{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.040 visninger | Oprettet:

Hvorfor opdrætte??! {{forumTopicSubject}}

Jeg ser flere og flere umodne mennesker som vælger at avle.
Folk som ikke <b>gider</b> sætte sig ind i avl, risici, genetik osv inden de går i gang.
Folk der avler "uden formål" som bare vil ha unger fordi de kan.

Det er ikke svært at få unger - man sætter bare en han og en hun sammen.
Men efter min mening er man først seriøs opdrætter af kæledyr, når man har sat sig ind i det grundlæggende om avl og de risici der kan følge med.

Er man klar til at sku til dyrlægevagten kl. bæ en søndag nat fordi fødslen er ved at gå galt?
Har man penge i budgetten til det?

Vælges forældrene dyrene med omhu?
Her tænker jeg især på rotteavl.
Mange vil bare ha unger.. UDEN at skænke genetik og etik en tanke.

Hvorfor er der så mange der avler bare for at avle?
Og hvorfor tænker man sig ikke bedre om INDEN man sætter forældredyrene sammen?!
Hvad gør man hvis en hunrotte får 15 unger, men man kun kan sælge de 7?
Som <b>seriøs</b> tamrotteopdrætter beholder man de resterende unger selv!!

Der findes "farlige" gener indenfor tamrottegenetikken - og ja jeg ved også der findes dette indenfor hamstere og marsvin.
<b>Hvorfor</b> sætter man sig ikke ind i avl inden man går i gang?
Man risikerer at stå med "defekte" afkom fordi dovenskaben sejrer.


Jeg prøver her at skabe en fredelig debat omkring avl og hvilke tanker i har gjort jer INDEN i begyndte dette..

Det er jo ikke ligefrem fordi der er mangel på hverken unger fra kaniner, marsvin, hamstere, rotter osv.
Hvorfor sætte flere i verden uden eftertanke omkring dette??

Hvad er jeres mening omkring den useriøse avl?
Og hvad skal til for at være seriøs?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor opdrætte??!
  • #1   8. jul 2010 Jeg giver dig helt ret.... Har selv lagt mærke til problematikken...

    For mig er en seriøs/god avler en der er virkelig kritisk med sine avlsdyr. Intet er overladt til det tilfældige og både temperament og helbred har højeste status, når man udvælger avlsdyr. Afviger de på noget af dette, bør de slet ikke indgå. Jeg mener selv at man kun skal avle på det bedste af det bedste - og ikke bare fordi dyret er sødt, kælent eller flot.

    Samtidig har man sat sig ind i avlen - hvad den nu kræver af viden, tid og kræfter. At få unger er hyggeligt ja, men skal man kunne opdrætte gode kæledyr, kræver det både tid og penge. Foderet skal være korrekt med det rette tilskud. Dyrlægen kan komme på tale og det kan blive dyrt... Og det kræver tid hver dag med hver enkelt unge, så man en dag kan sende gode, sunde og tamme unger ud i nye hjem hvor de kan være pragtfulde kæle og måske avlsdyr en dag.

    Har desværre oplevet flere gange hvor parringen bestemt ikke har været ordentlig gennemtænkt og det har desværre også kunne mærkes på ungerne...


  • #2   8. jul 2010 Jeg giver dig helt ret i meget af det du skriver!..

    Nu kender jeg mest til katteavl..
    Jeg bliver ked af det og sur når jeg ser det utallige antal killinger der bliver aflivet, eller smidt på gaden hver år, fordi ejerene ikke kan tage det ansvar, og sterilisere/kastrere deres kat inden de lader den gå løs..
    Ang. gnaver, havde jeg engang en nabo, hun og hendes forældre lod en KÆMPE han kanin parre hendes lille hermelin så den blev drægtig.. Det endte med at moren døde pga. komplikationer lige inden ungerne kom til verden, to ud af 3 af ungerne overlevede, dem ville min nabo's forældre så aflive, men heldigvis havde vi på daværende tidspunkt en hunkanin med unger, som så adopterede de to små.. Desværre overlevede den ene kun af de to kun, og hende beholdte vi..
    De gange jeg har ladet mine kaniner få unger, har jeg altid beholdt de resterende unger hvis de ikke blev solgt, så det giver jeg dig helt ret i.. Jeg har intet tilovers for dem der bare sender de resterende unger væk, eller værerer bare afliver dem.. Det er for pokker da ikke ungernes skyld, at de blev sat useriøst i verdenen...
    De eneste af mine dyr nu, som jeg har tænkt mig at avle på, er mit Marsvin Zambouka, jeg har været på udkig efter den perfekte hun, og læst om marsvin avl inden for hans art.. Det føler jeg mig selv mest tryg ved, selvom jeg har haft marsvin unger og kuld før (som jeg selv beholdte, da jeg ikke ville af med dem, haha).. Muligvis vil jeg også lade mit marsvin Prince få et kuld (som bliver til mig selv, og mine nære bekendte og familie), da jeg har ejet helt fra hans tip-tip-oldeforældre og ned efter,..
    Men alt i alt, jeg synes der er mange personer der burde tænke sig om inden de lader deres dyr få unger.. Det er i orden at lade sine dyr få unger, og jeg synes også det er okay at gøre det engang eller to for hyggens skyld; HVIS man bare tager det ansvar der følger, og ved hvad man laver og har gang i...

