
Som om det ikke var nok så var ALLE dyr placeret ved siden af boden direkte i solen. Igen uden skygge og uden vand, fra 8-16 i 30 graders varme. Og som kaninejer ved jeg jo, at det ikke er så godt med varme - min egen kaniner ligger og puster som en gal i skyggen ved bare lidt over 20 grader.
Nøjh, hvor gjorde det godt nok ondt i sjælden. Jeg måtte lige knibe en tåre eller to da jeg gik derfra, for det er ren og skær tortur.
For de lokale er det jo mad - det er slagtekaniner og jeg tror slet ikke de tænker over at de har det alt for varmt og alt for lidt plads.

Jeg kunne komme med mange, mange flere eksempler. Udsultede katte og hunde, heste der i direkte sol i mange timer i træk traver gaderne tynde med turister, undulater foran restauranter i bure på størrelse med min kanins toiletbakke.

Men det er ikke kun dyrene det går ud over. Jeg så en pige på omkring 6 år, som sad foran en restaurant med to små hundehvalpe i en kurv på skødet. Der er mange måder at tjene penge på.
En tjener sparkede til hende da han gik forbi, for tiggere er ikke velkomne, hvilket jo er forståeligt.
Men alligevel bliver jeg også bare så ked af det over at se så lille en pige skulle være så voksen. Hun var tydeligvis ikke glad for situationen, for hun stirrede og stirrede på hundehvalpene og turde ikke kikke op, mens hun pillede nervøst ved sit tøk. Men hun har nok bare ikke andet valg, hvis familie har brug for penge, så må man jo hjælpe til.
I en smal gade gik jeg forbi en kvinde med sit nyfødte barn på skødet, som også tiggede om penge. Da vi gik forbi senere sad der en ældrere dame med en ældre dreng på skødet, så det var nok en sigøjnerfamilie.
Min mors kommentar var, at sigøjnere var en pestilens. De stjal og tiggede, og man kunne ikke komme af med dem i byen, så derfor var de selvsagt ret upopulære.

Jeg kan godt forstå synet på sigøjnere, for hvem kan lide folk der stjæler og snyder?
Men jeg kom også til at tænke på at man skal være desperat for at sidde på gaden med sit nyfødte barn. Havde man andet valg, gjorde man det nok ikke.
Så hvad har gjort os mennesker så blinde, at vi ser på selv vores egne medmennesker som en pestilens? Hvorfor vækker en tigger irritation i stedet for medfølelse?

For at være helt ærlig: Jeg fatter det ikke. Jeg havde det så dårligt med mig selv alle de gange jeg gik forbi, vel vidende at jeg faktisk KUNNE gøre noget. Men det gjorde jeg bare ikke.

Det jeg ville med det her lange, lange, laaaaange indlæg er at fortælle, at der altså også er en bagside af medaljen.
I de festlige og farverige gader fyldt med is-spisende turister, er der ofte ikke længere end 20 meter til en baggård, hvor virkeligheden er en anden. Hvis du er på ferie et meget populært sted for turister, så prøv en dag at gå ned af en sidegade. Du får et chok.
Jeg kan blive så trist af at tænke på, hvor forfærdeligt blinde vi mennesker har gjort os selv. Vi er så uretfærdige mod dyr, og mange mener at det er i orden at holde dyr i fangeskab for at få mad eller andre nødvendige ting. Men hvor går grænsen for, hvad det er rimeligt at udsætte dyr for, til vores fordel?
Min grænse er i hvert fald nået, og jeg håber at mange flere vil få øjnene op for, at der findes andre måder, og at vi ikkealtid behøver at gøre det vi gør.

Så jeg håber at I vil tænke over det, og få andre til at tænke over det, så de også kan få andre til at tænke over det... Forestil jer lige hvis det for eksempel i 2015 blev ulovligt at have levende hummere på is i restauranter. Måske virker det som en lille ting, men jeg er sikker på at hummerne ville værdsætte det!
Og det ville gøre mig glad. For det ville måske bevise at vi er på vej i den rigtigt retning, og at der er håb for at vi "stadig kan reddes"

Og nårh ja, undskyld for det her lange, usammenhængende, forvirrende og mega-sentimentale emne. Men jeg MÅTTE altså bare ud med det!
Kan ikke få de kaniner ud af hovedet. Uf...