Desværre det eneste baby billede jeg har af Tumlepigen
<
Kanin Tumle *død* [ Himmelgnaver] 2007
513 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
8 Kommentarer
Kanin Tumle *død*
Fødselsår:
2007
Størrelse / vægt:
2 kg
Temperament
Hun er en lille bestemt dame, der brummer når hun er utilfreds. Men udover det er hun en rigtig nussetrold, der har det med at "vaske" os som tak :-)
Tricks
Kommer når man kalder.
Nej og ah-ah til ting hun ikke må.
Nej og ah-ah til ting hun ikke må.
Stamtavle
Avler fra Gislev
Køn
Hunkanin
Bemærkninger
Tumle er fra en opdrætter i Gislev.
Hun er en sort skønhed og af racen løvehoved, og en rigtig skøde kanin, der elsker at putte i dynerne hos os. Sofaen er bestemt også et hit. Hun er den ældste af mine to kaniner og det ved hun i den grad. Der er ingen ting der går hendes næste forbi. Hun brummer og stamper, hvis hun er utilfreds.
Hun er indedørs og er ude 24/7. Hvis det stod til hende ville hun sove i vores seng hele tiden, gerne oppe på min hovedpude eller ovenpå mit bryst/hals, hvilket ikke er så behageligt, så hun sover nu i sit eget bur. Men en gang i mellem får hun lov til at sove dér og det elsker hun.
Hun kan være yderst hysterisk og sur når hun er i brunst, men det er til at leve med. Hun giver hos dagligt mange grin med hendes til tider klodsede bevægelser og sjove spjæt.
Som I sikkert selv ved,så kan ens kaniner betyde alverden og derfor kan det være så umådeligt hårdt at miste dem.
Jeg mistede Tumlepigen godt en måned efter min hankanin Mumle. Jeg er en ejer som går op i mine dyrs sundhed og har altid haft den holdning "heller en gang for meget til dyrlægen end en gang for lidt".
Tumlepigen har altid været stærk og aldrig været syg med mave/tarm problemer som Mumle, der havde et skrøbeligt helbred fra fødsel.
Det skrækkelige startede da jeg tirsdag d. 22 februar så at lillepigen, hverken havde spist eller skidt, blev jeg utrolig. Det skal lige siges at hun opførte sig som hun plejede, men jeg vidste at det er deres natur at skjule ubehag og smerte.
Jeg gik straks igang med ananas, kattemalt, der skulle være perfekt til opløsning af hårboller i mave/tarm kanalen. Jeg ventede få timer og havde tilbudt et hav af forskellige grønt i den tid. Min dyrlæge holdt ferielukket, så fik ringet til Odenses dyrehospital. Pga. hendes adfærd mente de jeg skulle fortsætte med ananas, vand og kattemalt og så tilbyde hende grønt, hø. Hun tog selv imod vand og ananas gennem mundsprøjte, men drak ikke frivilligt, hvilket gjorde at jeg var ved hende hele dagen og natten. Jeg havde fået en tid på dyrehospitalet næste morgen,hvis hun forsat ikke havde spist, drukket eller haft afføring.
Det havde hun ikke, så vi tog afsted til Odense fra Gudbjerg. Der mødte vi en meget kompetent dyrlæge (langt mere kompetent end vores alm. dyrlæge). Han undersøgte hende og forklarede om kaniners fordøjelses system. Han kommenterede at hun var i perfekt foderstand og sund og rask. Det overraskede dyrlægen at hun var så rolig og god til at blive undersøgt. Hun var indekanin og vant til at være i hænder.Vi forklarede også at hun opførte sig som hun plejede. Jeg fik metacam (smertestillende) og parafin olie med hjem, som han sagde virkede 99% af gangene.
Vi tog hjem igen og fortsatte med at give vand i passende mængder og havde fået bestilt fiberplex hjem (noget til at holde maven i gang). Det nægtede hun at tage og produktet var meget svært at arbejde med, da indholdet var en meget tyk pasta.
Parafinolien hjalp ikke spor og vi tog igen til dyrelægen. Det var nu onsdag og bekymringen hos os og dyrlægen var stor. Lille pigen virkede stadigvæk som hun plejede. Hun hoppede rundt og nussede os som hun plejede, men havde ikke spist, pøllet endnu.
