{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.177 visninger | Oprettet:

Drægtige hunner og "logistik" {{forumTopicSubject}}

Jeg har p.t. 2 hunner gående hos min han - planen er selvfølgelig bebser! smiley

Men jeg har hørt fra flere, at det er en dum idé at lade drægtige hunner gå sammen helt frem til fødsel, da den enes fødsel kan sætte den andens i gang for tidligt (selv om de er sat til han samtidig, er det jo ikke sikkert, de bliver drægtige samtidig), så der bliver jo lige lidt "logistik", som skal gå op, når jeg har sikret, at begge damer er drægtige...

Planen er umiddelbart at lade dem gå sammen - og sammen med hannen - så længe som muligt og først skille dem ad 2-3 uger før forventet termin, men spørgsmålet er så:

Shiva har tidligere været vant til at gå sammen med mine 2 hununger, Octavia og Nelly (Shiva var alfahun i flokken) - vil jeg med god samvittighed kunne sætte hende tilbage til dem og lade hende føde der (de har en god, stor løbegård på 130 x 90 cm)? Eller vil det stresse hende for meget?

Butterfly har ikke været sat sammen med Nelly og Octavia endnu og vil der ud over også være førstegangsfødende, så hun skal under alle omstændigheder i hvert fald ikke ned til dem, før hun har født og lige haft nogle dag til at vænne sig til moderrollen.

Men hvad ville I gøre? Lade hunnerne føde hver for sig og så sætte dem sammen med deres respektive unger? Eller ville I sætte Shiva ned til sin "gamle" flok og lade hende være der + sætte Butterfly og hendes unger ned til dem på et senere tidspunkt? Eller noget helt tredje?

Jeg håber, I kan hjælpe, for alt dette her med opdræt er stadig helt nyt for mig, så jeg har stadig mange "dumme spørgsmål"...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Drægtige hunner og "logistik"
  • #1   20. sep 2012 Jeg foretrækker at lade mine hunner gå helt alene når de føder, for at stresse dem mindst muligt. Jeg har tidligere oplevet, at de andre hunner kan finde på at blande sig i fødslen, så moderen ikke får lov at føde i fred.
    Så jeg vil helst at hun får lov til at gå alene og have helt styr på tingene selv.
    Så kan man altid se om man kan sætte mor og unger sammen med de andre bagefter, når hun lige har fået et par dage til at blive bekendt med de små.


  • #2   20. sep 2012 Medmindre hunnen jeg har parret er nederst i hierarkiet så lader jeg hende føde med dem hun plejer at gå med, uanset de er drægtige eller ej. Det må være et problem der er avlet ved ved abyerne, det med at en andens fødsel skule sætte gang i de andres fødsel for jeg har aldrig oplevet det i de 12 år jeg har avlet.

  • #3   24. sep 2012 Hov, jeg fik da slet ikke sagt tusind tak for svarene. smiley

    Så tror jeg, jeg vælger at lade de 2 damer føde alene - så kan de komme sammen med hinanden og de 2 andre tøser, når ungerne er nogle dage gamle. smiley


  • #4   24. sep 2012 jeg vil vove at påstå at det intet har at gøre med racen - med om hvor følsom den specifikke hun er overfor de her hormoner, som bliver frigivet ved fødslen.

    Indrømmet, det er nok ikke ret mange som er hyperfølsomme og som derved reagerer ved at smide ungerne - omvendt så kan jeg ikke se nogen grund til at tage chancen.
    Lidt lissom at man stadig tager selen på i bilen, selvom man kun lige skal ned om hjørnet til bageren søndag morgen.


  • #5   24. sep 2012 Enig, jeg foretrækker også at lade hunner føde alene eller sammen med en ikke-drægtig hun eller kastrat, hvis hun trives bedre sammen med dem.
    Når de så begge har født, ville jeg nok lukke hunnerne og deres unger sammen - det har jeg ofte selv brugt ved mine, at lave en "børnehave" hvor de hjælpes ad med pasning af ungerne.


  • #6   24. sep 2012 altså jeg kan så godt se fordelen ved at tage chancen: man får afklaret at den hun holder ikke ret godt på ungerne og dropper at bruge hende i avl igen.... og smider hun ikke ungerne, ja så er hun sund og rask for i naturen går hunnerne altså drægtige i småflokke, ikke mutters alene...

  • #7   24. sep 2012 Ork ja, og er hun så en af de få hyper senitive hunner der smider ungerne, og risikerer at miste hunnen i forsøget.
    Men hva pokker - så har man jo bare én dårlig hun færre.


    Tja... Jeg ønsker i hvert fald ikke at løbe risikoen, det har jeg mine dyr for kært til.


  • #8   24. sep 2012 ok, jeg har så de få gange jeg har oplevet aborter ikke mistet en hun, men ok de der skinnyer er jo også nogle skravl;)

  • #9   24. sep 2012 Ja og aby'er er nogle hidsige sataner - sådan er der jo så mange fordomme smiley

  • #10   24. sep 2012 hellere lidt småpirrelig end et skravl;)

  • #11   24. sep 2012 Manglende erfaring danner grobund for mange fejlagtige anskuelser, nogle værre end andre.