    Hold da op, undskyld mit lange indlæg smiley

    Mvh.


  • #3   8. jul 2010 enig. hvis man vil avle skal man ikke bare gå ned i dyrehandleren og tage en tilfældig kanin.
    nogle avler som sagt bare fordi de gerne vil have unger og tager hvad de nu lige har og laver et kuld unger.
    og hvis de ikke bliver solgt.. tjaa så er det ned i dyrehandleren med dem.
    det var derfor vi købte Baby, fordi vi ville vide hvad vi lavede for nogle unger, og unger som havde super temp. og uden tandfejl og lign.

    nogle avler jo også bare fordi de tror de lige får lidt ekstra lommepenge, men når det ikke er gennemtænkt så kan der nemt komme sygdomme og så kan man ende med en ordenlig dyrelæge regning


  • #4   8. jul 2010 Giver dig helt ret, nu tænker jeg så mest med marsvin men mest kaniner, mig og min mor syntes selv vi gjorde meget for kaninavl, vi lavede nogle skide gode unger som stadig ligger på toppen den dag idag, selvom det er et år siden vi stoppede ca, men bliver bare næsten ked af det når jeg ser blandingsracer, men bliver rasende når jeg ser, f.eks en ung pige havde sat en belgisk kæmpe han sammen med en hermelin hun smiley , siger ikke at alle skal følge racerne, men det at blande ender med at ødelægge dem smiley det tager mange generationer, men det er der vi er på vej hen smiley
    det er bare min mening! smiley


  • #5   8. jul 2010 Da jeg lagde ud havde jeg faktisk ikke noget mål med det, og jeg troede egentlig også at det kun var hanner og hunner der kunne gå sammen - en pisse belastende myte der stadig er en smule liv i.

    Heldigvis kunne de 2 dyr ikke sammen, så der kom ingen unger på dem.
    Siden hen fik jeg fat i en ny hun til min han, og var meget interesseret i at få dyr frem med et naturligt udseende.
    Inden for chinchillaer avler man dyrene meget firkantede, også kaldet "babyface". Det skyldes overvejende pelsavl og udstillinger. Det er ret smart at avle så firkantede dyr som muligt, når man skal bruge dem til pels. Desværre er der aldrig rigtig blevet lavet andre normer for kæledyr på udstillinger, så man bruger pelsavlernes udgangspunkt.
    Min tanke gik på (og gør stadig) at et dyr der har været avl på siden midten af 1920'erne, og allerede er oppe i dobbelt størrelse, ikke er specielt hensigtsmæssigt. Der bliver nødt til at være noget der også går i den anden retning, så vi ikke ender som mange hunde og katteraser, der er usunde pga. avl på uheldige ting...

    Hvad angår mere useriøs avl, så kan det pisse mig noget så voldsomt af.
    Det er ikke kun et problem at der kommer for mange unger, men der kommer flere og flere problemer med arvelige sygdomme der slår dyrene ihjel.

    Nu er det chinchillaen jeg har bedst styr på. Her er vi gået fra en gennemsnits alder på omkring 15 år, til en gennemsnits alder på 8-10 år. Det er jo ikke specielt optimalt. Her ud over er der en hel del problemer med tænder der vokser vildt, og eneste udvej er meget ofte en aflivning.

    Folk virker bare lidt ligeglade. Men problemet skal formentlig også findes hos nogle avlere der kalder sig selv seriøse, og f.eks. sælger avlspar direkte videre, eller sælger du med krav om at der skal avles på dem.
    Det er ikke specielt optimalt at gøre, når der er overflod af dyr, og man nærmest kan få dem kastet i nakken.

    Jeg tror ikke at mange af disse mennesker har forstået, at når de avler påtager de sig ansvaret for et nyt liv. Hvis man ikke kan komme af med dyrene, så må man bide i det sure æble og beholde dyret/dyrene til man rent faktisk kan få solgt det.
    At blive desperart og sælge til næsten ingen penge, eller give væk gratis, er helt uacceptabelt.

    Måske er vejen frem baren uddannelse... Der er flere fora der har taget den der med "mål med avlen" til sig, men tidligere var det meget normalt at man bare havde en "bare begynd at avl" indstilling, og hvis folk der søger hjælp og vejledning kommer ind sådan et sted, så begynder de jo bare at avle, for det er helt fint.

    Men ja, heldigvis er det ved at være et overstået kapitel at det er den mest normale tankegang.