Torsdag.Vi havde sagt at vi ville gøre alt for vores lille pige, når hun nu selv var så stærk. Han besluttede at tage røntgen af mavesækken. Der så de en lille ansamling og besluttede at give let masssage, ihåb om at kunne få det ud gennem systemet. De beholdt hende til om eftermiddagen, hvor hun havde spist lidt agurk. Hun havde fået mere metacam, noget tarmmotiverende og antibiotika. Vi var alle overlykkelige og fik hende med hjem, sent på eftermiddagen.
Hun virkede nu mere træt, men vi tænkte at det jo var klart, ovenpå forandringer, at hun havde været uden føde så længe og ubehag ved at få masseret maven.
Vi blandede foder op med vand og gav hende det i mundsprøjte, i håb om at det ville sætte skub i maven.
Vi var hos hende hele tiden og hun viste nu en underlig adfærd. Hun nippede til høet, men tog kun en mundfuld for så at stoppe igen. Hun rodet rundt i høet, men kunne ikke spise det.
Vi havde fået en akut tid til fredag og operation var nu på tale...Dyrlægen kunne se på os, hvor meget hun betød og ville selv gøre en indsats, fordi hun forsat var så "frisk".
Både han og vi vidste at en kanin sjældent kan gå så længe uden ordentlig føde, da maven hurtigt kan gå i stå, hvilket betyder døden. Han oplyste os om at narkosen ikke var ufarlig. Vi spurgte han til råds om han mente hun ville have en chance. Det mente han. Han lovede at kontakte os over middag, når operationen var overstået.
Det gjorde han også. Han ringede og hun havde klaret sig igennem narkosen og operationen. Sejere kanin havde han ikke set før. Vi fik lov til at komme og besøge hende, fordi vi var så berørte af det hele. Hun var noget omtumlet af det hele, men såret var lavet så fint. Da synes jeg skulle holde hende, hvilket jeg dårligt nok turde...Men gjorde jeg.
Årsagen til hendes forstoppelse var en massiv klump af hår, der havde blokeret gennemgang til tarmene. (det chorkerede os, da vi børstede hende jævnligt og at hun aldrig før havede haft det før). Vi så klumpen og det var et frygteligt syn. Han sagde at de havde funget hø i hendes spiserør. Hun har følt sult, men samtidigt mæthed, fordi maven jo var fyldt. At det så var sidste gang jeg skulle holde hende, vidste jeg ikke. Jeg kyssede hende på snuden og havde alt i alt en god fornemmelse, da vi tog derfra. Han fortalte at vi ikke måtte glæde os for tidligt, da hun jo selv skulle begynde at spise.
Han ville ringe til os lørdag morgen...Vi ventede det sidste af fredagen og kunne ikke sove eller spise noget. Min kæreste og jeg fik sådan en underlig fornemmelse fredagaften omkring midnat, men slog det begge hen. Vores læge ville have weekendvagten og ville personligt holde godt øje med hende. Vores lille pige var blevet et helt samtaleemne for dem på hospitalet, havde de fortalt. De havde aldrig før haft sådan en rigtig tamkanin, mere børnekaniner, der ikke var ordentligt tamme, så hun skulle klart være månedens patient. Vi turde ikke ringe der fredag over midnat, da han jo nok havde andre patienter.
Han ringede så lørdag morgen med den forfærdelige meddelelse, at han havde givet lillepigen ro. Han fortalte at hun forsat havde været omtumlet af narkosen og spiste ikke selv. Han havde prøvet alt, at give hende noget glukose (opkvikkende) tilbudt hende alt lækkert, givet væske under huden. Han havde ikke sovet hele natten pga. hende og ville gøre alt, da han kunne se, hvor meget hun betød for os.
Det er længe tiden siden, men det gør stadigvæk ondt. Det eneste jeg ville ønske var, at have været hos hende, da han gav hende fred...Han havde ikke ringet, da klokken var over midnat! - og han havde regnet med at vi sov. Jeg ville gerne have været der, men sådan er det jo.
Vores lille prinsesse er nu hos Mumle. Han må have haft brug for hende deroppe i himmelen, siden at hun skulle tages fra os.
Godt råd til jer andre, der oplever jeres kanin blive syg. Vær hurtig til at behandle og tage til dyrlægen. Det gjorde vi, men desværre var det ikke nok.
Sov sødt lille Tumleskat <3
Hun er en sort skønhed og af racen løvehoved, og en rigtig skøde kanin, der elsker at putte i dynerne hos os. Sofaen er bestemt også et hit. Hun er den ældste af mine to kaniner og det ved hun i den grad. Der er ingen ting der går hendes næste forbi. Hun brummer og stamper, hvis hun er utilfreds.
