GALLERI

Her på sitet er der fyldt med aktive brugere, som vælger at mødes her pga. deres stærke fælles interesse for gnavere. Der er mange forskellige features på Gnavergalleri, og hvis du opretter en bruger, kan du hurtigt begynde at udforske de mange muligheder.

Overvejer du eksempelvis at købe et marsvin, en kanin, en mus eller noget helt fjerde, så bør du tjekke markedspladsen ud. Her er der både mulighed for køb og salg - du kan desuden finde et væld af tilbehør til gnavere, fx bure, løbehjul og meget andet.

Og hvis du har spørgsmål vedrørende gnavere, så kan du slå et smut forbi forummet. Her er der fyldt med hjælpsomme brugere, som kan hjælpe dig med at besvare alverdens forskellige spørgsmål.

På selve galleriet kan du finde billeder af brugernes egne gnavere, og du kan også oprette et galleri selv, og få din egen gnaver stemt ind. Herefter får du adgang til endnu flere features på sitet, og kan bl.a. deltage i udfordringer mod andre brugere.

Gnavere er pattedyr som tilhører ordenen Rodentia. Et kendetegn ved dyrene er deres enkelte par fortænder. Fortænderne vokser kontinuerligt gennem gnaverens liv, og dyret er derfor nødt til konstant at nedslide tænderne for at opretholde den optimale størrelse. Denne proces bevirker også, at fortænderne bliver knivskarpe. Dyrenes størrelse kan variere meget, og den største gnaver (capybara) kan veje over 60 kg., mens mindre gnavere kan veje helt ned til under 100 g. Den mindste gnaver i verden er baluchistan pygmy jerboa - en voksen hun af denne art vejer kun omkring 3,75 gram, og arten findes kun i Pakistan.

Rodentia er den største pattedyrsorden med over 2000 forskellige arter. Nogle af de mest kendte former for gnavere er: mus, rotter, hamstere, marsvin, bævere og egern.

Gnavere fødes enten hårløse, blinde og relativt underudviklede (altricial) eller med pels og øjne og relativt udviklede (precocial). Hunner der føder underudviklede unger, vil ofte bruge tid på at bygge en kompleks rede, som bliver vedligeholdt indtil ungen er tilpas udviklet. Hunner der føder de mere udviklede unger, bruger langt mindre tid på redebygning, og bygger i nogle tilfælde slet ingen.

De fleste gnavere har små robuste kroppe, lange haler og små lemmer. Dyrene besidder generelt stærke sanser, særligt ift. hørelse og lugtesans. Gnavere bruger ofte duftspor til at kommunikere, fx i forbindelse med markering af territorier. Dyrenes urin kan videregive relativt detaljeret information, eksempelvis hvilken art gnaveren tilhører, hvilket køn den er, dens unikke identitet samt informationer om dens helbred. Dyrene kan også fastslå, hvem der tilhører deres nære familie via lugt, hvilket blandt andet bidrager til at undgå indavl.

De fleste gnavere er planteædere, men der eksisterer også nogle få kødædere og deciderede rovdyr i ordenen.

Gnaveres sociale adfærd kan variere meget fra art til art. Hasselmusen er eksempelvis kendt for sit uafhængige liv uden artsfæller, mens præriehunden lever sammen med så mange af sine artsfæller, at fællesskabet nærmest kan betegnes som en decideret by.

De større gnavere har ofte en tendens til at leve i familieenheder, hvor forældre og unger bor sammen, indtil sidstnævnte er voksne nok til at drage ud i verden.

Hamster:

I naturen er hamstere primært aktive omkring tusmørket, og opholder sig gerne under jorden om dagen, for at undgå eventuelle rovdyr.

Hamstere har generelt dårligt syn og er både farveblinde og nærsynede. Til gengæld besidder gnaverne en stærk hørelse og bruger desuden deres veludviklede lugtesans til mange opgaver. Der er mange forskellige hamstere, der holdes som kæledyr, men særligt dværg- og guldhamsteren er populære. Hamstere har generelt en gennemsnitslevealder på ca. 2-4 år, men det kan variere meget fra race til race.

Kanin:

Rent taksonomisk er kaniner ikke gnavere, men tilhører istedet ordenen Lagomorpha. Vi har dog valgt at inkludere dem her på Gnavergalleri, da mange af kaninens kendetegn er beslægtede med gnavernes, og fordi kaninen i mange år blev betragtet som en gnaver. Over halvdelen af verdens kaniner befinder sig i Nordamerika. Kaniner bor normalt i grupper og gerne i underjordiske huller. Ligesom hamsteren er kaniner mest aktive omkring tusmørket, og de sover ofte med åbne øjne, så de kan reagere på pludselige bevægelser fra rovdyr eller lignende.

En kanin der bor indendørs og passes ordentligt, har en gennemsnitslevealder på omkring 8-12 år. Den ældste registrerede kanin blev hele 18 år gammel.

Marsvin:

Marsvinet er en af de gnavere, der er særligt populær som kæledyr. Hvis man behandler dyret korrekt fra en tidlig alder, vil marsvinet ofte kunne samles op og bæres uden at kradse eller bide. Marsvin er ikke videre modige af natur, og vil sjældent forsøge at undslippe deres bur. Nogle marsvin fløjter, når de er glade, hvilket eksempelvis kan komme til udtryk, hvis dens ejer nærmer sig, eller hvis dyret hører lyde, der indikerer at det er fodringstid.

Marsvinet er et flokdyr, og trives godt i selskab med sine artsfæller. Dyret bliver generelt omkring 4-5 år gammelt.

Tamrotte:

Tamrotten er en domesticeret brun rotte, som i nyere tid er blevet et populært kæledyr. Tamrotter adskiller sig både psykologisk og fysiologisk fra vilde rotter. Sidstnævnte har et dårligt ry, bl.a. for at sprede sygdomme, men hvis du køber en tamrotte fra en avler eller anden pålidelig sælger, udgør dyret ikke en større helbredsrisiko end fx en hund eller kat.

Dyrenes pelstype og pelsfarve kan variere, og der eksisterer derfor specifikke sondringer fx rex, silke og harley. Tamrotten har en gennemsnitslevealder på omkring 2-3 år, mens vilde rotter sjældent bliver ligeså gamle, da de lever i et langt mere udsat miljø.

Er du også et af de mange mennesker som elsker gnavere og kaniner? Så kig dig omkring på på sitet. Kombinationen af marked, forum og galleri giver dig et bredt spektrum af muligheder, og du kan både handle, stille spørgsmål eller bare nyde de mange billeder af brugernes flotte gnavere. Du kan også vælge at melde dig mere aktivt ind i det store community, ved at oprette dit eget galleri med din egen gnaver.