  • #6   8. jul 2010 Jeg kan kun være enig
    mit første kuld hamsterunger var et upskuld pga. forkert vejledning, men satte mig da ind i forældrenes og ungernes farver bagefter.
    og før jeg fik flere kuld satte jeg mig ind i genetikken.
    jeg sætter kun kuld i verden hvor jeg selv ville ønske at beholde en unge fra, det gælder både med hamstere og kaniner, selvfølgeligt kan man risikere den unge man ønsker sig ikke dukker op, men sådan er det jo.

    synes man skal have et mål med det hvis man avler, og ikke bare avle løs.
    og man skal tænke det godt igennem før man gør det

    jeg forstår ikke dem der bare avler for at have unger fordi de er jo så søde. Eller der hvor forældrene lader børnene f unger for de skal jo da lige have lov at prøve det.


  • #7   9. jul 2010 Jeg kunne godt tænke mig noget respons i den her tråd fra nogen af de folk, der bare avler for at avle.
    Tror I det er at håbe for meget? smiley

    Indtil videre er der kun kommet kommentarer fra dem der avler på et seriøst plan og med et seriøst formål og det gør tråden lidt ensformig og giver ikke rigtig noget svar på, hvorfor folk avler på den der "bare sætte en han og en hun sammen" metode eller "for at få søde unger".
    Jeg mener... det kan da ikke passe, at de ikke et eller andet sted selv mener, at de rent faktisk kan se en form for formål med bare at sætte en han og en hun sammen? Hvorfor gør de det ellers? Der må jo længe tanker af en eller anden art bag, og jeg kunne egentligt godt tænke mig at vide, hvad de tanker er.

    Selv avler jeg med det formål at videreudvikle mine racer med henblik på, at de skal kunne gøre sig gældende på udstillinger.
    Texel og Merino har kun været godkendte racer siden 2007, og selvom specielt texlen er ved at være rigtig godt med, så mangler de stadig lige den sidste tak for at kunne være helt med. De langhårede i BIS-finalerne har primært været sheltie og alpaca. 2007 var der vist kun en enkelt texel og en enkelt merino med til finalerne. Texlen var min egen DKCH NCH DM-07 BOY4-07 Cavy Cats Paladin en-Vec, der indtil nu er den eneste texel(/merino), der nogensinde har vundet DM. Merinoen var Nikkis Noble Knight, der placerede sig i Junior finalen ved Nordisk.
    I 2008 kom texlerne lidt mere frem, men det var alligevel ikke rigtig andre end DKCH Sweet Leafs Åh Buggi Vuggi Vuggi, der virkelig gjorde sig gældende. På merino fronten i 2008 haltede de stadig bagefter, ikke helt så mange placeringer i BIS finalen der. Min nu afdøde DKCH NCH NordV-08 Cavy Cats Xira Arien fik BIS2 som det højeste nogensinde på det tidspunkt for en merino i DK, hun blev BIS 5 på Nordisk det år, også flot.
    2009 var et utrolig flot år for texlerne og man kunne rigtig se, hvor meget de har udviklet sig, selvom de stadig ikke nåede op på de samme point som sheltie og alpaca. Der blev kun udstillet en merino i DK i hele 2009, tror jeg. Nemlig min Slam Bam. Han fik ganske vist ingen BIS placeringer i DK, men blev triple BISJ i Norge.
    2010 kan man så godt sige har været texel og merino år indtil nu. San Patricks texler har været placeret næsten hver eneste gang.
    Mine merinoer tog BIG og BIS5 samt BIGJ og BISJ3 i Roskilde, samt BIGJ og BISJ1 og Bedste klippet i Aalborg. Og indtil videre står det også ret lige i pointjagten mellem mit opdræt og San Patricks som dem der har højst point, San Patricks fører med 270 point mod mine 265, ifølge DLKs hjemmeside. Men ingen af os kommer så til DM denne weekend, så vi må tage revanche i August i Hundslund.
    Men det fortæller lidt om det arbejde der er blevet lagt i racerne de seneste 3 år fra de blev godkendt i 2007, hvor de var meget langt fra at kunne hamle op med de førende langhårsracer og så til nu. Og det er ligesom hele mit grundlag for at opdrætte, at forsøge at blive med at kunne hamle op med de langhårsracer, der har været arbejdet på i så mange flere år end dem jeg selv arbejder med.
    Jeg har valgt at lægge hovedvægt på merinoerne frem fra texlerne, af to årsager: Der er stort set ikke andre, der avler og udstiller dem, end mig. De fleste andre der har de samme racer lader til at lægge mere vægt på texlerne, sandsynligvis fordi de er nemmere at få gode.
    Der er en Skotsk dommer, der er kendt for at have lavet følgende udtalelse: "Jeg forstår ikke hvorfor nogen vil avle merinoer, de bliver jo alligevel ikke gode". Han er dog blevet omvendt fra den holdning efterhånden som racen har gjort fremskridt. Men sådan generelt har det alligevel passet meget godt, for det har altid været nemmere at lave en god texel end en god merino af en eller anden grund.
    Min årsag nr. 2 er, at jeg synes der er mere udfordring i at arbejde med at gøre merinoen bedre.


Kommentér på:
Hvorfor opdrætte??!

Annonce