Hun er indedørs og er ude 24/7. Hvis det stod til hende ville hun sove i vores seng hele tiden, gerne oppe på min hovedpude eller ovenpå mit bryst/hals, hvilket ikke er så behageligt, så hun sover nu i sit eget bur. Men en gang i mellem får hun lov til at sove dér og det elsker hun.
Hun kan være yderst hysterisk og sur når hun er i brunst, men det er til at leve med. Hun giver hos dagligt mange grin med hendes til tider klodsede bevægelser og sjove spjæt.
Som I sikkert selv ved,så kan ens kaniner betyde alverden og derfor kan det være så umådeligt hårdt at miste dem.
Jeg mistede Tumlepigen godt en måned efter min hankanin Mumle. Jeg er en ejer som går op i mine dyrs sundhed og har altid haft den holdning "heller en gang for meget til dyrlægen end en gang for lidt".
Tumlepigen har altid været stærk og aldrig været syg med mave/tarm problemer som Mumle, der havde et skrøbeligt helbred fra fødsel.
Det skrækkelige startede da jeg tirsdag d. 22 februar så at lillepigen, hverken havde spist eller skidt, blev jeg utrolig. Det skal lige siges at hun opførte sig som hun plejede, men jeg vidste at det er deres natur at skjule ubehag og smerte.
Jeg gik straks igang med ananas, kattemalt, der skulle være perfekt til opløsning af hårboller i mave/tarm kanalen. Jeg ventede få timer og havde tilbudt et hav af forskellige grønt i den tid. Min dyrlæge holdt ferielukket, så fik ringet til Odenses dyrehospital. Pga. hendes adfærd mente de jeg skulle fortsætte med ananas, vand og kattemalt og så tilbyde hende grønt, hø. Hun tog selv imod vand og ananas gennem mundsprøjte, men drak ikke frivilligt, hvilket gjorde at jeg var ved hende hele dagen og natten. Jeg havde fået en tid på dyrehospitalet næste morgen,hvis hun forsat ikke havde spist, drukket eller haft afføring.
Det havde hun ikke, så vi tog afsted til Odense fra Gudbjerg. Der mødte vi en meget kompetent dyrlæge (langt mere kompetent end vores alm. dyrlæge). Han undersøgte hende og forklarede om kaniners fordøjelses system. Han kommenterede at hun var i perfekt foderstand og sund og rask. Det overraskede dyrlægen at hun var så rolig og god til at blive undersøgt. Hun var indekanin og vant til at være i hænder.Vi forklarede også at hun opførte sig som hun plejede. Jeg fik metacam (smertestillende) og parafin olie med hjem, som han sagde virkede 99% af gangene.
Vi tog hjem igen og fortsatte med at give vand i passende mængder og havde fået bestilt fiberplex hjem (noget til at holde maven i gang). Det nægtede hun at tage og produktet var meget svært at arbejde med, da indholdet var en meget tyk pasta.
Parafinolien hjalp ikke spor og vi tog igen til dyrelægen. Det var nu onsdag og bekymringen hos os og dyrlægen var stor. Lille pigen virkede stadigvæk som hun plejede. Hun hoppede rundt og nussede os som hun plejede, men havde ikke spist, pøllet endnu.
Torsdag.Vi havde sagt at vi ville gøre alt for vores lille pige, når hun nu selv var så stærk. Han besluttede at tage røntgen af mavesækken. Der så de en lille ansamling og besluttede at give let masssage, ihåb om at kunne få det ud gennem systemet. De beholdt hende til om eftermiddagen, hvor hun havde spist lidt agurk. Hun havde fået mere metacam, noget tarmmotiverende og antibiotika. Vi var alle overlykkelige og fik hende med hjem, sent på eftermiddagen.
Hun virkede nu mere træt, men vi tænkte at det jo var klart, ovenpå forandringer, at hun havde været uden føde så længe og ubehag ved at få masseret maven.
Vi blandede foder op med vand og gav hende det i mundsprøjte, i håb om at det ville sætte skub i maven.
Vi var hos hende hele tiden og hun viste nu en underlig adfærd. Hun nippede til høet, men tog kun en mundfuld for så at stoppe igen. Hun rodet rundt i høet, men kunne ikke spise det.
Vi havde fået en akut tid til fredag og operation var nu på tale...Dyrlægen kunne se på os, hvor meget hun betød og ville selv gøre en indsats, fordi hun forsat var så "frisk".
Både han og vi vidste at en kanin sjældent kan gå så længe uden ordentlig føde, da maven hurtigt kan gå i stå, hvilket betyder døden. Han oplyste os om at narkosen ikke var ufarlig. Vi spurgte han til råds om han mente hun ville have en chance. Det mente han. Han lovede at kontakte os over middag, når operationen var overstået.