  • #12   24. sep 2012 ja det er jeg da enig i, der er vist ikke mange af jer der har abyer*SS*

  • #13   24. sep 2012 I naturen går hunnerne VÆK fra flokken når de skal føde....

  • #14   24. sep 2012 Jeg har haft et par abyer på besøg for nyligt. De lammetævede min kastrat.

  • #15   24. sep 2012 Nja det samme kunne jeg jo så sige til dig om skinnyer, Susan.
    Det kommer vi jo næppe længere af.

    Men ja, jeg har vist også ytret min mening i forhold til TS' spørgsmål, så det er nok fint smiley


  • #16   24. sep 2012 det gør de altså ikke cavy, ikke ret længe i hvert fald: de fleste byttedyr såsom hjorte, heste osv bliver i nærheden af flokken og føder, det er derfor deres unger er skabt til at følge flokken med det samme... og det er marsvins unger også, de er skabt til at følge med moderen (og flokken) rundt fra de er få timer gamle...

  • #17   24. sep 2012 De går væk fra flokken indtil de har født, netop for ikke at trække rovdyr til flokken, og så kommer de tilbage til flokken igen når ungerne er på benene.
    De bliver i nærheden, ja, men de går alligevel langt nok væk til, at der er afstand mellem dem og resten af flokken. De føder ikke inde MIDT i flokken.


  • #18   25. sep 2012 ... eller omvendt.. når mine hunner har født, mens de går i grupper... så er det ikke nødvendigt for dem at gå væk. Flokken skal nemlig yderst sjældent have noget klinket, og vælger selv at gå ned i den anden enden.

  • #19   25. sep 2012 ja det er også sådan mine gør: passer deres eget mens den fødende føder... og ingen andre drægtige føder bare ved lugten i buret her som nogle mener de gør.

  • #20   25. sep 2012 nej det er ikke det vi siger - vi siger at risikoen er der. Og så må folk selv tage stilling til om de vil løbe den eller ej.

  • #22   25. sep 2012 jeg kender til én hun, der konsekvent gik i fødsel, hvis hun kom i kontakt med unger der var max en uges tid gamle.
    Så jeg har stadig en teori om at der må være mere i det end bare moderkager.
    Et eller andet må 'hænge ved' på de nyfødte, som kan udløse en reaktion hos en virkeligt extremt følsom hun.


  • #24   25. sep 2012 hun var så osse i den ekstreme ende.

    Problemet er jo at de ikke er stemplet i måsen med hvor følsomme de er, så jeg vælger ikke at tage nogen chancer.


  • #25   25. sep 2012 jammen så ender det jo med at være et spørgsmål om holdninger til avl også.... En hun der ikke kan gå i bur med hunner der føder eller unger uden selv at føde er i min verden uegnet til avl på linje med hunner som nemt får drægtighedssyge eller kalkmangel på en alm sund kost. jeg ville avle den slags væk hvis det var mig ved simpelthen at pille de hunner fra og lade gå som pensionister som ikke kunne lade være med at abortere. Jeg ville ikke begynde at give dem specielle forhold for at de kunne holde på deres fostre som sikkert ofte bærer på samme fejl. Jeg mener det er en fejl der bør avles væk ligesom fx hunner der bliver så hurtigt fede at de skal sættes i avl som 5 måneders for ikke at blive for tunge.

  • #26   25. sep 2012 ... og der er vi så bare nogle, der har en anden holdning eller anskuelse på tingene.

  • #27   25. sep 2012 ja, selvfølgelige er det et spørgsmål om holdninger til avl - hvad skulle det ellers være?

    At du mener sådan og vælger derefter gør det ikke mere rigtigt, lissom andres meninger og efterfølgende valg ikke bliver mere forkerte.


  • #28   25. sep 2012 nej det er da ikke mere forkert end at avle muskelkøer der ikke kan føde pga for stor muskelmasse eller hunde der har konstante problemer med tåreflåd pga for korte snuder. Vi ejer jo dyrene så vi har jo lov til det sålænge de har vand, mad osv til rådighed. Men etisk.... er det nu så også så korrekt at avle på skravl? Man avler udelukkende for ens egen skyld (det gør jeg også), det er bestemt ikke for dyrenes skyld, men nogle vælger så at gå efter sunde, raske og levedygtige individer som ikke har brug for hjælp til forplantning (de der køer fx skal stort set altid have kejsersnit eller ungen skal trækkes med kæde) mens andre prøver at holde sig til sunde raske dyr som ikke fejler alt muligt. Og det har jeg valgt at gøre med mit marsvineopdræt: gå efter abyer som opfylder standarden MEN luger ud med hård hånd (culler ikke, men pensionerer eller sælger som kæledyr) i avlsmaterialet..