Det gjorde han også. Han ringede og hun havde klaret sig igennem narkosen og operationen. Sejere kanin havde han ikke set før. Vi fik lov til at komme og besøge hende, fordi vi var så berørte af det hele. Hun var noget omtumlet af det hele, men såret var lavet så fint. Da synes jeg skulle holde hende, hvilket jeg dårligt nok turde...Men gjorde jeg.
Årsagen til hendes forstoppelse var en massiv klump af hår, der havde blokeret gennemgang til tarmene. (det chorkerede os, da vi børstede hende jævnligt og at hun aldrig før havede haft det før). Vi så klumpen og det var et frygteligt syn. Han sagde at de havde funget hø i hendes spiserør. Hun har følt sult, men samtidigt mæthed, fordi maven jo var fyldt. At det så var sidste gang jeg skulle holde hende, vidste jeg ikke. Jeg kyssede hende på snuden og havde alt i alt en god fornemmelse, da vi tog derfra. Han fortalte at vi ikke måtte glæde os for tidligt, da hun jo selv skulle begynde at spise.
Han ville ringe til os lørdag morgen...Vi ventede det sidste af fredagen og kunne ikke sove eller spise noget. Min kæreste og jeg fik sådan en underlig fornemmelse fredagaften omkring midnat, men slog det begge hen. Vores læge ville have weekendvagten og ville personligt holde godt øje med hende. Vores lille pige var blevet et helt samtaleemne for dem på hospitalet, havde de fortalt. De havde aldrig før haft sådan en rigtig tamkanin, mere børnekaniner, der ikke var ordentligt tamme, så hun skulle klart være månedens patient. Vi turde ikke ringe der fredag over midnat, da han jo nok havde andre patienter.
Han ringede så lørdag morgen med den forfærdelige meddelelse, at han havde givet lillepigen ro. Han fortalte at hun forsat havde været omtumlet af narkosen og spiste ikke selv. Han havde prøvet alt, at give hende noget glukose (opkvikkende) tilbudt hende alt lækkert, givet væske under huden. Han havde ikke sovet hele natten pga. hende og ville gøre alt, da han kunne se, hvor meget hun betød for os.
Det er længe tiden siden, men det gør stadigvæk ondt. Det eneste jeg ville ønske var, at have været hos hende, da han gav hende fred...Han havde ikke ringet, da klokken var over midnat! - og han havde regnet med at vi sov. Jeg ville gerne have været der, men sådan er det jo.
Vores lille prinsesse er nu hos Mumle. Han må have haft brug for hende deroppe i himmelen, siden at hun skulle tages fra os.
Godt råd til jer andre, der oplever jeres kanin blive syg. Vær hurtig til at behandle og tage til dyrlægen. Det gjorde vi, men desværre var det ikke nok.
Sov sødt lille Tumleskat <3
Kanin Tumle *død*
jun 2010
Følger: 130 Følgere: 131 Gnavere: 10 Emner: 168 Svar: 272
Nøj hvor er hun sød og smuk
kig gerne forbi mine dyr
http://www.gnavergalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=8450&ipc=37695
maj 2010
Følger: 12 Følgere: 10 Gnavere: 1 Emner: 12 Svar: 102
Tak
maj 2010
Følger: 12 Følgere: 10 Gnavere: 1 Emner: 12 Svar: 102
Sød kanin.
Elsker hendes strithår det er virkelig sødt
apr 2010
Følger: 13 Følgere: 13 Gnavere: 4 Emner: 11 Svar: 165
Hvor er det smart med den puttehylde!
apr 2010
Følger: 5 Følgere: 6 Gnavere: 4 Emner: 41 Svar: 310
Fiiine Kaniner.
Sååå bedårende.
- Høj herfra
// Christine, Burger & Blobber
apr 2010
Følger: 26 Følgere: 22 Gnavere: 4 Emner: 11 Svar: 84
Høj til dejlige tumle.
& også en høj til mumle! Kig forbi mine 3.
apr 2010
Følger: 6 Følgere: 5 Gnavere: 2 Emner: 10 Svar: 127
Hehe, mange tak da'!
Hoooold da op nogle søde og dejligt pjuskede kaniner du har!! årh
Håber du også vil bedømme Lucky!
apr 2010
Følger: 34 Følgere: 30 Gnavere: 2 Emner: 16 Svar: 58
Kig forbi mine 2 kaniner