  • #29   25. sep 2012 Vi er stadig ude i at det er DIN mening, at dyr der ikke kan føde sammen uden at der er risiko for at den ene får den anden til at gå i fødsel, er skravl.
    Andre - f.eks. jeg - har en anden holdning til det punkt,


  • #30   25. sep 2012 ... og det er jo så igen DINE holdninger til dette emne. At jeg ikke nødvendigvis er enig i dine argumenter betyder ikke at du ikke er velkommen til DINE holdninger.

    ... og så kan vi ellers køre i ring på det punkt....


  • #31   25. sep 2012 Jeg kan så slet ikke følge tanken gangen med at hunnen skulle være skravl fordi den hjælper bur kammeraten med at pakke unger ud og bortskaffe moderkagerne.

    Og at der jo er oxytocin i moderkagerne som er vee fremkaldende og det er derfor de kan få i fødsel...

    Det er jo ikke anderledes end så at påstå at hunnerne er nogle skravl hvis man giver dem en indsprøjtning med oxytocin og de så går i fødsel af det....

    Jeg vil jo faktisk sige de er gode mødre hvis de hjælper hinanden med at pakke ungerne ud og slikke ungerne rene osv. frem for at det skulle gøre dem til dårlige mødre.

    Men ok... hver sine holdninger....


  • #32   25. sep 2012 Og at vi mener noget andet end dig gør jo ikke, at det vi mener er forkert.....

  • #33   25. sep 2012 Sortfod: Enig. Jeg ville da heller ikke mene at en hun er et skravl fordi dyrlægen giver den oxytocin hvis den har problemer med at føde, for at give den flere veer og den så reagere på oxytocinen.
    Og det er jo det samme der sker hvis en drægtig hun spiser en moderkage, som indeholder det samme.
    At de reagere på oxytocin er ikke at være et skravl. Det er at være et normalt marsvin.


  • #34   25. sep 2012 Nu er jeg slet, slet ikke erfaren nok udi opdræt endnu til egentlig at kunne tillade mig at have en holdning på dette område, tror jeg ikke... men nu får I ikke desto mindre mine tanker alligevel...

    Jeg er for så vidt enig i, at man altid først og fremmest i forbindelse med avl - uanset om det er marsvin eller andre dyr, man avler på - må vægte sundhed og temperament forud for alt andet. Dermed ikke sagt, at man ikke skal stræbe efter at nå en standard osv., men i min verden må det altid komme sekundært i forhold til helbred og temperament (måske også derfor, jeg har valgt at opdrætte kæledyr frem for racedyr).

    Når det er sagt, har jeg den holdning, at man bør bestræbe sig på at finde ud af, HVAD der trigger en drægtig hun til at gå i fødsel for tidligt pga. en fødende burkammerat. Oxytoxin ifm, at den drægtige hun spiser moderkager mv., er en plausibel forklaring, men som jeg forstår det, kan der muligvis også være andre faktorer, som spiller ind.

    Findes der slet ikke nogen, som forsker i den slags?


  • #35   25. sep 2012 Louise: nej vist ikke ved marsvin specifikt... men ved kvinder fx kan det også være pga slap livmoderhals, igen noget der ville have blevet luget fra i stenalderen ved at disse kvinder ingen børn fik (fordi de aborterede tidligt hver gang), men det kan lægerne jo forhindre så de kan få en masse piger der også skal have syet livmoderen sammen ved hver graviditet.. Og sådan er det jo ved os mennesker: vi kan "fixe" en masse sygdomme så at vi lever videre også formerer os og avler disse sygdomme videre. Fint nok vi gør det ved mennesker: det er enhvers ret at få børn når nu lægevidenskaben KAN hjælpe. Men dyr? hvorfor skulle dyr hjælpes til at avle skavanker videre? hvorfor skal vi gøre dem til svæklinge ligesom os selv, via avl? -når vi KAN gøre det anderledes...? Disse hunner mister jo ikke en "dybere mening med livet" bare fordi de ikke får et kuld unger (ligesom en eller anden skruk kvinde), bare der er guf indenfor rækkevidde og de får noget underholdning så de ikke keder sig i buret...

  • #36   26. sep 2012 Susan S, jeg er for så vidt helt enig med dig ang. det der med ikke at avle på noget, som gør dyrene svagere. Men jeg synes, at når vi har med marsvin at gøre, foreligger der skræmmende få videnskabelige fakta - rigtig meget af den viden, som findes på dette område, har jeg indtryk af, er marsvineopdrætteres egne erfaringer, og derfor er der også stor uenighed om rigtig mange - efter min mening - vigtige ting. Det bliver derved til en diskussion om, f.eks. hvad den ene opdrætter mener, er skravlet, og hvad den anden ikke gør osv.

    Personligt kunne jeg godt tænke mig, at der blev forsket meget mere i vores tammarsvin, så flere myter kunne aflives og flere fakta om rigtigt eller forkert kom på bordet. smiley



  • #37   26. sep 2012 enig Louise;)

Kommentér på:
Drægtige hunner og "logistik"

Annonce